Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Hvad er dine ønsker til dansk medieindhold?

Antennerne Ude er en borgerinddragende proces, som kulturminister Mette Bock har sat i gang for at undersøge, hvilke ønsker befolkningen har til fremtidens danske medieindhold op til forhandlingerne om en ny medieaftale i 2018.

Kulturministeriet

Hvad ser du? Hvad lytter du til? Hvor henter du dine nyheder? Hvad vil du gerne have mere af? Hvad vil du gerne have, dine børn ser? Hvad synes du, staten skal støtte udviklingen og distributionen af?

Alle disse spørgsmål og mange flere vil vi i den kommende tid stille og diskutere for at få befolkningens ønsker og forslag som input til de kommende politiske forhandlinger om en ny medieaftale i 2018.

I dag har adgang til store mængder udenlandsk produceret indhold fra mange forskellige kilder, mens det stort set kun er danske medier, der leverer dansk medieindhold. 

Hvis politikerne skal kunne sætte de rigtige rammer for fremtidens danske medieindhold, er der brug for input til hvilket indhold, befolkningen gerne vil have stillet til rådighed og på hvilke platforme. Så derfor spørger vi dig.

Antennerne Ude er både en digital og fysisk indsamling og debat. Antennerne Ude blev lanceret den 22. maj 2017.

Læs mere via Facebook-siden og på antennerneude.dk