Skattepolitik

Billedet viser en kuglepen på en selvangivelse
Foto: Mads Jensen/Scanpix

Vi vil forbedre familiernes økonomi og skabe tryghed for boligejerne.

Almindelige hårdtarbejdende danskere skal have mere økonomisk luft i hverdagen. Derfor vil vi sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Regeringen vil særligt sænke skatten for familier med små arbejdsindkomster. Vi ønsker at fremme et samfund, hvor det bliver lettere at forsørge sig og sine, inden man forpligtes til at afgive en stor del af sin indkomst til at finansiere samfundets udgifter. En høj skat for mennesker med lave arbejdsindkomster er i sig selv en barriere for selvforsørgelse og medvirker til at gøre mennesker afhængige af offentlig hjælp, fordi en høj skat begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet.

Der skal være tryghed om boligejernes økonomi, så man ikke skal frygte at blive beskattet fra hus og hjem. Hvis man har råd til at købe en bolig, så skal man også have råd til at blive boende, hvis ens situation i øvrigt ikke ændrer sig.

Regeringen vil sænke skattetrykket (målt ved skattebelastningen). Vi vil arbejde målrettet for, at alle betaler det, de skal.

Regeringen ønsker, at flere kan forstå deres egen skatteberegning, og vil arbejde for at forenkle skattelovgivningen.

Det skal bedre betale sig at arbejde
Regeringen ønsker at lette skatten på arbejde for alle. Skatten i bunden skal sænkes, så det bedre kan betale sig at være i arbejde. Det er ikke rimeligt, hvis den, der går på arbejde, tjener stort set det samme som den, der bliver hjemme med en overførselsindkomst. Det er også dårlig socialpolitik. Det bedste, vi kan gøre for personer uden et arbejde, er at hjælpe dem væk fra passiv forsørgelse og til selvforsørgelse. Så personen kan tage vare på sig selv og sine børn. Og vores samfund hænger ikke sammen, når for få skal forsørge for mange på overførselsindkomster. Samtidig må beskæftigelsesindsatsen være mere nidkær, når fordelen ved at arbejde er for lille. Så skal medarbejdere i jobcentre bruge ekstra mange kræfter på at kontrollere, om de ledige er reelt jobsøgende. Regeringen vil derfor fremlægge en JobReform.

Vi vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. JobReformen skal give hele samfundet et mærkbart løft og få mange mennesker ud af offentlig forsørgelse og ind i fællesskabet.

En ny jobpræmie
Regeringen vil snarligt fremsætte lovforslag om indførelse af en midlertidig særlig jobpræmie målrettet langtidsledige, der kommer i arbejde. Jobpræmien skal styrke tilskyndelsen til beskæftigelse for langtidsledige, som kan have brug for en ekstra hånd for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Færre skal betale topskat
Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse. Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.

Tryghed for boligejerne
Ingen må opleve at blive beskattet ud af sin bolig. Hvis man har råd til at købe en bolig, så skal man også have råd til at blive boende, hvis ens situation i øvrigt ikke ændrer sig.

Der er indgået en bred politisk aftale om et nyt vurderingssystem. Aftalepartierne er enige om at sigte efter hurtigt og senest inden 3. behandlingen af lovgivning om det nye ejendomsvurderingssystem at indgå en aftale om tryghed om boligbeskatningen.

Derfor vil regeringen i starten af det nye år fremlægge et justeret forslag til en ny boligbeskatning med afsæt i udspillet Tryghed for boligejerne. Indtil de nye regler træder i kraft, vil regeringen opretholde fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og fortsat fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejerne. Dermed vil boligejere i kommuner med uændret grundskyldspromille betale det samme i grundskyld i kroner og øre i de kommende år, som de gjorde i 2015 og 2016. Det vil skabe tryghed for boligejerne.

Et nyt skattevæsen
Et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt en fælles forståelse om nødvendigheden af at opbygge et nyt skattevæsen. Flere alvorlige sager har svækket borgeres og virksomheders tillid til skatteforvaltningen. Samtidig har skatteforvaltningen væsentlige strukturelle udfordringer. Det kan hverken regeringen eller borgere og virksomheder leve med. Derfor vil vi frem mod 2020 investere massivt i blandt andet flere medarbejdere og ny it i skattevæsenet.

Regeringen vil bekæmpe skatteunddragelse. Det er uacceptabelt, når nogen snyder fællesskabet.

Målet er et moderne og effektivt skattevæsen, som fokuserer på borgernes behov og retssikkerhed.

Gode vilkår for at investere
Regeringen vil gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark, så vi fremmer investeringer og risikovillighed. Gode investeringsvilkår er en forudsætning for dynamik og velstand. Det er med til at sikre gode arbejdspladser i Danmark. Det tiltrækker også udenlandske investeringer.

Derfor vil regeringen fremlægge et vækstudspil med forslag om blandt andet at lempe skatter for virksomhederne. Det skal medvirke til at indfri regeringens målsætning om at øge væksten med 80 mia. kr.

Sigtet med vækstudspillet er blandt andet at øge virksomhedernes investeringer, lempe skatten for iværksættere, give små nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital, lette generationsskifte af virksomheder og styrke aktiekulturen.

Vækstudspillet vil blandt andet bygge på anbefalingerne fra det nye Iværksætterpanel og Digitalt Vækstpanel (tidligere Produktionspanel 4.0).

Råd om gode konkurrencevilkår
Danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden. Regeringen vil derfor løbende overvåge danske virksomheders konkurrencevilkår og årligt benchmarke dem op imod andre lande. Der nedsættes et Råd om gode konkurrencevilkår, som får til opgave løbende at følge og efterse erhvervsvilkårene for virksomheder i Danmark. Rådet skal blandt andet se på skatte-og afgiftsregler, herunder selskabsskatten, personskatter, reguleringen generelt, rapporteringskrav mv.

Rådet skal rådgive regeringen om områder, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer, identificere konkrete problemer og komme med specifikke forslag til at styrke erhvervsvilkårene. Rådet sammensættes af erhvervsfolk, repræsentanter for organisationerne og eksperter med indsigt i erhvervslivets vilkår.

Lavere skat ved generationsskifte
Danmark har gavn af vores familieejede virksomheder. De bidrager til vækst og skaber kontinuitet i en foranderlig verden. Regeringen vil derfor lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte. Desuden vil vi indføre anvendelige, fleksible og robuste regler for succession til erhvervsdrivende fonde. Vi har allerede besluttet at sænke afgiften gradvist fra 15 pct. til 5 pct. i 2020, når en virksomhed overdrages til næste generation i familien eller en erhvervsdrivende fond. Regeringens ambition er at tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo-og gaveafgift eller overdragelsesafgift.

Lette og rydde op i punktafgifter
Regeringen vil lette og rydde op i virvaret af punktafgifter. Der er igangsat en afgiftsanalyse sammen med erhvervslivet, som er dem, der bærer de administrative byrder ved punktafgifterne. Analysen skal være færdig i 2017. Regeringen vil yderligere lave et nabotjek af reglerne på området.

BoligJobordningen
BoligJobordningen giver et fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet såsom almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde. Ordningen giver herudover fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser med et grønt sigte. Der skal tages stilling til om, og i givet fald hvordan, BoligJobordningen videreføres. Regeringen vil i den forbindelse inddrage erfaringer fra andre lande.

Læs mere på Skatteministeriets hjemmeside