Udlændinge og integration

Børn klipper julepynt på et asylcenter.
Foto: Henning Bagger/Scanpix

Regeringen vil føre en stram, konsekvent og realistisk udlændingepolitik. Vi skal hjælpe i verden, samtidig med at vi passer på Danmark. Der skal være en balance mellem idealisme og realisme.

Vi danskere er et åbent folkefærd, der gerne hjælper dem, som har behov. Det er en tradition, vi skal være stolte af. Samtidig skal vi være realister. Verdens problemer med krige, konflikter og fattigdom løses ikke blot ved at byde alle udlændinge velkommen.

Ukontrolleret indvandring løser ingenting, men skaber tværtimod nye problemer i form af økonomiske udfordringer og værdimæssige konflikter.

Regeringen vil føre en udlændingepolitik, hvor vi hjælper flest i nærområderne, og hvor vi aktivt forebygger migrationsstrømme. Og de udlændinge, som kommer hertil, skal overholde vores fælles spilleregler.

Med finanslovsaftalen for 2017 er taget væsentlige skridt. Der vil blive indført en nødbremse, så vi kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres. Der vil blive gennemført en øget politiindsats ved asylcentrene med henblik på at opretholde ro og orden i og omkring centrene, ligesom kontrol-og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet generelt styrkes. Reglerne for permanent ophold vil blive strammet markant, så der fremover stilles højere krav til flygtninge og indvandreres evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund. Desuden vil der ske en styrket indsats på udsendelsesområdet, og en række økonomiske tiltag skal øge udlændinges ønske om at rejse frivilligt hjem. Endelig styrkes nærområdeindsatsen med i alt 1 mia. kr. i 2016-2017.

Udlændinge skal have lov til at praktisere deres egne skikke, så længe det ikke er i strid med lovgivningen og grundlæggende værdier i det danske samfund. Udlændinge skal samtidig mødes med håndfaste krav og forventninger om, at de respekterer det danske demokrati, dansk kultur og den danske samfundsmodel.

Danmark skal vedblive med at være et land for dem, der kan og vil.

Regeringen ønsker, at Danmark skal være åbent for velkvalificerede udlændinge, som kommer hertil med lyst, evner og appetit på at gøre en positiv forskel. Vi skal tiltrække udlændinge – særligt unge – der vil lære noget, udrette noget, skabe noget.

Regeringen tror på, at globaliseringen er en gevinst for det enkelte individ og for vores fællesskab. Danmark vinder, når idéer, arbejdskraft og varer krydser landegrænser. Vi beriges som mennesker og som samfund. Vækst skabes ved at se fremad og ved at møde udfordringer med et positivt og åbent gensvar.

Et nyt asylsystem
Regeringen ønsker et nyt asylsystem. Vi skal fjerne grundlaget for menneskesmuglere og samtidig lette presset på Europas ydre grænser. Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland fremfor ved de europæiske landes grænser. Vi skal væk fra et system, der giver fortrin til asylansøgere, som har penge og kræfter, og som understøtter menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel.

Nye familiesammenføringsregler
Regeringen vil indføre nye regler for familiesammenføring. Der er for mange familiesammenførte udlændinge, som ikke bliver en del af det danske samfund, og som bidrager for lidt til vores fællesskab. Derfor ønsker regeringen at stramme kravene til familiesammenføring for de udlændinge, der har ringere forudsætninger for at blive integreret i samfundet.

Skærpede optjeningsprincipper for velfærdsydelser
Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. Derfor vil regeringen skærpe brugen af optjeningsprincipper i forhold til offentlige ydelser for at tilskynde den enkelte til at forsørge sig selv, og fordi retten til fulde sociale ydelser skal være forbeholdt borgere, der har tilbragt en vis tid i Danmark. Regeringen vil med afsæt i udspillet Et Stærkere Danmark – Styr på flygtningestrømmen foreslå skærpede optjeningsprincipper for velfærdsydelser.

Strammere adgang til dansk statsborgerskab
Regeringen vil skærpe betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.

Integration
En aktiv deltagelse på det danske arbejdsmarked er vejen til vellykket integration i vores fælles samfund. Blandt andet derfor er der indført en integrationsydelse. I det forgangne år er der endvidere indgået en trepartsaftale om integration med arbejdsmarkedets parter og en topartsaftale med kommunerne. Med aftalerne er integrationsprogrammet intensiveret og gjort mere jobrettet. Der er oprettet en ny integrationsgrunduddannelse, som gør det lettere for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge at blive en del af det danske arbejdsmarked. Regeringen vil fortsætte det spor, der er blevet lagt med disse aftaler, så vi også fremover i fællesskab kan finde holdbare løsninger på fælles udfordringer.

Flygtninge skal i højere grad end i dag forsørge sig selv. Alle, der kan, skal arbejde. I dag er kun tre ud af ti flygtninge i arbejde efter tre år i Danmark. Det er ikke godt nok, og det skal der rettes op på. Regeringens ambition er, at hver anden flygtning skal i beskæftigelse efter tre år.

Parallelsamfund og religiøse forkyndere
Det udfordrer vores samfunds sammenhængskraft, når der i Danmark er personer, som lever isoleret fra det omgivende samfund i udsatte boligområder, og som følger egne normer og regler.

Regeringen ønsker at modvirke dannelsen af parallelsamfund, der modarbejder det danske samfund og vores fælles værdisæt. Vi vil gennemføre lovgivningsinitiativer fra aftalen om religiøse forkyndere, så der kan sættes en stopper for, at personer her i landet udviser en adfærd, som er i strid med de værdier, rettigheder og forpligtelser, som samfundet bygger på.

Der er i forlængelse af aftalen om religiøse forkyndere nedsat et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan der kan skabes større åbenhed om udenlandske donationer, som tilflyder religiøse foreninger og trossamfund i Danmark, og hvordan mulighederne for at kontrollere disse pengestrømme kan forbedres. Vi skal gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå, at udenlandske regeringer, organisationer eller enkeltpersoner gennem donationer til foreninger og trossamfund medvirker til radikalisering og modarbejder det danske demokrati. Regeringen vil følge op på udvalgets arbejde.

Styrket indsats for udsendelse
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge er uønskede her i landet og skal udsendes, så snart muligheden opstår. Og asylansøgere, der har fået afslag på asyl, har ikke ret til at opholde sig her i landet og skal derfor udrejse. Men mange afviste asylansøgere nægter at udrejse frivilligt og bliver i landet. Det undergraver asylsystemets legitimitet. Derfor vil regeringen styrke samarbejdet og dialogen med hjemlandene om tilbagetagelse af deres egne statsborgere, og vi vil undersøge mulighederne for brug af diplomatiske forsikringer i forhold til udsendelser af personer på tålt ophold.

Konventioner
Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet.

Grænsekontrol
Fri bevægelighed på tværs af EU-landenes indre grænser er en stor fordel for virksomheder og borgere. Men det forudsætter, at der er styr på EU’s ydre grænser, og at politi og andre myndigheder har tilstrækkelige og effektive redskaber til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og gribe ind over for illegale migranter.

Regeringen vil arbejde for at opretholde den nuværende midlertidige grænsekontrol, så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser. Såfremt det bliver nødvendigt, vil regeringen intensivere kontrollen i de grænsenære områder.

Nødbremse
Danmark skal ikke igen opleve en ukontrolleret strøm af flygtninge og migranter, som vi oplevede i efteråret 2015. Der vil blive indført en nødbremse, så vi kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, som sætter de danske grænser under pres.

Opgør med social kontrol
Den personlige frihed er grundlæggende i Danmark. Her er ligestilling mellem kønnene. Drenge og piger skal have lige muligheder for at udfolde sig og leve et frit liv. Alligevel er der mennesker, som dagligt lever med trusler, vold og undertrykkelse blandt andet på grund af religiøs og social kontrol.

Derfor vil regeringen med afsæt i aftale om satspuljen blandt andet sætte fokus på en tidlig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter. Der skal være omgående hjælp at hente for dem, der oplever en stærk social kontrol og anden undertrykkelse, og støtte til unge, der offentligt siger fra – det skal være slut med krav, som krænker den enkeltes ret til selv at bestemme over sit eget liv.

Antiradikalisering
Negative kræfter fra ekstremistiske miljøer – både i og uden for Danmark – udfordrer sikkerheden og sammenhængskraften i vores samfund. Regeringen vil målrettet bekæmpe de mørke kræfter, der ønsker vold, had og undertrykkelse. Vi skal insistere på at leve et frit liv. Det er noget, vi skal kæmpe for og beskytte. Derfor er der brug for en ekstra indsats, så vi kan forebygge og bekæmpe den radikalisering, som er en af de største trusler mod vores fællesskab. Med finanslovsaftalen for 2017 er der taget et væsentligt skridt. Der er afsat midler i de kommende år til en styrkelse af indsatsen vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering.

Læs mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside