Kommentar fra Claus Hjort Frederiksen om kritik af Finansministeriets beregninger

Kommentar af finansminister Claus Hjort Frederiksen

Jeg har som finansmininister ønsket at starte en politisk diskussion om Socialdemokratiets udspil ”Stol på Danmark”. Et udspil som behændigt kommer uden om en række afgørende spørgsmål og mangler svar på centrale dele af de udfordringer, Danmark står over for. Og som dermed står i skærende kontrast til regeringens Helhedsplan, som indeholder tiltag og prioriteringer, der adresserer Danmarks udfordringer på meget konkret vis.

For at starte den diskussion fremlagde jeg et regnestykke, som viser, at der ikke er sammenhæng mellem initiativer og finansiering i 2020 i Socialdemokratiets udspil. Når jeg ønskede fokus på 2020, er det fordi, at 2020 er det nye år, som vil fremgå af en ny og endelig finanslov for 2017. Så i stedet for kun at tale om noget, der sker ni år ude i fremtiden, synes jeg, at vi også skal interessere os lidt for, om tingene hænger sammen på den lidt kortere bane. Dvs. fire år ude i fremtiden. Det kan jo være ubehageligt tæt på nutiden og de faktiske konsekvenser af de politiske beslutninger, vi træffer nu. 

Socialdemokratiet har rejst en række kritikpunkter af regnestykket. Et gennemgående træk i kritikken er, at partiet mener, at der er lagt forkerte antagelser om partiets politik til grund. Den påstand fortjener at få et par ord med på vejen. For det store problem er jo, at Socialdemokratiets plan på en lang række punkter er meget lidt konkret. Det har derfor været nødvendigt at gøre en række antagelser om partiets politik. Antagelserne kan og bør selvfølgelig diskuteres, og helst så konkret som muligt. Det er faktisk netop den diskussion, som jeg har ønsket at rejse.

Lad mig kommentere på nogle af de centrale kritikpunkter.

PSO: Socialdemokraterne anfører, at de vil løse PSO-ordningen. Det koster 3 mia. kr. i 2020, hvis man ikke foretager billiggørelser. Men de forklarer ikke, hvordan regningen skal finansieres, men anfører, at der skal findes ”en socialt afbalanceret løsning”. Hvad dette betyder, står hen i det uvisse. Det er i mit regnestykke derfor lagt til grund, at regningen skal finansieres inden for det eksisterende råderum. Men det er selvfølgeligt også muligt, at S i stedet ønsker at finde pengene via skatte- og afgiftsstigninger eller besparelser på andre områder. Men det ville så være godt at få frem i lyset.

Togfonden: S ønsker at gennemføre alle projekterne i Togfonden DK (s. 24). Det fremgår ikke med hvilken afløbsprofil S ønsker at gennemføre projekterne Derfor er den oprindelige afløbsprofil lagt til grund i regnestykket. Det indebærer en merudgift på 2 mia. kr. i 2020.

Såfremt det i stedet lægges til grund, at togfondsprojekterne gennemføres med en anden afløbsprofil, vil merudgiften i året 2020 selvsagt kunne reduceres. S refererer således i sit oplæg til, at der inden sommerferien blev indgået en politisk aftale om Togfonden, og at den aftale kun koster 0,3 mia.kr. i 2020. Det er jo korrekt, men S oplyser ikke, at den aftale kun indeholder konkret beslutning om en delmængde af togfondsprojekterne, og at partierne bag denne aftale skal samles igen i 2019 for at drøfte Togfondens øvrige projekter. Så hvis S vil gennemføre alle projekterne i Togfonden, så må de anvise konkret finansiering. Hvis ikke i 2020 - så i de andre år frem mod 2025. Det vil da være rart at vide, hvor pengene skal komme fra. Togfonden koster trods alt i alt 27 mia.kr. Og S har i modsætning til regeringen ikke afsat et finansieret løft af investeringerne på i alt 27 mia.kr. frem mod 2025.

