Vejen frem i socialpolitikken: Mere viden om, hvad der virker

Hjælpen til udsatte og mennesker med handicap har i mange år været styret af overbevisning og mavefornemmelser. Det er regeringen i gang med at ændre, så indsatsen i højere grad kommer til at bygge på viden om, hvad der virker.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har 20. juni 2016 offentliggjort Socialpolitisk Redegørelse. Her bliver den socialpolitiske indsats for første gang nogensinde kortlagt.

Redegørelsen giver et samlet overblik over de mennesker, der modtager hjælp, og om hjælpen gavner den enkelte. Knap 170.000 mennesker i Danmark modtager hvert år en såkaldt social indsats. Det kan for eksempel være et barn i plejefamilie, behandlingstilbud til personer med stofmisbrug, herberger til hjemløse eller støtte til mennesker med handicap.

”Ved at samle puslespillet over alle de sociale indsatser står det også klart, at der mangler flere brikker. Der er simpelthen huller i den viden, som eksisterer, så på nogle områder ved vi ikke, hvordan vi kan hjælpe bedre,” siger Karen Ellemann og fortsætter:

”Vi bruger hvert år 45 mia. kroner på sociale indsatser. De penge skal vi bruge med omtanke, så indsatserne virkelig gavner dem, der har behov for hjælp. Det skylder vi både de mennesker, det handler om, og det samfund, som bruger ressourcer på at hjælpe. Derfor er jeg glad for, at vi med redegørelsen nu for første gang får et overblik og en vejviser på socialområdet”.

Læs Socialpolitisk Redegørelse


Manglende viden
Karen Ellemann mener, at debatten om socialpolitikken alt for ofte lider under, at der mangler viden om effekten af de sociale indsatser.

”Så farer vi vild i løsrevne fortællinger om, hvad vi synes og fornemmer, er bedst, når udsatte mennesker og mennesker med handicap skal have hjælp. Det forhindrer ikke alene konstruktiv debat, det spænder også ben for at samles om at finde de bedste løsninger,” siger hun.


Stort potentiale for fremskridt
Redegørelsen viser også, at 60 procent af de socialt udsatte voksne har såkaldt komplekse problemer. Det kan for eksempel være en person med et stofmisbrug, der også har psykiske vanskeligheder. Misbruget vil typisk ikke kunne komme under kontrol, uden at der tages hånd om de psykiske problemer. Blandt hjemløse har halvdelen en psykisk sygdom, mens to tredjedele har et stofmisbrug eller er afhængige af alkohol.

Den type viden er vigtig i arbejdet med at sørge for, at de sociale indsatser reelt virker og gør en forskel for den enkelte.

"Den gode nyhed er, at udsatte og sårbare mennesker i det danske samfund får omfattende støtte og hjælp, og at det lykkes at hjælpe mange til en bedre tilværelse. Men der er klart potentiale for at skabe større fremskridt, både i forhold til at forebygge og afhjælpe sociale problemer, og at hjælpe flere i gang med beskæftigelse og uddannelse” siger Karen Ellemann.

Læs mere her:
Se regeringens 10 mål for social mobilitet

Tre centrale spørgsmål og svar fra Karen Ellemann om Socialpolitisk Redegørelse:

Hvorfor er kontanthjælpsloftet ikke med i redegørelsen?
”Der er nogle, der kun vil diskutere socialpolitik, hvis det handler om kontanthjælp og andre indkomstoverførsler. Det er ærgerligt. For sociale problemer kan ikke koges ned til et spørgsmål om kontanter til passiv forsørgelse. Det er helt centralt, at vi får en politisk diskussion af, hvordan vi får mest muligt ud af de 45 mia. kr., vi hvert år bruger på sociale indsatser – støtte og hjælp der skal sætte mennesker i stand til at blive herrer i eget liv og en aktiv del af fællesskabet.”

Hvis vi skal have dokumentation for alle effekter, risikerer vi så ikke, at de, der hjælper socialt udsatte og mennesker med handicap, drukner i dokumentation? Og rammer det i sidste ende ikke dem, der skal have noget ud af det?
”Det er meget vigtigt for mig, at kommuner samlet set ikke kommer til at dokumentere og registrere mere, end de gør i dag. Men vi skal dokumentere smartere og mere effektivt. Det handler om, at vi registrerer det, vi rent faktisk skal bruge til at gøre den sociale indsats bedre. Og ikke alt muligt andet. Derfor er jeg også ved at se på, hvor der kan saneres i de eksisterende indberetninger om data på det sociale område.”

Er den her redegørelse ikke bare en masse tal, som man egentlig ikke kan bruge til noget?
”Nej. Når resultaterne halter på socialområdet, som vi kan se, de gør, så skyldes det blandt andet, at vi ikke har haft styr på fakta. Den socialpolitiske indsats er bredt forankret, og det vil være et fælles ansvar at skabe en bedre indsats. For stat, kommunerne og alle de engagerede og dygtige medarbejdere og frivillige, der hver dag gør et stort stykke arbejde. Ingen sidder inde med alle svarene, men vi kan finde dem sammen. Nu har vi for første gang et samlet faktuelt grundlag at arbejde ud fra – det er der grund til at glæde sig over.