Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Grøn affaldssektor

Bred politisk aftale sikrer grøn affaldssektor i 2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået aftale om en klimaneutral affaldssektor i 2030 med langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding. Aftalen vil føre til en reduktion på ca. 0,7 mio. ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030. Det svarer til at fjerne 280.000 diesel- og benzinbiler fra vejene.

Grøn omstilling af affaldssektoren
Danskerne skal sortere og genanvende mere affald, og landets forbrændingsanlæg skal importere og forbrænde markant mindre. Det er nogle af hovedpunkterne i en ny aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Dermed er vejen banet for markante CO2-reduktioner og nye erhvervsmuligheder inden for cirkulær økonomi. Aftalen er den første delaftale, der skal indgå i en samlet klimahandlingsplan. 

”Vi sætter nu gang i en meget tiltrængt grøn omstilling af affaldssektoren. I 15 år har man forsøgt at løse forbrændingsproblemet, men uden held. Nu skal det være slut med at importere plastikaffald fra udlandet for at fylde tomme ovne op og futte det af på klimaets bekostning. Med aftalen øger vi genanvendelsen og mindsker forbrændingen. Det vil gøre en markant forskel for klimaet. Aftalen svarer faktisk til at fjerne 280.000 benzinbiler fra vejene, og jeg vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen for det fælles resultat,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Mere sortering af affald
I dag har Danmark en kedelig europarekord, når det kommer til mængden af affald pr. indbygger: Hver dansker producerer ca. 800 kg. husholdningslignende affald årligt. Alligevel importerer vi plastikholdigt affald fra udlandet for at fylde forbrændingsanlæg op. Med den nye aftale vendes udviklingen, og Danmark får et klart mål om, at 80 pct. af plastikaffaldet skal være fjernet fra forbrændingsovnene i 2030.

”Vi tager nu et stort skridt mod at få genanvendt mere plastik i stedet for, at det ender i naturen eller går op i røg i forbrændingsanlæggene og udleder CO2. Det har der været tilløb til i årtier, men nu har vi en konkret aftale om, at vi skal sortere mere af vores affald. Det kommer til at kræve noget af os alle sammen, og på den måde er vi alle med til at gøre en forskel for vores klima, natur og miljø. Samtidig giver det nye grønne arbejdspladser herhjemme,” siger miljøminister Lea Wermelin.

Med aftalen får danske genanvendelsesvirksomheder bedre adgang til det affald, der kan genanvendes. Det skal understøtte, at virksomhederne kan investere i og udvikle fremtidens grønne teknologier til genanvendelse. Danmark skal gå fra at halte bagud til at være verdensførende, når det handler om at genanvende.

Læs mere om aftalen 

pdf (1,29 Mb)

Med aftalen sætter aftaleparterne visionen om, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, og 80 pct. af den danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen i 2030. Aftalen medfører en reduktion på ca. 0,7 mio. ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030. Det svarer til at fjerne 280.000 diesel- og benzinbiler fra vejene. 

Aftalen indeholder bl.a. følgende tiltag:

  • Øget og mere strømlinet affaldssortering. Danskerne skal sortere affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen uanset hvilken kommune, de bor i. Det betyder, at der skal sorteres 10 typer af affald ved alle husstande i Danmark, og at sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affaldspiktogrammer.

  • Fleksibilitet til løsninger. De typer affald, der kan blandes, uden at kvaliteten derefter forringes, må gerne samles ind i samme ’kammer’ i skraldespanden. Aftalen lægger op til fleksibilitet for kommunerne. Partierne er enige om, at et almindeligt parcelhus som udgangspunkt max skal have 2-4 spande med flere rum til de 10 affaldsfraktioner. Aftalen giver også mulighed for at etablere en teknologisk løsning, hvis det kan sikre sammenlignelig kvalitet i genanvendelsen og samme lave grad af spild, som særskilt indsamling medfører. 
  • Mere genanvendelse af plastikaffald. Der indføres krav om 60 pct. reel genanvendelse af indsamlet plastikaffald, sektorsamarbejder med restaurationsbranchen, landbrugs- og byggesektoren, og i den nationale implementering af udvidet producentansvar for emballage skal producenter have økonomisk incitament til at designe emballager, der kan genanvendes.

  • En stærk genanvendelsessektor. Affaldsstrømmene fra husholdninger og virksomheder skal samles og organiseres mere ensartet. Rammevilkårene for affaldssektoren skal indrettes, så der investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding. Der stilles krav til kommunerne om, at behandlingen af alt det genanvendelige affald skal udbydes. Udbudspligten ændrer ikke på miljøkravene til affaldshåndtering. Kommunerne skal kunne dokumentere, hvor og hvordan borgernes affald bliver genanvendt. Eksisterende kommunale anlæg kan i en overgangsperiode på fem år fortsat ejes af kommuner, men skal selskabsgøres. 
  • Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding. Kapaciteten på de danske forbrændingsanlæg skal nedbringes, så den passer til de danske affaldsmængder, der vil falde, når danskerne sorterer mere, så mere affald genanvendes. Derfor fastsættes et kapacitetsloft svarende til de danske affaldsmængder, der i 2030 forventes reduceret med ca. 30 pct. i forhold til i dag. Det er aftalt, at affaldssektoren fremover skal leve op til Statens ejerskabspolitik.

  • Mindre affald og mere cirkulær økonomi. Der skal blandt andet være bedre mulighed for, at borgere kan vælge at aflevere affald direkte til virksomheder, som kan bruge det i produktion af nye produkter. Alle kommunale genbrugspladser forpligtes til at gøre et område tilgængeligt, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug.

Aftaleparterne er enige om, at KL skal udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapaciteten. I planen skal KL udarbejde en liste med anlæg, der skal lukke i henhold til kapacitetsloftet. Planen skal samtidig sikre, at det er de miljømæssigt dårligste anlæg, der lukker, og at der sker effektiviseringer til gavn for virksomheder og forbrugere. KL skal levere en plan senest 1. januar 2021, som skal godkendes.

Hvis planen ikke lever op til de fastsatte kriterier, træder en udbudsbaseret model i kraft i stedet, hvor kapaciteten nedbringes gennem øget konkurrence. Hvis det ikke sikrer, at kapaciteten udvikler sig i takt med affaldsmængderne, kan der indføres en afgift på forbrænding, medmindre et andet virkemiddel viser sig at være mere effektiv.

Med aftalen bliver der afsat en pulje på 200 mio. kr. til at kompensere kommuneren for strandede omkostninger.