Pensionsreform: Det fremgår af Stol på Danmark, at S ønsker at sikre et robust pensionssystem, hvor det kan betale sig at spare op (s. 27). Det fremgår ikke præcist, hvordan S vil indrette og finansiere et sådant system. Jeg har derfor lagt til grund, at merudgiften ved et mere robust pensionssystem svarer til regeringens initiativ i Helhedsplanen. Det fremgår eksplicit af fodnoten til tabellen i ”Råderum i Socialdemokratiets 2025-udspil, når bundne opgaver skal håndteres”, hvor det er anført ”Provenuerne i Helhedsplanen er lagt til grund”.

Investeringsudfordringen: S skriver, at man vil løse investeringsudfordringen. Det koster 1 mia. kr. i 2020. Den regning er finansieret i regeringens Helhedsplan, hvor vi har fundet finansiering til at løfte investeringerne, herunder med 5 mia. kr. frem til 2020. Der er ikke fundet penge til at løfte investeringerne i S’s plan. Når S ikke skriver, hvordan de vil finde pengene til at håndtere investeringsudfordringen, er det vel rimeligt at lægge til grund, at de skal findes inden for råderummet? Igen vil det være rart at få et konkret svar fra S på, hvordan de ellers vil løse investeringsudfordringen.

Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen: S anfører, at provenuet fra kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen er ”glemt”, og at det er en fejl at antage, at pengene til en eventuel afskaffelse skal komme fra det økonomiske råderum.

Den kritik er forfejlet. Mit regnestykke tager udgangspunkt i den finansieringsplan, som S selv har fremlagt (Side 32. i Stol på Danmark). Og her fremgår intet om, hvorvidt / hvordan S vil disponere det provenu på ca. 1 mia. kr., som regeringens kontanthjælpsloft og reduktionen af integrationsydelsen har fremskaffet.

Regeringen ønsker at bruge disse penge på at finansiere en del af skattelettelserne i Helhedsplanen.

Det er selvfølgelig klart, at S vil kunne vælge i stedet at prioritere dette provenu til at øge råderummet med 1 mia. kr. i 2020 og 2025. Men det fremgår altså bare ikke af deres plan.

Rammen til erhvervsbeskatningsudvalget på 0,2 mia. kr. S anfører ligeledes, at denne ramme er ”glemt”:

Igen er kritikken forfejlet. For disse penge fremgår heller ikke af S’s egen finansieringsplan på side 32 i Stol på Danmark. Hvis S ønsker at prioritere disse penge til vækstinitiativer, vil det forøge det samlede råderum i deres udspil med 0,2 mia. kr. i både 2020 og 2025. Men det siger S ikke noget om i sit udspil.

Balance i 2020: S anfører, at ”Finansministeriet fastholder målet om balance i 2020 i vurderingen af Socialdemokratiets 2025-oplæg, men i vurderingen af regeringens egen 2025-plan er der underskud på 5,3 mia. kr. Det fremgår ikke af Finansministeriets beregninger, hvorfor Socialdemokratiets 2025-plan skal vurderes ud fra andre forudsætninger end regeringens.”

Det er efter min opfattelse en meget ejendommelig betragtning. Det fremgår af Stol på Danmark, at der i S’s udspil tages afsæt i det råderum, som ligger i grundforløbet for regeringens 2025-plan. Råderummet i grundforløbets profiler for indtægter og udgifter er derfor lagt til grund for mit regnestykke om S’ udspil.

Regeringens helhedsplan reducerer den langsigtede udfordring for de offentlige finanser – den såkaldte hængekøjeudfordring. Samtidig øger tiltagene i Helhedsplanen arbejdsudbuddet frem mod 2020. Begge dele er centrale for, at der er plads til en lempeligere sti for den strukturelle saldo og dermed råderumsbidraget på 5,3 mia. kr. i 2020 herfra, jf. s. 42 i DK2025 – Et Stærkere Danmark.

I Stol på Danmark indgår ikke tiltag, som øger arbejdsudbuddet. Det fremgår eksempelvis af s. 15, at ”Vi mener ikke, at tiden er til nye arbejdsudbudsreformer”. Ligeledes indeholder Socialdemokratiets plan ikke tiltag, der afgørende mindsker det langsigtede pres på de offentlige finanser. Dermed er der selvfølgelig ikke grundlag for at indregne provenu fra en lempeligere konsolideringssti for den strukturelle saldo. Ellers vil S jo blot øge gælden på den korte bane - uden at håndtere de langsigtede udfordringer for dansk økonomi.