Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen II (2015-16)
Nyhed

Vækstmotoren skal opgraderes

Den danske vækstmotor har gennem længere tid givet mislyde fra sig. Og når vi ser omkring os, kan må vi konstatere vores naboer og andre lande har mere fart på væksten, mens vi stadig ligger under BNP-niveauet fra før den finansielle krise. Konklusionen er, at der er alvorligt brug for at skrue på maskinen, skriver erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i en kronik i Børsen torsdag.

Erhvervs- og Vækstministeriet
Troels Lund Poulsen
Foto: Les Kaner

Den danske vækstmotor har gennem længere tid givet mislyde fra sig. Og når vi ser omkring os, kan må vi konstatere vores naboer og andre lande har mere fart på væksten, mens vi stadig ligger under BNP-niveauet fra før den finansielle krise.

Konklusionen er, at der er alvorligt brug for at skrue på maskinen.

Det er regeringens mål at øge vækstgrundlaget, så Danmark frem mod 2025 bliver 65 mia. kr. rigere, herunder skal 35 mia. kr. komme fra øget produktivitet og 30 mia. kr. fra øget arbejdsudbud.

Vækst2016
Derfor har regeringen fremlagt en 2025-plan, som også indeholder en historisk styrkelse af erhvervslivet - ”Vækst2016” – der bidrager med 20 mia. kr. i vækst oven i de 3 mia. kr. fra ”Vækst og udvikling i hele Danmark” mv. Til sammenligning gav den tidligere regerings vækstpakker samlet omkring 11 mia. kr. i produktivitetsløft.

Som erhvervs- og vækstminister glæder det mig, at erhvervslivet generelt har taget godt imod planen. Jeg har med interesse læst de forskellige parters synspunkter her i Børsen, og fulgt med i dagbladets serie den seneste uge. Her har jeg også noteret mig ønsker om lavere selskabsskat, mere støtte og (endnu) højere fradrag til forskning, og de andre mere eller mindre konstruktive forslag, der er kommet frem i halen på planen.

Mit svar ift disse ønsker er i høj grad, at regeringen skruer på de reformknapper, som udløser flest nye hestekræfter til vækstmotoren.  Lad mig tage et par tal, der sætter vækstplanen i perspektiv.

Dansk vækst halter blandt andet efter de lande vi normalt sammenligner os med, fordi dansk erhvervsliv ikke har forbedret produktiviteten nær så meget som konkurrenterne. Danmark har over ti år øget produktiviteten med 0,8 pct., mens OECD – de lande vi normalt sammenligner os med – ligger på 1,4 pct.

Med andre ord: Når vi møder ind på arbejde, tænder maskinerne og sender ordrer afsted, har vi de seneste ti år kun været i stand til at skabe omkring halvt så meget værditilvækst, som OECD-landene i gennemsnit. Samtidig har erhvervs-investeringerne været faldende, og under finanskrisen så vi sågar at de dalede ekstra kraftigt.

Lavt investeringsniveau hæmmer danske virksomheder
Med vækstplanen går regeringen målrettet efter af løfte virksomhedernes investeringer, sikre endnu mere forskning og udvikling og skabe de bedste muligheder for at nystartede virksomheder kan vokse. 

For det lave investeringsniveau hæmmer de danske virksomheder og dermed på sigt vores velfærd. Antallet af virksomheder, der vokser sig til globale spillere, er for lille, og i sidste ende betyder det færre vellønnede job og lavere løn til alle, hvis ikke vi gør noget.

Regeringen har derfor blandt andet foreslået et ACE-fradrag. Jeg ved, at nogle opfatter ACE som en ”teknisk” model. Det synspunkt forstår jeg på sin vis godt, men der er faktisk gode argument for ACE.

Danske virksomheder skal have bedre vilkår for at finansiere deres investeringer via egenkapital i stedet for gældsfinansiering, og konkret er ACE netop det: et fradrag for investeringer bundet i egenkapital. Det handler i bund og grund om, at vi vil gøre det lettere for især små og mellemstore virksomheder at finansiere deres investeringer gennem egenkapital frem for at gældsætte sig. Det vil gøre virksomhederne mere robuste og styrke investeringerne og i øvrigt også give dem bedre mulighed for at optage lånefinansiering.

Det er rigtig effektivt og blandt andet Produktivitetskommissionen har i deres anbefalinger peget på ACE som en god model, og senest har Det Økonomiske Råd erklæret deres støtte til modellen.

Behovet for flere og bedre investeringsmuligheder skal også ses i lyset af den digitale og teknologiske udvikling, som i disse år forandrer måden at producere og drive virksomhed på. Danske virksomheder skal derfor investere i ny teknologi, som efter min mening er en afgørende forudsætning for ny vækst i job og velfærd.

Omfattende og ambitiøs vækstplan
Jeg er tilfreds med, at regeringens vækstplan er blevet kaldt både ”omfattende” og ”ambitiøs”.

Det styrker mig i min overbevisning om, at det er den rette vej, men får mig ikke til at sætte mig selvtilfredse tilbage i stolen. Den opmærksomme læser har også lagt mærke til, at vækstplanen endnu mangler initiativer for 12 mia. kr. for at nå vækstmålet på 35 mia. kr. Dem har regeringen selvfølgelig tænkt sig at komme med forslag til løbende. Vi har bl.a. en digital vækstplan undervejs, ligesom en egentlig iværksætterstrategi. Det nyligt nedsatte Produktionspanel 4.0 ventes også at komme med forslag, der kan give virksomhederne et digitalt løft.

Jeg ser frem til at diskutere de mange initiativer og regeringens udspil på Børsen i dag.

Når alt kommer til alt, hører jeg en bred opbakning til planen, og jeg vil lytte opmærksomt til argumenterne i dag. For de kommer trods alt med de bedste intentioner: Nemlig at skabe ny vækst for Danmark.

Denne kronik er bragt i Børsen i dag. Erhvervs- og væksminister Troels Lund Poulsen taler i dag på en konference.