Gå til sidens indhold

Sammenhængsreformen

Bedre sammenhæng i velfærden

Danmark er et af verdens bedste velfærdssamfund. Vi har en god og tryg velfærd, som giver lige muligheder til alle og griber dem, der falder.

Sygeplejersker, SOSU-assistenter, lærere, pædagoger og alle de andre medarbejdere i kernevelfærden yder en solid og dygtig indsats.

Langt de fleste borgere er tilfredse med den velfærd, de får. Men vi må også erkende, at der er vigtige områder, hvor det ikke fungerer godt nok. Hvor medarbejderne, der yder service til borgerne, ikke har den tilstrækkelige frihed til at udøve deres faglighed, hvor systemerne spænder ben for løsningerne, og hvor nogle borgere derfor ikke får så god en kvalitet i velfærden, som de bør have.

Det skyldes tre hovedproblemer:

  1. Borgerne bliver klemt mellem systemer, der ikke hænger sammen.
  2. Medarbejderne presses af regler og skemaer og har for lidt tid til kerneopgaven – nemlig at sikre kvaliteten i velfærden til borgeren.
  3. Der er utilstrækkelig fokus på resultater for borgerne, og kvaliteten af offentlig ledelse er for svingende.

Problemerne er ikke nye. De har været tilbagevendende temaer for reformer af den offentlige sektor i årtier. Meget er sat i værk. En del er lykkedes.

Kommunalreformen gav mere handlekraftige kommuner. Sundhedsreformer har fjernet ventelister. Kræftpakkerne har givet større sammenhæng, bedre behandling og flere overlevende. Regeringen vil nu tage de næste store skridt i udviklingen af den offentlige sektor.

Vi skal sætte ind over for det voksende bureaukrati og sætte borgere, ledere og medarbejdere i centrum.

Det vil regeringen gøre med Sammenhængsreformen, der skal skabe bedre kvalitet i vores fælles velfærd. 

 

De seks reformspor

Sammenhængsreformen bygges op omkring seks reformspor. Indsatserne er forskellige, men formålet er det samme i alle seks reformspor: At borgeren ikke bliver klemt mellem systemerne. At kvaliteten i velfærden løftes. Og at medarbejderne får mere tid til kerneopgaven.

  • 1. Færre regler og mindre bureaukrati

    Reformsporet om afbureaukratisering vil håndtere følgende udfordringer:

    • Det er ofte medarbejdere og ledere, der ved hvordan den bedst mulige velfærd sikres, men de har ikke friheden til at sætte erfaringerne i spil.
    • For mange puljer bliver ædt op af administration frem for at blive brugt på velfærd.
    • Regler og registreringskrav fylder for meget, og det går ud over den service, som borgerne får.
    • Der er opstillet for mange mål i den offentlige sektor – det skaber et betydeligt bureaukrati og manglende fokus i styringen i den offentlige sektor.
  • 2. Digital service i verdensklasse

    Reformsporet om bedre digital service vil håndtere følgende udfordringer:

    • Borgerne mangler indblik i, hvilke data og oplysninger, som indsamles og anvendes i den offentlige sektor. Det kan svække borgernes tillid til myndighederne.
    • Den offentlige digitale service kan ofte være usammenhængende – borgerne skal derfor selv finde vej i en kompleks offentlig sektor.
    • Nye digitale løsninger og velfærdsteknologier udbredes for langsomt – borgerne får dermed ikke en så god service, som de kunne have fået.
  • 3. Bedre hjælp til borgere og familier med komplekse problemer

    Reformsporet om en helhedsorienteret indsats vil håndtere følgende udfordringer: 

    • Der er for mange borgere med komplekse problemer, som oplever et tungt og uigennemskueligt offentligt system. Her møder de mange kontaktpunkter og oplever at skulle afgive de samme oplysninger mange gange.
    • Der er for mange borgere med komplekse problemer, som ikke får en helhedsorienteret indsats, der tager afsæt i deres samlede udfordringer og styrker deres evne til at mestre eget liv og blive en del af arbejdsmarkedet.
    • Det er vanskeligt for medarbejdere at overskue lovgivningen og tilrettelægge helhedsorienterede indsatser på tværs af forvaltninger i det offentlige.
  • 4. Bedre ledelse og rette kompetencer

    Ledelses- og kompetencereformen vil håndtere følgende udfordringer:

    • Der er utilstrækkeligt fokus på resultater for borgeren i den offentlige opgaveløsning.
    • Medarbejdere og ledere skal blive bedre til at skabe sammenhæng på tværs af den offentlige sektor.  Ledelseskvaliteten i den offentlige sektor er for svingende.
    • Der investeres ikke tilstrækkeligt strategisk i kompetenceudvikling.
    • Det skal være attraktivt at arbejde i det offentlige.
  • 5. Et mere sammenhængende sundhedsvæsen

    Reformsporet om sundhed vil håndtere følgende udfordringer:

    • Der er behov for øget sammenhæng mellem kommune, almen praksis og sygehus.
    • Der er for mange behandlinger af fx ældre medicinske patienter og mennesker med kronisk sygdom på sygehuse, i stedet for hos egen læge.
    • Danmark halter i dag bagefter, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen med bl.a. moderne lægehuse, hvor flere læger og sygeplejersker arbejder sammen.
    • Der er behov for mere ensartet kvalitet og service på tværs af landet.
    • Den lokale ledelse og personalet skal have rammerne for at træffe de rigtige beslutninger for patienten. Ny styring på sundhedsområdet fra 2019 var første skridt – her er firkantede aktivitets-krav fjernet, og der er i stedet sat fokus på sammenhæng for patienterne.
    • Ny teknologi og nye innovative tilgange skal udnyttes til gavn for patienten.
  • 6. Bedre sammenhæng i vejen til uddannelse og job

    Reformsporet om unge vil håndtere følgende udfordringer:

    • Styring og finansiering af ungdomsuddannelsesinstitutionerne understøtter ikke i tilstrækkelig grad et fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for de unge, herunder hurtigt omvalg af ungdomsuddannelse.
    • Der er for mange unge, som ikke vælger den rigtige uddannelse første gang.
    • Der er et stort uddannelsesfrafald for unge, der kommer fra kontanthjælpssystemet.
    • Systemer kan være komplekse og svære at finde vej i for unge med behov for en tværgående indsats på tværs af de forskellige myndigheder, sektorer og kontaktpersoner.