Økonomisk politik

Pengesedler
Foto: Colourbox

Vores vision er et Danmark i vækst. Fordi vækst og velstand er forudsætningen for velfærd.

Vi har store drømme og høje ambitioner på Danmarks vegne. Et Danmark, hvor der er udviklingsmuligheder for borgere og virksomheder, og hvor der er stadigt bedre fælles løsninger i det offentlige.

Skal vi indfri vores ambitioner, så skal vi have råd til at udvikle Danmark. Jo højere velstand desto bedre muligheder for at gøre mere af det, vi gerne vil.

Derfor skal vi føre en vækstskabende og ansvarlig økonomisk politik, som målrettet styrker grundlaget for vækst gennem fortsatte reformer og vækstinitiativer.

Kun sådan kan vi også fremover sikre, at der er råd til at udvikle fremtidens Danmark. Ved at satse på bæredygtig vækst kan vores børn og børnebørn få et bedre samfund end det, vores forældre afleverede til os.

Vi har et stærkt udgangspunkt. Vi er i dag et af de rigeste lande i verden. Beskæftigelsen er høj og ledigheden lav. Vi har en høj grad af lige muligheder, og sammenlignet med andre lande er forskellene mellem rig og fattig små.

Samtidig er der både ude og hjemme en høj tillid til dansk økonomi. Den tillid har vi opbygget i fællesskab. Vi har en god tradition for at planlægge den økonomiske politik i et flerårigt perspektiv, så vi i god tid kan tage hånd om fremtidige udfordringer.

Regeringen vil føre en sund og ansvarlig økonomisk politik, fastholde fastkurspolitikken og tilrettelægge finanspolitikken inden for rammerne af budgetloven, Stabilitets-og Vækstpagten og Finanspagten.

Regeringen ønsker, at de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien. Samtidig skal en større andel af de samlede offentlige udgifter gå til offentlige forbrugsudgifter og til offentlige investeringer, der øger grundlaget for vækst.

Derfor vil vi eksempelvis omlægge SU’en og overføre penge til udgifter, der styrker danskernes kompetencer og dermed også grundlaget for økonomisk vækst. Ligesom vi på finansloven for 2016 bruger mindre på udviklingsbistand for til gengæld at bruge mere på sundhed og ældre. Sådanne omprioriteringer øger teknisk set det offentlige forbrug, men ikke de samlede offentlige udgifter.

Dermed kan vi både styrke velfærden og reducere det strukturelle skattetryk (skattebelastningen).

Skattestoppet skal fortsat udgøre rammen for skattepolitikken.

I foråret 2017 vil regeringen med afsæt i den netop indgåede finanslovsaftale for 2017 og de reviderede konjunkturudsigter fremlægge en opdateret plan for de finanspolitiske rammer frem mod 2025 med udgangspunkt i:

  • Et mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løfter velstanden med 80 mia. kr.
  • Et mål om strukturelt at reducere udgiftstrykket.
  • Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året inden for rammen af et faldende udgiftstryk. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, f.eks. SU, samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed.
  • Et mål om nye offentlige investeringer i infrastruktur, som øger grundlaget for vækst.
  • Et mål om at reducere skattetrykket strukturelt.
  • Et mål om balance på de strukturelle offentlige finanser.

En basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året stiller krav til stram udgiftsstyring, effektiv drift af de offentlige institutioner og et skarpt fokus på kerneopgaverne. Regeringen vil arbejde systematisk med tiltag, der øger råderummet til højt prioriterede nye initiativer, og alle større driftsområder vil fortsat være omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct.

Regeringen vil fremlægge udspil til forhandling med Folketingets partier om blandt andet boligbeskatning, JobReform, pensioner, vækst, uddannelse og SU, udlændinge og puljer til kompetence, velfærd og sikkerhed.

Læs mere på Finansministeriets hjemmeside