Beskæftigelsespolitik og arbejdsmarked

To vejarbejdere i arbejde
Foto: Colourbox

Danmark er som en lille åben økonomi dybt afhængig af handel og et tæt økonomisk samkvem med verden omkring os. Vi har historisk draget nytte af de nye muligheder, som den øgede samhandel i Europa og verden har givet os.

Den internationale åbning af markeder, globaliseringen og den stadigt hastigere teknologiske og digitale udvikling giver Danmark og resten af verden nye muligheder for øget velstand. De muligheder skal vi gribe og udnytte samtidig med, at vi holder fast i de grundpiller, som vores velfungerende samfund bygger på. Vi skal fortsat være et land, hvor der ikke er store skel mellem mennesker.

Vi skal sørge for, at alle danskere bliver i stand til at klare sig godt i en verden, der hurtigt ændrer sig. Både de ufaglærte og dem med en kort eller lang uddannelse.

Det er godt for den enkelte, når teknologien kan bidrage til at gøre arbejdet mindre opslidende og mere effektivt. Det er godt for Danmark, når virksomhederne er i stand til at udnytte de nye teknologiske muligheder. Og når virksomhederne har mulighed for at rekruttere de højt kvalificerede medarbejdere, som de har behov for. Det bidrager til at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark.

Danmark har et godt udgangspunkt, når det gælder om at kunne udnytte den nye teknologi og høste potentialet herved. Men globalisering og teknologisk udvikling (automation, robotter, kunstig intelligens mv.) går nu meget hurtigt og byder på både muligheder og udfordringer for Danmark og danskerne.

Robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering kan give os fordele, men stiller også nye krav til medarbejderne – om større fleksibilitet, nye kompetencer og livslang uddannelse. Nogle danske virksomheder flytter produktionen til udlandet for at stå bedre i den stærke internationale konkurrence, men det betyder tab af danske arbejdspladser. Andre flytter tilbage til Danmark fra udlandet, men efterspørger andre kompetencer, end før de flyttede ud. Mange udenlandske statsborgere søger til Danmark for at finde arbejde. Det øger arbejdsstyrken, men skærper også på kort sigt konkurrencen om arbejdspladserne. Deleøkonomi giver borgere og virksomheder mange nye muligheder, men resulterer også i nye kontrakts-, samarbejds-og ansættelsesformer og kan udfordre eksisterende beskyttelse på det danske arbejdsmarked.

Forandringer på vores arbejdsmarked stiller store krav til den enkelte. Vi skal have modet og kompetencerne til at anvende de nye muligheder. Men mange er også bekymrede for deres dagligdag, deres jobmuligheder og deres fremtid.

Regeringen ønsker, at alle danskere bliver i stand til at klare sig godt i en verden i hastig forandring.

Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked ("Disruptionrådet")
Regeringen vil oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministrer skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked. Partnerskabet skal drøfte, hvordan vi sammen skal sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvor alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologigiver os mulighed for. Partnerskabet skal samtidig drøfte, hvordan vi kan fastholde og udbygge et arbejdsmarked, som både er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor der ikke sker social dumping.

Det nye partnerskab skal i sit arbejde inddrage resultaterne af det arbejde, som finder sted i andre fora som f.eks. trepartsdrøftelserne om voksen-og efteruddannelse, Digitalt Vækstpanel og det nye Iværksætterpanel, såvel som viden fra arbejdsmarkedets interessenter og den relevante forskning.

Fleksibelt og effektivt arbejdsmarked
Langt flere skal forsørge sig selv.

Regeringen vil flytte tusindvis væk fra offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi.

Arbejdsmarkedet er under forandring. Den teknologiske udvikling stiller store krav til en dynamisk og omstillingsparat arbejdsstyrke. Danmark har et godt udgangspunkt.

Den danske model betyder, at vi har et fleksibelt og effektivt arbejdsmarked, som bidrager til at gøre os konkurrencedygtige i en stadig mere globaliseret verden. Men vi skal sørge for, at alle stadig kommer med.

Beskæftigelsessystemet skal give mening. Vi skal fortsætte med at stille krav til, at den enkelte yder sit bedste for at komme i arbejde. Vi skal også stille krav til de offentlige myndigheder. De skal have kompetencer og redskaber til at hjælpe de personer, som yder en reel indsats, i job. Samtidig er det centralt med et godt arbejdsmiljø for dem, som er i arbejde.

Regeringen vil fortsætte det konstruktive trepartssamarbejde med arbejdsmarkedets parter om væsentlige samfundsudfordringer, herunder styrket og mere målrettet voksen-og efteruddannelse. De, der aldrig fik en uddannelse, skal have mulighed for at komme med på vognen senere i livet. Og de, der har brug for nye eller opdaterede kompetencer for at kunne holde fast på et arbejdsmarked i forandring, skal have relevante muligheder for det.

Lidt senere tilbagetrækning
Det er glædeligt, at danskerne lever længere end forudsat, men det betyder også, at reguleringen af aldersgrænserne er kommet bagud. Enhver ansvarlig regering må tage bestik af situationen, når levetiden stiger. Regeringen vil med afsæt i udspillet DK2025 – Et stærkere Danmark komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Personer, som er nedslidte, vil fortsat have gode muligheder for at trække sig tilbage.

Øget opsparing til en tryg alderdom
Det danske pensionssystem fremhæves ofte som et af verdens bedste. Det hviler på tre søjler: folkepensionen, arbejdsmarkedspensioner og ATP samt frivillige pensioner. Det er et solidt og trygt pensionssystem, men det kan forbedres. Mange danskere sparer slet ikke op – eller sparer for lidt op – til deres alderdom. Det er uhensigtsmæssigt for den enkelte og for fællesskabet. Desuden betyder samspillet med offentlige ydelser, at pensionsopsparing i visse tilfælde ikke kan betale sig. Regeringen vil gennemføre en pensionsreform.

Beskæftigelsesindsats
Den gennemførte refusionsreform har styrket kommunernes økonomiske tilskyndelse til hurtigst muligt at bringe personer på offentlig forsørgelse i ordinær beskæftigelse. I forlængelse heraf arbejder regeringen nu på at tilvejebringe en mere enkel og ubureaukratisk udmøntning af beskæftigelsespolitikken – med respekt for de indgåede forlig på området.

I aftale om kommunernes økonomi for 2017 er det aftalt at gennemføre en gennemgribende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samtidig indgår det i Aftale om et tryggere dagpengesystem, at der skal ske en gennemskrivning af lov om arbejdsløshedsforsikring.

Regeringen ønsker et beskæftigelsessystem, som understøtter, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Regeringen ønsker en yderligere forenkling og effektivisering af beskæftigelsessystemet.

Trepartsdrøftelser om voksen– og efteruddannelse
Et arbejdsmarked med en større grad af automatisering, deleøkonomi og robotteknologi stiller store krav til omstillingsparathed i arbejdsstyrken. Det kræver både en indsats fra den enkelte, men også gode muligheder for livslang læring, så kompetencerne kan blive udbygget og opdateret i takt med arbejdsmarkedet udvikler sig.

Det er aftalt, at næste trepartstema skal omhandle voksen-og efteruddannelse. Fokus vil være på at styrke og målrette mulighederne for ufaglærte og faglærte.

Ansvarlig indvandring af arbejdskraft
Muligheden for at rekruttere højtkvalificerede og dygtige medarbejdere er en forudsætning for, at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence. Regeringen vil styrke danske virksomheders adgang til relevant udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsmarkedets behov.

Regeringen har en ambition om et bedre myndighedssamarbejde, der skal understøtte en strømlinet og effektiv modtagelse af den udenlandske arbejdskraft.

Der er på det danske arbejdsmarked tradition for, at løn-og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Udenlandske firmaer skal leve op til dansk lovgivning og de danske regler. Og udenlandske lønmodtagere skal arbejde under de løn-og arbejdsvilkår, der gælder i Danmark.

Ny ferielov
Regeringen vil fremsætte et udspil til et nyt feriesystem, hvor ferie kan afholdes i takt med, at den optjenes, så dansk lovgivning bliver EU-medholdelig. Lovforslaget vil være baseret på anbefalingerne fra Ferielovsudvalget.

Et mere moderne arbejdsskadesystem
Arbejdsskadesystemet er ikke grundlæggende reformeret siden slutningen af 1970’erne, og det er præget af en række udfordringer. Fastholdelsesindsatsen er mangelfuld og ukoordineret, nogle tilskadekommende overkompenseres, og sagsbehandlingstiderne er for lange som følge af et kompliceret regelsæt. Regeringen vil – med udgangspunkt i de anbefalinger til et moderne arbejdsskadesystem, som et ekspertudvalg fremlagde i december 2014 – drøfte arbejdsskadesystemets indretning med arbejdsmarkedets parter og herefter komme med et oplæg til et nyt og mere moderne arbejdsskadesystem.

En ny jobpræmie
Regeringen vil snarligt fremsætte lovforslag om indførelse af en midlertidig særlig jobpræmie målrettet langtidsledige, der kommer i arbejde. Jobpræmien skal styrke tilskyndelsen til beskæftigelse for langtidsledige, som kan have brug for en ekstra hånd for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Velfærdsydelser
Regeringen støtter arbejdskraftens frie bevægelighed. Den er en hjørnesten i det indre marked og en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Europa og Danmark. EU skal ikke udvikle sig i retning af en social union. Reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed. Vi ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der er ledige job og ikke, hvor der er sociale ydelser at få. Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark og gå til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.

Læs mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside