Sundhed og ældre

Et løb
Foto: Colourbox

Vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Vi har gennem generationer udviklet et trygt samfund, hvor vi passer på vores børn, drager omsorg for vores ældre og tager os af hinanden, hvis vi bliver ramt af en ulykke eller bliver syge, uanset social baggrund eller familiemæssig situation.

Regeringens udgangspunkt er, at et godt sundhedsvæsen og en værdig ældrepleje hører til grundstenene i vores velfærdssamfund. Det skal vi værne om og udvikle.

Der er allerede taget de første skridt. Vi har med finansloven for 2016 prioriteret et markant løft af sundhedsområdet med fokus på ældre. Med finansloven for 2017 er der afsat yderligere midler til området, samtidig med at vi begge år har styrket indsatsen for en værdig ældrepleje. Men vi er ikke i mål, og regeringen vil fortsat prioritere at forbedre vores kernevelfærd.

I fremtiden bliver der bliver flere ældre og borgere med kroniske sygdomme i Danmark. Det øger behovet for styrket sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og de specialiserede sygehuse, og for at mere af behandlingen og opfølgningen foregår i det nære sundhedsvæsen. Det ser et udvalg med deltagelse af regeringen, Danske Regioner og KL nærmere på. Sundhedsvæsenet skal endvidere være omkostningseffektivt og af høj kvalitet.

Sundhedssektoren skal udvise åbenhed over for brug af private løsninger. Der er allerede etableret gode offentlig-private samarbejder, som bidrager til gode og effektive sundhedstilbud. Mange private aktører bidrager også til forskning og udvikling både i privat regi og i samarbejde med de offentlige sygehuse. Muligheden for at anvende private tilbud er endvidere en central del i de nye og forbedrede udrednings-og behandlingsrettigheder. Regeringen vil som led i sin fornyelse af den offentlige sektor konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, herunder opgaver i regionerne.

Regelforenkling skal bidrage til, at medarbejderne får mere tid og fokus på at løse kerneopgaver. Regeringen vil invitere Danske Regioner til et samarbejde om en udvidelse af udfordringsretten.

Vi vil ikke gennemføre ny brugerbetaling på sundhedsområdet i denne valgperiode. Det gælder også i forhold til den praktiserende læge.

Ret til hurtig udredning og behandling
Patienter, der bliver henvist til undersøgelser på sygehusene, skal hurtigt til. De skal have svar på, hvad de fejler, og de skal i behandling for deres sygdom.

Der er indført en reel ret til hurtig udredning, der giver patienter ret til at blive undersøgt på et privathospital, hvis det offentlige ikke har kapacitet til at udrede dem indenfor 30 dage. Der er givet ret til udvidet frit sygehusvalg overalt i landet, hvis ventetiden på en behandling overstiger 30 dage. Patienterne kan blive behandlet på et privathospital på det offentliges regning, hvis det offentlige ikke overholder fristen.

Regeringen vil undersøge mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for narkomaner.

Kræftplan IV – en historisk satsning til indsatsen mod kræft
Vores behandlingsmuligheder for kræft er markant forbedret, og flere overlever kræft, men Danmark ligger stadig bag vores nabolande. Det er ikke godt nok.

Med Kræftplan IV styrkes sammenhængen og overblikket for patienterne. Forebyggelsesindsatsen øges, og der bliver bedre behandling og opfølgning for personer med en kræftdiagnose. Aftalen ser også fremad og øger kapaciteten, så vi er rustet til fremtidens udfordringer. Med aftalen er der samlet set afsat 2,2 mia. kr. til kræftområdet. Det er en historisk stor indsats.

Gode rammer for alvorligt syge børn
Livstruende syge børn og deres familier er i en meget svær situation. Det handler både om tiden, mens sygdommen præger familielivet, og om den sidste tid i den terminale fase. Regeringen ønsker, at barn og familien skal have gode rammer i denne svære tid. Et børnehospice kan tilbyde den støtte, som det enkelte syge barn og barnets familie har behov for.

En mere fleksibel vej til speciallæge
Den nuværende femårsfrist blev indført for at understøtte uddannelse af speciallæger i hele landet. Fristen betyder imidlertid, at nogle læger ikke får taget en speciallægeuddannelse, og den sætter en begrænsning på unge lægers mulighed for at skifte speciale eller afprøve flere specialemuligheder. Regeringen foreslår derfor at udvide fristen fra fem år til seks år.

Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem
Danskerne lever længere og har generelt et mindre plejebehov end tidligere. Langt hovedparten af de ældre, der i dag bliver visiteret til en plads på et plejehjem, er imidlertid stærkt fysisk eller psykisk svækkede. De er dybt afhængige af den hjælp, de får på plejehjemmet.

Regeringen vil føre en ældrepolitik med afsæt i Ældrekommissionens fem grundlæggende værdier om indflydelse på eget liv, respekt for forskellighed, medmenneskeligheden i fokus, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning på livet.

Flere valgmuligheder i ældreplejen
Regeringen ønsker, at ældre borgere skal have mulighed for at kunne klare sig selv så længe som muligt. De skal leve et aktivt liv sammen med andre mennesker. Det er vigtigt for regeringen, at ældre ikke oplever at miste værdighed i deres alderdom.

Ældre skal have indflydelse på eget liv. Der skal være fokus på livskvalitet og selvbestemmelse. Ældre skal opleve, at deres ønsker og valg har vægt og tages alvorligt. Regeringen vil arbejde for at forbedre de ældres muligheder for frit valg og igangsætte et analysearbejde med henblik på at afdække eventuelle barrierer, herunder retlige eller i form af praksis, for ældres mulighed for at kunne vælge selv.

Demenshandlingsplan og indsats for ældre medicinske patienter
Indsatsen på demensområdet er god, men det kan gøres bedre. Det er baggrunden for den nationale handlingsplan for demens, og for at vi har afsat midler i satspuljen. Målet er, at mennesker med demens kan leve et trygt og værdigt liv. Behandlingen og plejen skal tage afsæt i den enkelte, og der skal mere støtte til de pårørende.

Indsatsen for den ældre medicinske patient er blevet forbedret, hvilket blandt andet skal bidrage til at øge kvalitet og sammenhæng på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse, og forebygge, at ældre medicinske patienter kan opleve at ligge på gangene, hvis de indlægges på sygehusene.

God og sund ernæring
Regeringen vil fremme borgernes sundhed. God og sund ernæring er centralt for det gode og sunde liv. Livsstilsbetingede sygdomme koster hvert år mange danske liv. Regeringen vil på tværs af fødevare-, sundheds-, ældre-, undervisnings-og socialområdet iværksætte en målrettet indsats, der gennem oplysning skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.

Læs mere på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside