Gå til sidens indhold

Medieudspil

Regeringen udspil til et kommende medieforlig tager fat i at skabe en bedre balance i danskernes medieforbrug

Mediebilledet er i dag et helt andet, end da den nuværende medieaftale blev indgået i 2014. Nye medier opstår hele tiden, og gamle medier flytter sig til nye platforme. Medierne påvirker befolkningen. Men borgerne påvirker også mediernes udvikling gennem deres forbrug og vaner.

I dag henter befolkningen i stigende omfang nyheder, viden, film, sport og underholdning på både danske og udenlandske platforme.

Vi forventer som mediebrugere, at vi kan hente indhold, når vi vil, hvor vi vil og på de platforme, der passer til netop vores liv.

Regeringen vil sikre fire vigtige balancer:

Balancen mellem den ældre og den yngre generations medieforbrug.

Balancen mellem statsejede og private medier. 

Balancen mellem gamle og nye medier.

Balancen mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier.

  • Baggrunden for regeringens medieudspil

    Regeringens udspil til en ny medieaftale tager afsæt i det nye mediebillede og befolkningens forandrede medievaner og -behov. Med en række initiativer ønsker regeringen at sikre  befolkningen adgang til et mangfoldigt udbud af dansk kvalitetsindhold, der understøtter dansk demokrati, sprog og kultur. Dansk kvalitetsindhold skal kunne produceres og distribueres af både private medier og offentligt ejede medier.

    Regeringen vil sikre, at borgerne opnår en bedre tilgængelighed til kvalitetsindhold på de platforme, som de bruger. Det er ikke nok blot at producere dansk kvalitetsindhold – det skal også kunne findes og bruges.

    Den kommende medieaftale skal gælde for perioden 2019-2023 og omfatter såvel public service-medier som private medier. Midtvejs i perioden evalueres aftalen med henblik på at sikre  eventuelle justeringer i forhold til medieudviklingen. Det sikrer stabilitet og fleksibilitet på én og samme tid.

    Slut med licens

    Regeringen og Dansk Folkeparti har forud for medieforhandlingerne indgået aftale om at omlægge
    licensfinansieringen til finanslovfinansiering. Licensen er fuldt udfaset i 2022.

    Med omlægningen bliver finansieringen af DR mv. mere fair, da enlige ikke længere skal betale det samme som store husstande, og da nuværende ”sortseere” også kommer til at bidrage.

    Regeringen og Dansk Folkeparti har desuden besluttet at reducere den offentlige finansiering af DR med i alt 20 pct. i perioden 2019-2023. Provenuet fra reduktionen anvendes til lempelser for borgerne, forbedring af vilkårene for pensionister samt andre medieformål i forbindelse med regeringens medieudspil.

20171229-173602-L_58Mb.jpg

 

DR skal gentænkes som public service-institution og kulturelt fyrtårn

Der er i det nye mediebillede behov for en bedre balance mellem DR og private medieudbydere. DR skal derfor fokusere klarere på grundlæggende public service, og midlerne til DR reduceres med ialt 20 pct. i perioden 2019-2023. DR skal omlægges fra den brede mediemastodont, som DR er i dag, til et markant fyrtårn inden for bl.a. nyheder, kultur og læring:

  • DR’s danske kvalitetsindhold skal skærpes inden for nyheder og aktualitet, kultur, børn og unge, uddannelse og læring og den regionale dækning.
  • Antallet af tv-kanaler skal reduceres fra i dag seks til maksimalt fire.
  • DR skal tage afsæt i det øgede digitale brug og skal have særligt fokus på indhold til børn og unge på de platforme, børn og unge anvender.
  • DR skal samarbejde med øvrige medieudbydere om en fælles app for børn og unge. På app’en skal der ligge DR-indhold sammen med børne og ungdomsindhold, der støttes via en større og bredere Public Service-Pulje.
  • Der skal ikke længere være begrænsninger for, hvor lang tid udenlandske public service-fiktionsserier kan ligge på dr.dk.
  • Alle DR’s digitaliserede programarkiver skal stilles til rådighed for borgerne inden aftaleperiodens udløb. Det skal ske på den mest omkostningseffektive måde - i DR-regi eller i andet regi. Det er en markant forbedring af adgangen til dansk kulturarv.
  • DR skal stille DR-egenproduktioner, som DR ikke selv anvender eller aktuelt planlægger at anvende, til rådighed for andres medieplatforme mod betaling.
  • Kravet til DR’s udlægning af produktion til uafhængige producenter skal øges.
  • Der skal være øget gennemsigtighed i DR’s økonomi.
  • Regeringen ønsker at styrke DR’s bestyrelse, herunder bestyrelsens uafhængighed og kompetencesammensætning. Regeringen ønsker derfor en ny model for sammensætning af DR’s bestyrelse og bestyrelsens arbejde. Regeringen foreslår, at bestyrelsen skal bestå af syv uafhængige bestyrelsesmedlemmer samt to medarbejderrepræsentanter,
    der fortsat vælges af DR’s ansatte. Ud af de syv uafhængige medlemmer udpeges to af kulturministeren, herunder formanden, mens de øvrige fem medlemmer udpeges efter indstilling fra en nomineringskomité med repræsentanter udpeget af Folketinget og
    bestyrelsesformanden. Nomineringskomitéens arbejde tager udgangspunkt i anbefalingerne fra komitéen for god selskabsledelse og statens ejerskabspolitik for statslige selskaber.
  • De nærmere vilkår for DR’s public service-udbud inden for DR’s reducerede ramme vil blive fastlagt i en ny public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Delvis privatisering af TV 2

TV 2 får i de kommende år behov for en kommerciel medejer, der både økonomisk og strategisk
kan bidrage til TV 2’s udvikling på et mediemarked præget af hastig forandring:

  • Regeringen ønsker at sælge en andel på 40 pct. af TV 2.
  • Et eventuelt salg af yderligere aktier vil skulle besluttes på et senere tidspunkt.
  • TV 2 skal fortsat være pålagt public service-forpligtelser tilsvarende de forpligtigelser, selskabet er pålagt i dag. Dermed sikres danskerne et fortsat højt niveau af public service-indhold på TV 2.
  • TV 2 skal opretholde sit hovedsæde og sit nuværende aktivitetsniveau i Odense.
  • TV 2 skal have samme fokus på regionalt indhold som i dag.

TV 2 Regionerne

Regeringen vil videreføre TV 2 Regionerne som offentligt finansierede, uafhængige, regionalt baserede medieinstitutioner:

  • Regionerne skal have øget fokus på udvikling af indhold til unge og anvende de muligheder, som de digitale platforme tilbyder.
  • TV 2 Regionerne skal fortsat levere udsendelser på TV 2’s sendeflade.
  • TV 2 Regionerne underlægges et omprioriteringsbidrag på 2 procent om året. De frigjorte midler omprioriteres til andre medieformål.

 

Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix

Styrkelse af det digitale radiomarked og udbud af public service-radiokanaler

For at fremskynde overgangen til digital radio (DAB) og skabe grundlag for, at borgerne får et større radioudbud med nyskabende indhold, formater og tjenester leveret af private aktører,
foreslår regeringen:

  • Sluk af FM-radio to år efter, at det er konstateret, at 50 pct. af lytningen er digital. Lukningen finder dog sted senest i 2021. Herved vil al radiolytning ske via digitale platforme med større dansk radioudbud og øget mangfoldighed.
  • Når den gældende tilladelse til Radio24syv på FM4 udløber ved udgangen af oktober 2019,
  • genudbydes FM4 med henblik på senere overgang til digital radio. Kanalen udbydes med en reduktion på 33 pct. i kombination med adgang til reklameindtægter o. lign. samt krav om dækning af hele landet.
  • Udbud af en ny DAB-radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik. Kanalen udbydes med offentligt tilskud i kombination med adgang til reklameindtægter.

 

Større og bredere Public Service-Pulje

Public Service-Puljen yder i dag støtte til ikke-licensfinansierede medievirksomheder til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og børne- og ungdomsprogrammer udført af uafhængige produktionsselskaber.

De støttede programmer skal distribueres på flow-tv og streamingtjenester. For at give private aktører bedre mulighed for at bidrage til udbuddet af dansk kvalitetsindhold foreslår regeringen, at:

  • Public Service-Puljen mere end seksdobles fra de nuværende 35 mio. kr. årligt til ca. 220 mio. kr. i slutningen af aftaleperioden.
  • Der kan fremover ydes støtte til alt audiovisuelt indhold på alle platforme (eksklusive skrift).
  • Udover genrerne drama, dokumentar og børne og ungdomsprogrammer åbnes for tilskud til dansk kulturindhold.
  • DR kan som hidtil ikke ansøge om midler i puljen.
  • Ansøgerne skal selv bidrage med minimum 50 procent af produktionsomkostningerne.
  • En del af puljen øremærkes indhold til børn og unge.
  • Det skal sikres, at det støttede indhold anvendes af borgerne. Der vil blive fastsat måltal for dette.
  • Det støttede indhold skal efter en kortere periode stilles frit til rådighed for borgerne.

Regeringens øvrige initiativer

  • Omlægning af støtten til trykte og internetbaserede nyhedsmedier

    Regeringen ønsker en mere tidssvarende og balanceret støtte til trykte og internetbaserede nyhedsmedier. Regeringen foreslår følgende:

    • I dag er trykte aviser undtaget fra at betale moms. For at sikre platformsneutralitet ønskes
      momsfritagelsen udvidet til at omfatte internetbaserede nyhedsmedier, når det nødvendige EU-retsgrundlag evt. foreligger. Indtil da tilgodeses disse nyhedsmedier ved, at der etableres en overgangsordning i form af en nulmomskompensationsordning.
    • Øget støtte til etablering af nye medier (”startups”) og afprøvning af nye forretningsmodeller.
    • Med henblik på at øge støtten til de lokale og regionale medier på bekostning af de landsdækkende medier sænkes det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie.
    • Der etableres en pulje med henblik på støtte til distrikts- og ugeaviser i lyset af disse mediers betydning for nyhedsformidlingen i de lokale områder.
    • Kravene til de medier, der kan få støtte, skærpes, så det i højere grad sikres, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har en almen interesse for den danske befolkning.
  • Udbud af ny tv-kanal

    Der skal være et mangfoldigt tv-udbud. Regeringen foreslår derfor at øge udbredelsen af public service på flere kanaler:

    • Der igangsættes et udbud af en ny tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning. Kanalen udbydes med offentligt tilskud i kombination med adgang til reklameindtægter.
  • Støtte til dansk film

    For at sikre mere ensartede vilkår for finansieringen af dansk film foreslår regeringen:

    • DR’s og TV 2’s nuværende forpligtelse til at købe dansk film ophæves. Samtidig øges den øvrige filmstøtte med i alt 120 mio. kr. årligt. For at sikre mangfoldighed i dansk film skal der laves en ny ordning for fordelingen af de ekstra midler til filmstøtten. Ordningen skal sikre, at midlerne kan tilgå dansk film via andre veje end Det Danske Filminstituts filmstøtteordninger.
    • De nærmere rammer for dansk film fastlægges i den kommende filmaftale for 2019 og frem.
  • Revision af værditestordningen

    Ordningen for godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders nye tjenester, hvor disses public service-værdi afvejes i forhold til påvirkningen af markedet (værditestordningen), har i praksis stort set ikke været anvendt. Regeringen foreslår derfor, at:

    • Ordningen skal revideres, så den fremover får reel betydning for vurderingen af DR’s og de
      regionale TV 2-virksomheders nye aktiviteter.