Ungdomsuddannelser

Billede af studenter med studenterhuer
Foto: Colourbox

De nye reformer af erhvervsuddannelserne og af de gymnasiale uddannelser skal føres ud i livet på den bedst mulige måde.

Regeringen vil arbejde for, at erhvervsuddannelserne er attraktive, og at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse med en praktikplads i en virksomhed. V-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i august 2016 en trepartsaftale, hvor arbejdsgiverne blandt andet forpligter sig til at oprette mindst 8.000-10.000 ekstra praktikpladser, så det bliver mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse.

Målsætningen er, at mindst 25 pct. af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at andelen skal op på 30 pct. i 2025.

Regeringen vil styrke de gymnasiale uddannelser gennem den reform, som et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt. Der skal blandt andet oprettes en mere målrettet indgang til uddannelserne, ske et løft af naturvidenskab og matematik, være mere fokuserede studieretninger og skabes et moderne HF med en klar profil. Reformen træder i kraft fra skoleåret 2017/18. Til understøttelse af reformen er der afsat midler til et ekstraordinært kompetenceløft af lærere og til ledelsesudvikling.

Ungdomsuddannelserne skal både danne og uddanne unge til et liv som selvstændige borgere i et liberalt demokrati.

Regeringen vil komme med forslag til bedre veje til en ungdomsuddannelse for de unge, som ikke er i stand til at gå den direkte vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, herunder sikre en mere entydig placering af ansvaret for at koordinere indsatsen og understøtte de unge.

Bedre veje til ungdomsuddannelse
Regeringen vil styrke indsatsen for de unge, der falder helt igennem. Dem, der aldrig får en ungdomsuddannelse. Manglende uddannelse er forbundet med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alt for mange unge har i dag lange og afbrudte forløb, inden de får en ungdomsuddannelse. Støtten og kvaliteten er utilstrækkelig i de tilbud, som skal forbedre deres mulighed for en uddannelse. Der er behov for at styrke sammenhængen mellem de tilbud, som de unge tilbydes, hvis vi for alvor skal løfte gruppen. De eksisterende uddannelsesforberedende tilbud skal gentænkes.

En ekspertgruppe vil i starten af 2017 komme med anbefalinger til bedre veje til ungdomsuddannelserne – med fokus på de elever, der ikke er i stand til at gå den direkte vej. Regeringen vil som opfølgning på ekspertgruppens anbefalinger blandt andet komme med forslag til, hvordan flere unge får en ungdomsuddannelse, vælger den rigtige uddannelse første gang, og vælger uddannelser, der fører dem videre i job eller uddannelse.

Regeringen vil foreslå, at kommunerne får et entydigt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller til at komme i beskæftigelse. Regeringen har en ambition om et mere arbejdsmarkedsorienteret indhold i tilbuddene, som skal understøttes af en enstrenget finansieringsstruktur.

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside