Globaliseringen skal give alle et bedre liv

Indlæg bragt i Berlingske, 7. juni 2017

Bivirkningerne ved globaliseringen kalder på bedre – ikke mindre – internationalt samarbejde

Af statsminister Lars Løkke Rasmussen

Vi står over for et paradoks: Aldrig før i menneskets historie har vi haft højere levestand, bedre arbejdsforhold eller større sundhed, end vi har nu. Det kan vi i høj grad takke globaliseringen for. Alligevel vender mange sig mod selvsamme globalisering. De ønsker mindre åbenhed – flere af fortidens mure.

Det paradoks har vi valgt at sætte fokus på, når Danmark i dag er formand for dette års OECD ministermøde. Og jeg håber, at mødet vil bidrage til en fælles forståelse af udviklingen.  Vi kunne jo begynde med at minde os selv om, hvad globalisering er.  Globalisering er grundlæggende en integration af alle landes økonomier og samfund i forhold udveksling af varer, tjenesteydelser, kapital, mennesker og idéer. Den udvikling har stået på i århundreder, men er på det seneste accelereret.

Siden anden verdenskrig har den stigende globalisering skabt flere muligheder for folk på hele kloden. Den har løftet flere mennesker ud af fattigdom end på noget andet tidspunkt i historien. Levealderen er stigende, og analfabetismen har aldrig været lavere. Det gælder for både udviklede og mindre udviklede lande. Der er ingen tvivl om, at verden i dag er et langt bedre sted, end verden i går. Og der er ingen tvivl om, at globaliseringen har givet nuværende generationer flere muligheder end deres forældre havde. Min egen inkluderet.

Samtidig er der bred enighed om, at mange af de problemer, vi står overfor, kræver globale løsninger. Klimaudfordringerne, fattigdomsbekæmpelse, sikkerhed og migration. 

Alligevel ser et stigende antal mennesker ikke globaliseringen som en fordel, men som en trussel. Hvorfor? Fordi når de ser ud af vinduet, kan de mest af alt få øje på, at dagen i morgen giver dem færre muligheder, end de havde i går.  Jobbet er i fare for at forsvinde. Blive erstattet af maskiner, outsourcet til andre lande eller overtaget af folk fra andre lande.

De ser bagsiden af globaliseringsmedaljen: Den stadig bredere kløft mellem dem, der har mulighed til at omfavne globaliseringen og dens muligheder, og dem der ikke har. Den oplevelse må vi ikke ignorere. Derfor tager jeg til OECD med det budskab, at vi skal bygge bro over denne kløft. Ved at tage uligheden alvorligt. Tage skeptikerne alvorligt. 

Det gør vi bedst ved at udvide mulighederne for alle.

I sidste ende er det regeringernes ansvar, at fordelene ved globaliseringen bliver fordelt til alle borgere. Det er også et nationalt ansvar, at der udarbejdes reformer og politikker, der kan imødekomme de forandringer, vores samfund er udsat for. Det er den bedste måde at hjælpe de mennesker, som føler sig ramt. 

Det er vi kommet langt med i Danmark. Alene siden valget har vi skabt 91.000 nye private arbejdspladser. Og vi har det laveste antal personer på offentlig forsørgelse i 10 år. Danmark er globaliseringens vinder. Men vi kan ikke hvile på laurbærerne. Hvis man sætter farten ned, når alle andre spurter, ender man med at sakke bagud.

Derfor har regeringen nedsat et Disruptionråd, hvor udfordringer og muligheder drøftes af arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, iværksættere, akademiske kapaciteter og repræsentanter fra det øvrige samfundsliv. En løsning, som måske kan give inspiration andre steder. Det samme kan måske vores danske "flexcurity"-model, som spiller en væsentlig rolle i Danmarks succesrige omstilling. Hvert land skal bygge sine løsninger på egne traditioner og økonomiske strukturer. Men Danmark står klar til at dele vores erfaringer med andre lande. Og regeringen vil bruge ministermøderne til at fremhæve de danske løsninger, som lige nu vækker interesse hele verden.

Samtidig skal vi styrke det internationale samarbejde, som hjælper med at reducere ekstrem ulighed og løse morgendagens problemer.

Klimaændringerne er et skoleeksempel. Parisaftalen er en milepæl i det internationale samarbejde, og vi skal kæmpe for dens mål. Særligt nu, hvor USA ser ud til at foretage nogle helt forkerte dispositioner. 

I nogle tilfælde er der behov for nye initiativer til at afhjælpe de udfordringer som følger af globaliseringen. I andre tilfælde, skal standarder eller traktater udvides. Men fælles internationale standarder kan vi ikke undvære.

Jeg håber, at OECD 's Forum og ministermødet vil blive en vigtig milepæl i den internationale debat om, hvordan globaliseringen kan komme alle til gode. Som formandsland vil Danmark gøre sit.