Folkeskolen

Billede af bogstaverne A B C på en tavle
Foto: Colourbox

Folkeskolen
Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner. Reformen skal styrke elevernes faglige færdigheder -blandt andet ved flere timer i dansk, matematik og natur/teknologi.

Det er afgørende, at der fortsat sikres ro om folkeskolen, så den forandring, som skolen er i gang med, understøttes bedst muligt. Regeringen vil løbende vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen. Regeringen ønsker blandt andet en øget inddragelse af skolebestyrelsen i fastlæggelse af elevernes skemaer og en udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere fra f.eks. virksomheder og organisationer.

Regeringen er indstillet på at udnytte de frihedsgrader, der er indeholdt i folkeskoleloven.

En god skoleledelse og skolekultur er en vigtig forudsætning for, at folkeskolen kan løfte sine opgaver med at give børnene faglige kvalifikationer og almen dannelse. Der skal være respekt om folkeskolen og dens medarbejdere. Det er forældrenes ansvar, at deres børn møder udhvilede og velforberedte i skole og har en forståelse for, at de skal modtage undervisning og opføre sig ordentligt.

Regeringen vil styrke skolernes indsats for de fagligt svageste elever. Der skal oprettes en pulje med midler til skoler, der kan vise, at de er blevet bedre til at løfte de fagligt svageste elever.

De frie grundskoler
De frie grundskoler er et alternativ til folkeskolen og udgør en vigtig del af det danske skolesystem. De er med til at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor forældre kan vælge et skoletilbud med f.eks. et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, samtidig med at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere.

Regeringen vil derudover ved en målrettet forhøjelse af koblingsprocenten forbedre de frie grundskolers ressourcer til elever med særlige behov.

Pulje til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen
Gode faglige færdigheder fra folkeskolen er grundlaget for børn og unges videre muligheder for at få et godt afsæt til livet. Det får mange, men langt fra alle. Der er derfor brug for en ny måde at skabe resultater for de børn og unge, som i dag bliver tabt. 

I de seneste år er der sket meget i folkeskolen, og det er positivt. Det kræver også, at der generelt bliver ro om folkeskolen, så den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen sikres. Men at der generelt er brug for ro, må ikke hindre, at vi gør noget, som reelt løfter den gruppe af fagligt svage elever, som i dag tabes.

Regeringen vil afsætte en pulje for elevløft på 500 mio. kr. over 3 år, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats over for de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til f.eks. dansk og matematik. Puljen skal målrettes omkring 100 skoler spredt i landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Midlerne fra puljen skal kun udbetales til skolerne, hvis de kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers niveau, særligt i dansk og matematik. Det vil give skolerne en ekstra tilskyndelse til at løfte de fagligt svageste og f.eks. til at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder. Det vil sætte øget fokus på, at alle børn bliver så dygtige, de kan.

I 00’erne betød en tilsvarende meraktivitetspulje på sundhedsområdet, at sygehusafdelingerne udviklede nye metoder til at behandle patienterne hurtigere og bedre. Vi tror på, at det samme kan blive tilfældet, hvis vi giver samme mulighed til landets dygtige lærere og skoleledere.

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside