Erhvervsliv og vækst

Bygning set nedefra
Foto: Bygningsstyrelsen

Dansk økonomi er grundlæggende sund, ledigheden falder, og beskæftigelsen stiger. Over hele landet ansætter vores virksomheder igen folk. Det er et godt afsæt.

Vi er optaget af at gøre det endnu bedre, så der investeres mere i at fastholde eksisterende og skabe fremtidens arbejdspladser i hele Danmark. Der er behov for at øge produktiviteten. Globalisering, digitalisering og ny teknologi giver udfordringer og muligheder. Infrastrukturen, herunder den digitale, er også vigtig herfor.

Derfor vil regeringen sænke skatter. Vi vil forenkle regler. Og vi vil forbedre infrastruktur til gavn for dansk erhvervsliv.

Kort sagt: Det skal være både billigere og nemmere at drive virksomhed og være selvstændig i Danmark.

Gode vilkår for at investere
Regeringen vil gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark, så vi fremmer investeringer og risikovillighed. Gode investeringsvilkår er en forudsætning for dynamik og velstand. Det er med til at sikre gode arbejdspladser i Danmark. Det tiltrækker også udenlandske investeringer.

Derfor vil regeringen fremlægge et vækstudspil med forslag om blandt andet at lempe skatter for virksomhederne. Det skal medvirke til at indfri regeringens målsætning om at øge væksten med 80 mia. kr.

Sigtet med vækstudspillet er blandt andet at øge virksomhedernes investeringer, lempe skatten for iværksættere, give små nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital, lette generationsskifte af virksomheder og styrke aktiekulturen.

Vækstudspillet vil blandt andet bygge på anbefalingerne fra det nye Iværksætterpanel og Digitalt Vækstpanel (tidligere Produktionspanel 4.0).

Råd om gode konkurrencevilkår
Danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden. Regeringen vil derfor løbende overvåge danske virksomheders konkurrencevilkår og årligt benchmarke dem op imod andre lande. Der nedsættes et Råd om gode konkurrencevilkår, som får til opgave løbende at følge og efterse erhvervsvilkårene for virksomheder i Danmark. Rådet skal blandt andet se på skatte-og afgiftsregler, herunder selskabsskatten, personskatter, reguleringen generelt, rapporteringskrav mv.

Rådet skal rådgive regeringen om områder, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer, identificere konkrete problemer og komme med specifikke forslag til at styrke erhvervsvilkårene. Rådet sammensættes af erhvervsfolk, repræsentanter for organisationerne og eksperter med indsigt i erhvervslivets vilkår.

Lavere skat ved generationsskifte
Danmark har gavn af vores familieejede virksomheder. De bidrager til vækst og skaber kontinuitet i en foranderlig verden. Regeringen vil derfor lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte. Desuden vil vi indføre anvendelige, fleksible og robuste regler for succession til erhvervsdrivende fonde. Vi har allerede besluttet at sænke afgiften gradvist fra 15 pct. til 5 pct. i 2020, når en virksomhed overdrages til næste generation i familien eller en erhvervsdrivende fond. Regeringens ambition er at tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo-og gaveafgift eller overdragelsesafgift.

Afvikling af PSO-afgiften
Der er indgået en bred politisk aftale om gradvist at afskaffe PSO-afgiften i perioden 2017-2022, så støtten til vedvarende energi fremover finansieres over finansloven. Afskaffelsen sker på en måde, der langtidssikrer vores grønne omstilling. Ved at afskaffe PSO-afgiften lempes erhvervslivets omkostninger med knap 3 mia. kr. i 2025.

Effektivisering af forsyningssektoren
Forsyningssektoren leverer el, gas, varme, drikkevand og teleydelser til danskerne, og den aftager vores affald og spildevand. Det er en stor udgiftspost for danske virksomheder, ligesom familiernes udgifter til forsyning i dag udgør omtrent det samme som deres udgifter til fødevarer. Der er et betydeligt potentiale for at effektivisere sektoren, og der er således mange penge at spare. Regeringen vil modernisere reguleringen med udgangspunkt i udspillet Forsyning for fremtiden – en forsyningssektor for borgere og virksomheder. Målet er lavere priser på el, vand og varme mv. for danske virksomheder og familier og at fastholde den høje forsyningssikkerhed.

Lette og rydde op i punktafgifter
Regeringen vil lette og rydde op i virvaret af punktafgifter. Der er igangsat en afgiftsanalyse sammen med erhvervslivet, som er dem, der bærer de administrative byrder ved punktafgifterne. Analysen skal være færdig i 2017. Regeringen vil yderligere lave et nabotjek af reglerne på området.

Byrdestop
Regeringen vil give virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen. Derfor er der indført et byrdestop. Byrdestoppet indebærer, at der ikke indføres ny lovgivning mv. med erhvervsøkonomiske byrder, medmindre tvingende grunde taler herfor. Byrdestoppet kan fraviges ved EU-regulering og andre internationale retlige forpligtigelser, regler som er nødvendige for at varetage tvingende samfundshensyn og ved aftaler med erhvervslivet.

Færre byrder
Regeringen vil udover byrdestoppet lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025. Undtaget fra den yderligere lettelse frem mod 2025 er byrder som følge af EU-regulering.

Regeringen vil følge op på Produktivitetskommissionens anbefalinger om mindre regulering.

Virksomhedsforum
Virksomhedsforum for enklere regler har siden 2012 med succes hjulpet skiftende regeringer med at rydde op i regler, der er unødigt byrdefulde for virksomhederne. Regeringen ønsker derfor at udvide mandatet til også at omfatte forenklingsforslag, der medfører et mindre provenutab for staten.

To faste årlige ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettede regler
Gode ideer og virkelyst må ikke bremses af unødige regler og bureaukrati. Erhvervsrettet lovgivning skal derfor som hovedregel kun træde i kraft to gange om året, hhv. 1. januar og 1. juli. Det letter virksomhedernes arbejde med at holde sig orienteret om ny erhvervsrettet regulering.

Det Blå Danmark
Danmark er og har historisk været en stærk international spiller på det maritime område. Og det såkaldte Blå Danmark står for knap 25 pct. af Danmarks samlede eksport og bidrager med både vækst og beskæftigelse. Regeringen ønsker at styrke Det Blå Danmarks internationale konkurrenceevne og understøtte forudsætninger for, at Danmark også i fremtiden er en stærk maritim nation.

Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
Virksomheder skal møde et offentligt erhvervsfremmesystem, der imødekommer de udfordringer og behov, som erhvervslivet har. Og som kan tilpasse sig til den virkelighed, virksomhederne møder. Regeringen vil forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet.

Eftersyn af finansiel regulering
Regeringen vil igangsætte et eftersyn af den finansielle regulering med henblik på at afdække, om der er en fornuftig balance mellem de administrative byrder og de samfundsøkonomiske gevinster.

Opgør med unødigt stramme vilkår for danske virksomheder
Danske virksomheder skal ikke belastes med unødigt stramme vilkår, når vi indfører EU-regler i dansk ret. Vi skal naturligvis gennemføre de EU-regler, vi er forpligtet til, men hvis vi går videre end mindstekravene, kan det give danske virksomheder dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter. Derfor vil regeringen systematisk forholde sig til hver sag, når vi gennemfører erhvervsrettede EU-regler, så vi ikke skader danske virksomheder og arbejdspladser.

Deleøkonomi
Deleøkonomi er i kraftig vækst i mange lande og giver nye muligheder for virksomheder og borgere. Regeringen ønsker, at Danmark kan udnytte deleøkonomiens potentiale både som drivkraft for vækst og innovation og som løftestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparat og naturressourcer. Deleøkonomien skal understøtte velfungerende markeder med gode betingelser for tillid, valgmuligheder og konkurrence til gavn for danskerne og væksten. Der skal betales skat i overensstemmelse med skattereglerne. Deleøkonomien skal bidrage til, at væksten øges på en bæredygtig og smart måde. Regeringen vil i 2017 fremlægge en strategi herfor.

Nemmere at være forbruger
Regeringen vil gennemgå den forbrugerrettede lovgivning med henblik på at gøre reglerne enklere for forbrugerne og mindske byrder for virksomhederne.

Regeringen vil derfor fremlægge et udspil med en generel opdatering af forbrugerlovgivningen i Danmark. Udspillet vil blandt andet fjerne overflødige oplysningskrav og sigte på at aktivere forbrugerne, så den information, der stilles krav om, er operativ og præcis. Der skal samtidig opretholdes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Iværksættere, ny teknologi, forskning og innovation
Der er masser af idéer og virkelyst i Danmark. Den energi vil vi frigøre. Vi vil gøre det nemmere og mere attraktivt at afprøve sine nye idéer.

Vi skal derfor have en stærkere iværksætterkultur, så vi får flere nye virksomheder, som vokser sig store.

Vi skal skabe rammer, så danske virksomheder kan udnytte mulighederne ved blandt andet digitalisering, robotter og kunstig intelligens.

Vi skal fremme innovation med stærke forskningsmiljøer, der giver ny indsigt og bidrager til at løse store samfundsudfordringer.

Iværksætterpanel
Vi har brug for iværksættere og deres nye idéer. Moderne succesfuldt iværksætteri, som kan skabe rygraden i fremtidens erhvervsliv, handler blandt andet om at kunne skalere gode idéer og brede dem ud på markedet. De kan blive fremtidens danske succeser, som skaber job og indtægter til samfundets husholdning.

At starte virksomhed kræver ikke blot en god idé, men også virkelyst, mod og hårdt arbejde. Ofte slår forsøget fejl – nogle gange mere end én gang.

Regeringen vil nedsætte et iværksætterpanel. Det skal komme med forslag til, hvordan vi kan gøre det lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte ny virksomhed, og hvordan flere nye virksomheder kan tage de næste skridt og vokse sig store. Panelet skal blandt andet inddrage de gode svenske erfaringer med at skabe nye vækstvirksomheder. Regeringen ønsker at fremme vilkårene for iværksætteri og dermed styrke iværksætterkulturen i Danmark.

Iværksætterpanelet sammensættes af iværksættere, som har startet egen virksomhed, eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet. Panelet skal løbende komme med anbefalinger til regeringen.

Digital vækst – udnyttelse af mulighederne i ny teknologi
Den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde før. Digitalisering, robotter, kunstig intelligens mv. forandrer hele brancher. Disruption får nogle brancher til at forsvinde, mens nye blomstrer op. I de kommende år vil digitaliseringen kunne skabe bedre sundhed for den enkelte og f.eks. forebygge ulykker på vejene.

Danmark har historisk haft fordel af teknologiske nybrud. Det kan vi få igen, hvis vi som samfund griber ud efter de nye muligheder. Derfor vil ny teknologi, og de forandringer den bærer med sig, være et gennemgående tema i regeringens arbejde.

Det gælder ikke mindst de kommende drøftelser i Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked samt Iværksætterpanelet.

Digitalt Vækstpanel (tidligere Produktionspanel 4.0) er ved at belyse blandt andet muligheder for et generelt digitalt løft af virksomhederne (særligt de små og mellemstore), erhvervslivets behov for digitale kompetencer og det offentliges rolle for at understøtte digitale forretningsmodeller. Panelet afleverer senest april 2017 sin rapport til regeringen.

Regeringen vil sætte ambitiøse mål for, hvordan vi fører Danmark igennem en digital omstilling, så vi på den ene side udnytter potentialet til gavn for virksomhederne og borgerne og samtidig får alle borgere med og sikrer en tryg og sikker omstilling.

Regeringen vil udarbejde en samlet strategi for Danmarks digitale vækst, der skal bringe Danmark i front, når det kommer til at udnytte de teknologiske muligheder. Strategien skal understøtte digitale vækstvirksomheder og dansk erhvervslivs digitale omstilling gennem fremtidssikret uddannelse, gode vilkår for investeringer og digital tillid samt en fokuseret erhvervsfremmeindsats.

Forsøgsområder
Regeringen vil på udvalgte områder tillade afprøvning af ny teknologi mv. i et begrænset geografisk område, når anvendelsen forudsætter ændrede offentlige regler. Det skal blandt andet belyse konsekvenser for virksomheder og borgere. Der kan f.eks. være tale om forsøg inden for transport, erhverv og miljø.

Forskning og innovation
Stærke forskningsmiljøer spiller en afgørende rolle for det generelle vidensniveau og for innovationen i et samfund. Forskningen giver os ny indsigt, nye opfindelser og bidrager til løsningen af de store samfundsudfordringer. Forskning af høj kvalitet og relevans er også en central forudsætning for uddannelser af høj kvalitet, og for at erhvervslivet kan udvikle nye produkter og skabe vellønnede job.

Regeringen vil fremme udviklingen af eliteuddannelser på universiteterne, så vi skaber gode rammer for at udvikle fremtidens forskere og eksperter.

Regeringen har det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning. Det er vigtigt, at de offentlige forskningsinvesteringer bliver anvendt, så de skaber mest værdi for erhvervslivet og resten af samfundet. Der er iværksat en effektanalyse af forskning-og innovationsindsatsen med henblik på at tilvejebringe et solidt grundlag for at prioritere de offentlige forskningsmidler.

Det er vigtigt, at der er et tæt samspil mellem universiteterne og erhvervslivet. Udveksling af medarbejdere og tæt samarbejde er til gavn for begge parter. Universiteterne skal udnytte mulighederne for at skaffe ekstern finansiering gennem tiltrækning af midler fra virksomheder eller fonde.

De store samfundsmæssige investeringer i forskning og udvikling skal skabe værdi for samfundet. En vigtig del af værdiskabelsen finder sted, når forskningsbaseret viden bliver omsat til innovation i virksomhederne og i den offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at den viden, der opbygges på universiteter, spredes effektivt – både gennem de forskningsbaserede uddannelser, gennem samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder og gennem udnyttelse af patenter mv.

Vækst og udvikling i hele Danmark
Regeringen er optaget af at skabe vækst i hele Danmark.

Der er skabt mange job i Danmark det seneste år, men væksten er fortsat ujævnt fordelt. Danmark virker for mange opdelt i to dele: Én del med vokseværk og virksomheder og én del uden vokseværk.

Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Derfor vil vi fjerne barrierer, der bremser væksten og modvirker fremgang i hele landet. Vi vil gennemføre den planlagte modernisering af planloven, så der skabes bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet.

Udflytning af statslige arbejdspladser
De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statens arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet. Og selv om statslige arbejdspladser ikke i sig selv er tilstrækkelige til at skabe vækst og udvikling, vil en decentral placering være med til at skabe mere aktivitet i det pågældende område.

Pr. 1. oktober 2016 er der flyttet 1.126 af de besluttede knap 3.900 arbejdspladser. Langt størstedelen af de udflyttede institutioner skal være udflyttet inden udgangen af 2017.

Regeringen vil ved udvidelse af eksisterende eller ved oprettelse af nye statslige institutioner som udgangspunkt placere disse uden for Hovedstadsområdet, medmindre særlige grunde taler imod.

Regeringen vil i 2018 fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytninger.

BoligJobordningen
BoligJobordningen giver et fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet såsom almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde. Ordningen giver herudover fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser med et grønt sigte. Der skal tages stilling til om, og i givet fald hvordan, BoligJobordningen videreføres. Regeringen vil i den forbindelse inddrage erfaringer fra andre lande.

Turisme
Danmark er et stort turismeland, og turismeerhvervet spiller en væsentlig rolle for dansk vækst og beskæftigelse både i storbyerne og i landdistrikterne. Turismen er samtidig et globalt væksterhverv, hvor turister stiller stadig større krav til deres destinationer. Regeringen ønsker at styrke dansk turisme, så vi kan tiltrække flere turister, der bruger flere penge og er mere tilfredse med at gæste Danmark.

Regeringen vil styrke turismen gennem en flerstrenget indsats. Vi skal blandt andet have en mere effektiv markedsføring, der er målrettet relevante målgrupper. Vi skal have bedre tilgængelighed, internet og skiltning i Danmark, så turisterne let kan komme til og rundt i Danmark. Der skal skabes bedre turistoplevelser i Danmark. Og turismekapaciteten skal øges, blandt andet ved at den aftalte modernisering af planloven skal gennemføres, ved et højere bundfradrag for udlejning af sommerhus og helårsbolig, og ved at regeringen vil foreslå en udvidelse af realkreditlånegrænsen for sommerhuse fra 60 pct. til 75 pct. Endelig skal Danmark kunne tilbyde konkurrencedygtige turismeprodukter, hvilket kræver gode rammevilkår for turismeerhvervet.

Mulighed for udlændinges køb af sommerhuse i udvalgte kommuner
Danmark har i dag en regel, der forhindrer udlændinge i at købe sommerhuse i Danmark. Regeringen ønsker at bevare denne regel, men vil undersøge mulighederne for forsøgsvist at undtage særligt udvalgte områder.

Bedre dækning med mobil og bredbånd

Regeringen vil udarbejde et telepolitisk udspil med forslag om at modernisere teleforliget fra 1999. Udspillet skal understøtte en markedsbaseret og teknologineutral udrulning og sikre god mobil-og bredbåndsdækning i hele Danmark. Desuden vil regeringen fastsætte ambitiøse dækningskrav ved kommende frekvensauktioner, hvor det kan være til gavn for borgere og virksomheder i områder med dårlig mobil-og bredbåndsdækning.

Planlov
Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Derfor vil regeringen gennemføre den aftalte modernisering af planloven, så kommuner, erhvervsliv og borgere får bedre rammer for at udvikle byer, boliger og virksomheder til gavn for hele Danmark. Det vil samtidig understøtte udviklingen uden for de største byer og i landdistrikterne.

Sikring af den private ejendomsret
Regeringen ønsker at sætte borgeren før systemet. Regeringen vil derfor – som aftalt i Aftale om Danmark i bedre balance – foretage en undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser. I forlængelse heraf vil regeringen se positivt på muligheder for at forbedre borgernes retssikkerhed ved ekspropriation.

Salg af statslige campingpladser
Regeringen ønsker, at den offentlige sektor skal koncentrere sig om sine kerneopgaver. Regeringen vil derfor tage initiativ til, at staten påbegynder salg af sine 16 campingpladser

Mere dansk eksport
I varetagelsen af danske interesser står dansk eksport centralt. Regeringen vil arbejde aktivt for at øge dansk eksport med yderligere udbredelse af danske styrkepositioner. Det kan være både i form af viden, danske løsninger gennem myndighedssamarbejde og teknologiske førerpositioner f.eks. på det grønne område og sundhed. Med et stærkt engagement i udlandet kan vi både fremme en mere stabil og bæredygtig retning, samtidig med at vi fremmer dansk eksport og danske løsninger. Regeringen ønsker, at Danmark skal være et attraktivt land at investere i, og vi vil arbejde for at tiltrække flere udenlandske investeringer. Danmark skal være rustet til den hårde internationale konkurrence, både herhjemme og ude i verden.

Økonomi, indre marked og frihandel
Det europæiske samarbejde skal styrkes på de områder, som har størst betydning for Danmarks muligheder for at klare sig i den globale konkurrence. Regeringen vil arbejde for et stærkt fokus på at skabe vækst og arbejdspladser. Det skal blandt andet ske gennem et bedre fungerende indre marked, herunder et indre marked for energi og et digitalt indre marked og et fortsat fokus på strukturreformer i medlemslandene, der kan sikre et konkurrencedygtigt Europa. Regeringen vil arbejde imod protektionisme og for stærke EU-handelsaftaler med blandt andet Japan og USA. EU må ikke lukke sig om sig selv.

Læs mere på Erhvervsministeriets hjemmeside