Børn og unge

Legeplads
Foto: Colourbox

Alle børn skal komme godt fra start i livet, have en tryg dagligdag og udvikle sig gennem leg og læring. Det er en vigtig opgave for vores dagtilbud.

Det danske undervisningssystem skal på alle niveauer tilbyde undervisning af høj kvalitet og faglighed. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Ungdomsuddannelserne skal skabe almendannede, fagligt stærke, selvstændige og ansvarlige unge. Erhvervsuddannelserne skal være attraktive, så flere tager en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og vi får mange dygtige faglærte. De gymnasiale uddannelser skal først og fremmest være studieforberedende uddannelser beregnet for unge, der har et ønske om at læse videre på erhvervsakademi-, professionsbachelor-og universitetsuddannelser.

Kvalitet i dagtilbud
Regeringen ønsker at øge børnenes trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Mange færdigheder og kompetencer grundlægges i de tidlige år. De reviderede pædagogiske læreplaner udgør et vigtigt fundament for dagtilbuddene i Danmark, og de skal være med til at højne kvaliteten i dagtilbuddene. Der er behov for at styrke dagtilbuddene og give børnefamilierne mere frihed til at vælge fleksible dagtilbud og alternative pasningsformer. Samtidig skal vi styrke overgangen fra dagtilbud til skole, så alle børn har det bedste mulige udgangspunkt for skolestart. Regeringen vil i 2017 fremlægge et samlet udspil om bedre kvalitet i dagtilbud.

Et godt dagtilbud er vigtigt for børns udvikling og læring. Regeringen vil styrke kvaliteten i dagtilbuddene blandt andet med fokus på læring og trivsel for alle børn og forebyggelse af negativ social arv. Derudover vil vi indføre et krav om dagtilbud for 3-årige tosprogede børn med behov for sprogstimulering.

Folkeskolen
Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner. Reformen skal styrke elevernes faglige færdigheder -blandt andet ved flere timer i dansk, matematik og natur/teknologi.

Det er afgørende, at der fortsat sikres ro om folkeskolen, så den forandring, som skolen er i gang med, understøttes bedst muligt. Regeringen vil løbende vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen. Regeringen ønsker blandt andet en øget inddragelse af skolebestyrelsen i fastlæggelse af elevernes skemaer og en udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere fra f.eks. virksomheder og organisationer.

Regeringen er indstillet på at udnytte de frihedsgrader, der er indeholdt i folkeskoleloven.

En god skoleledelse og skolekultur er en vigtig forudsætning for, at folkeskolen kan løfte sine opgaver med at give børnene faglige kvalifikationer og almen dannelse. Der skal være respekt om folkeskolen og dens medarbejdere. Det er forældrenes ansvar, at deres børn møder udhvilede og velforberedte i skole og har en forståelse for, at de skal modtage undervisning og opføre sig ordentligt.

Regeringen vil styrke skolernes indsats for de fagligt svageste elever. Der skal oprettes en pulje med midler til skoler, der kan vise, at de er blevet bedre til at løfte de fagligt svageste elever.

De frie grundskoler
De frie grundskoler er et alternativ til folkeskolen og udgør en vigtig del af det danske skolesystem. De er med til at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor forældre kan vælge et skoletilbud med f.eks. et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, samtidig med at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere.

Regeringen vil derudover ved en målrettet forhøjelse af koblingsprocenten forbedre de frie grundskolers ressourcer til elever med særlige behov.

Ungdomsuddannelserne
De nye reformer af erhvervsuddannelserne og af de gymnasiale uddannelser skal føres ud i livet på den bedst mulige måde.

Regeringen vil arbejde for, at erhvervsuddannelserne er attraktive, og at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse med en praktikplads i en virksomhed. V-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i august 2016 en trepartsaftale, hvor arbejdsgiverne blandt andet forpligter sig til at oprette mindst 8.000-10.000 ekstra praktikpladser, så det bliver mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse.

Målsætningen er, at mindst 25 pct. af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at andelen skal op på 30 pct. i 2025.

Regeringen vil styrke de gymnasiale uddannelser gennem den reform, som et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt. Der skal blandt andet oprettes en mere målrettet indgang til uddannelserne, ske et løft af naturvidenskab og matematik, være mere fokuserede studieretninger og skabes et moderne HF med en klar profil. Reformen træder i kraft fra skoleåret 2017/18. Til understøttelse af reformen er der afsat midler til et ekstraordinært kompetenceløft af lærere og til ledelsesudvikling.

Ungdomsuddannelserne skal både danne og uddanne unge til et liv som selvstændige borgere i et liberalt demokrati.

Regeringen vil komme med forslag til bedre veje til en ungdomsuddannelse for de unge, som ikke er i stand til at gå den direkte vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, herunder sikre en mere entydig placering af ansvaret for at koordinere indsatsen og understøtte de unge.

Alle unge skal have et godt afsæt
Langt de fleste unge tager en uddannelse og klarer sig godt. Men der er fortsat en for stor gruppe unge, som falder igennem. Mange fordi de forlader folkeskolen med helt utilstrækkelige faglige forudsætninger. For mange kan reelt ikke læse, skrive eller regne, selv om de har gået ti år i skole. De er i stor risiko for at få et liv på kanten af samfundet.

Ordentlige faglige forudsætninger er afgørende for at sikre social mobilitet. Derfor kan vi ikke acceptere, at dette problem forbliver uløst år efter år. Vi bliver nødt til at gribe det an på en ny måde.

Der er behov for et brud med vante måder at gøre det på. Tænke nyt. Skabe håb. Fokus har i for høj grad været på vilkårene for borgere, der efter mange år på offentlig forsørgelse er endt som socialt marginaliserede. Vi skal sætte tidligere ind med en markant styrket indsats.

Regeringen vil arbejde for, at alle unge får et godt afsæt. De må ikke tabes på grund af manglende faglige forudsætninger. Men heller ikke på grund af en svag social baggrund, eller fordi børnene er opvokset i et kulturelt parallelsamfund, hvor normen er, at voksne ikke arbejder. Hvor det, man ser og lærer, er, at forsørgelsesgrundlaget er offentlige overførsler, og at det at yde en indsats og bidrage til fællesskabet ikke udløser ros og respekt.

Alle børn og unge skal have de basale faglige færdigheder, der er så afgørende for deres muligheder senere i livet. Vi vil styrke indsatsen og øge fokus på de unge, som ellers kan risikere at havne på kanten af samfundet. En tidlig indsats kan bidrage til at bryde et dårligt mønster. Det drejer sig blandt andet om dagtilbuddene, folkeskolen, i forhold til ungdomsuddannelserne, og før de unge for alvor havner i kriminalitet.

Pulje til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen
Gode faglige færdigheder fra folkeskolen er grundlaget for børn og unges videre muligheder for at få et godt afsæt til livet. Det får mange, men langt fra alle. Der er derfor brug for en ny måde at skabe resultater for de børn og unge, som i dag bliver tabt. 

I de seneste år er der sket meget i folkeskolen, og det er positivt. Det kræver også, at der generelt bliver ro om folkeskolen, så den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen sikres. Men at der generelt er brug for ro, må ikke hindre, at vi gør noget, som reelt løfter den gruppe af fagligt svage elever, som i dag tabes.

Regeringen vil afsætte en pulje for elevløft på 500 mio. kr. over 3 år, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats over for de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til f.eks. dansk og matematik. Puljen skal målrettes omkring 100 skoler spredt i landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Midlerne fra puljen skal kun udbetales til skolerne, hvis de kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers niveau, særligt i dansk og matematik. Det vil give skolerne en ekstra tilskyndelse til at løfte de fagligt svageste og f.eks. til at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder. Det vil sætte øget fokus på, at alle børn bliver så dygtige, de kan.

I 00’erne betød en tilsvarende meraktivitetspulje på sundhedsområdet, at sygehusafdelingerne udviklede nye metoder til at behandle patienterne hurtigere og bedre. Vi tror på, at det samme kan blive tilfældet, hvis vi giver samme mulighed til landets dygtige lærere og skoleledere.

Bedre veje til ungdomsuddannelse
Regeringen vil styrke indsatsen for de unge, der falder helt igennem. Dem, der aldrig får en ungdomsuddannelse. Manglende uddannelse er forbundet med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alt for mange unge har i dag lange og afbrudte forløb, inden de får en ungdomsuddannelse. Støtten og kvaliteten er utilstrækkelig i de tilbud, som skal forbedre deres mulighed for en uddannelse. Der er behov for at styrke sammenhængen mellem de tilbud, som de unge tilbydes, hvis vi for alvor skal løfte gruppen. De eksisterende uddannelsesforberedende tilbud skal gentænkes.

En ekspertgruppe vil i starten af 2017 komme med anbefalinger til bedre veje til ungdomsuddannelserne – med fokus på de elever, der ikke er i stand til at gå den direkte vej. Regeringen vil som opfølgning på ekspertgruppens anbefalinger blandt andet komme med forslag til, hvordan flere unge får en ungdomsuddannelse, vælger den rigtige uddannelse første gang, og vælger uddannelser, der fører dem videre i job eller uddannelse.

Regeringen vil foreslå, at kommunerne får et entydigt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller til at komme i beskæftigelse. Regeringen har en ambition om et mere arbejdsmarkedsorienteret indhold i tilbuddene, som skal understøttes af en enstrenget finansieringsstruktur.

En indsats mod ungdomskriminalitet
Der er de seneste år sket et fald i ungdomskriminaliteten i Danmark. Det er positivt. Men udsatte unge er i større risiko for et liv i kriminalitet. Unge, som er på vej ned ad en forkert sti, skal bremses, før de havner et sted, hvor det er for svært at vende tilbage.

Regeringen vil derfor gennemføre en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, så der kommer et helt nyt system for unge kriminelle. Der skal være en mærkbar reaktion, når unge begår kriminalitet, så de forstår, at alle handlinger har konsekvenser. Men der skal også være et større spillerum til at skræddersy den mest effektive indsats, som kan hjælpe en udsat ung tilbage på rette vej – det gælder også, selv om man er under 15 år. Vi skal undgå, at unge havner i en hårdkogt kriminel løbebane.

Det nye system skal forankres i en samlet lovgivning, der skal gå på tværs af det sociale og strafferetlige system, og som skal fastlægge en klar fordeling af roller og ansvar mellem kommuner, politi og andre aktører. Der skal blandt andet i hver enkelt politikreds oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn ledet af en dommer, der hurtigt, effektivt og under retssikkerhedsmæssigt betryggende forhold kan fastsætte en straksreaktion og iværksætte målrettede kriminalitetsforebyggende tiltag over for de 12-17 årige. Tiltagene skal være bindende for kommunerne. Og en ny særlig Ungekriminalforsorg skal sørge for en konsekvent opfølgning.

Opgør med social kontrol
Den personlige frihed er grundlæggende i Danmark. Her er ligestilling mellem kønnene. Drenge og piger skal have lige muligheder for at udfolde sig og leve et frit liv. Alligevel er der mennesker, som dagligt lever med trusler, vold og undertrykkelse blandt andet på grund af religiøs og social kontrol.

Derfor vil regeringen med afsæt i aftale om satspuljen blandt andet sætte fokus på en tidlig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter. Der skal være omgående hjælp at hente for dem, der oplever en stærk social kontrol og anden undertrykkelse, og støtte til unge, der offentligt siger fra – det skal være slut med krav, som krænker den enkeltes ret til selv at bestemme over sit eget liv.

Indsatser der virker til udsatte børn og unge
For mange unge ender uden for fællesskabet trods en massiv kontakt med det sociale system. Unge, der har fået en social indsats som børn, har således markant højere risiko for ikke at fuldføre en uddannelse og for at ende uden for arbejdsmarkedet. En mere virkningsfuld indsats forudsætter, at der i højere grad arbejdes for at udvikle indsatser, der virker og gør en positiv forskel for udsatte børn og unge.

Regeringen vil med afsæt i satspuljeaftalen for 2017 komme med forslag til initiativer målrettet udsatte børn og unge. Regeringen vil arbejde for, at midlerne anvendes til at investere i at udvikle, afprøve og forankre virksomme metoder og lovende praksis målrettet udsatte børn og unge, så tilgangen til denne gruppe i højere grad baseres på indsatser med dokumenteret virkning.

Læs mere på Børne- og Socialministeriets hjemmeside, Undervisningsministeriets hjemmeside og Justitsministeriets hjemmeside