Læs om skattefradrag ved pensionsindbetaling mv.
Det danske pensionssystem fremhæves som et af verdens bedste. For en stor gruppe kan det dog ikke betale sig at spare op i en fradragsberettiget pensionsordning (livrente- eller ratepension). Det skyldes, at pensionsudbetalingerne bliver modregnet i de offentlige ydelser efter pensionsalderen (samspilsproblemet). Derfor er der behov for at forbedre vores trygge pensionssystem.
Regeringen og Dansk Folkeparti har på den baggrund aftalt at indføre et ekstra skattefradrag for indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger. Der er afsat en pulje hertil i aftalen om flere år på arbejdsmarkedet fra juni 2017, der skal udmøntes som led i Jobreformens fase II.
Personer, der sparer op til egen pension, er mindre afhængige af ydelser fra staten i deres alderdom. Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Samtidig bliver gevinsten ved at arbejde større.
Udspillet indeholder følgende tre konkrete tiltag på pensionsområdet:
-
Skattefradrag ved indbetaling til pension
Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16.000 kr. til 87.000 kr.
For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen – hvor samspilsproblemet er størst – fastsættes fradraget til 30 pct. af indbetalingerne (i det nævnte interval), svarende til en skatteværdi på knap 8 pct. i en gennemsnitskommune. Det vil betyde, at den maksimale skatteværdi udgør knap 5.500 kr. årligt (7,7 pct. af 87.000-16.000 kr.). Det vil sige, at en person, som indbetaler 87.000 kr. eller derover på en fradragsberettiget pensionsordning, vil få en stigning i rådighedsbeløbet på 5.500 kr. som følge af pensionsfradraget.
For fradragsberettigede pensionsindbetalinger, der foretages af personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, fastsættes fradraget til 15 pct. svarende til en skatteværdi på knap 4 pct. og en maksimal skatteværdi på knap 2.700 kr.
-
Beskæftigedes indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag
Det foreslås at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Forslaget fjerner den nuværende diskrimination mod pensionsindbetalinger for personer med relativt lav indkomst, som medfører, at beskæftigede, der har indkomst i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget, mister fradrag, hvis de (eventuelt via arbejdsgiver) indbetaler til pensionsordninger. Forslaget styrker tilskyndelsen til pensionsopsparing, men har isoleret set den effekt, at flere personer end nu opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det skal ses i sammenhæng med forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget.
-
Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes
Med Forårspakke 2.0 blev der fra og med 2011 indført en midlertidig udligningsskat(*) for store pensionsudbetalinger. Det foreslås at afskaffe udligningsskatten.
Udligningsskatten skal som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger (inkl. folkepension), der overstiger et bundfradrag på 397.000 kr. (2018-niveau). Bundfradraget reguleres årligt. Ægtefæller kan overføre op til 132.400 kr. (2018-niveau) af et eventuelt uudnyttet bundfradrag til hinanden.
De personer, som omfattes af udligningsskatten, er således pensionister, der udover folkepensionens grundbeløb på 74.844 kr. (2018-niveau) har årlige løbende pensionsudbetalinger på mere end ca. 322.200 (2018-niveau).Udligningsskatten udgjorde 6 pct. de første 4 år. Fra 2015 aftrappes den med 1 pct.-point årligt, således at den er fuldt udfaset i 2020. Udligningsskatten udgør 2 pct. i 2018 og 1 pct. i 2019. Med regeringens forslag afskaffes udligningsskatten fra 2018.
(*)Udligningsskatten pålægges ikke udbetalinger fra aldersopsparing, kapitalpensioner, invalidepension, førtidspension eller efterløn.