Gå til sidens indhold

Danmark sikrer reform af menneskerettigheder

Med justitsminister Søren Pape Poulsen for bordenden har Danmark forhandlet en stor aftale på plads om nye reformer af det europæiske menneskerettighedssystem.

Se justitsministerens præsentation af aftalen

47 lande har i København indgået en banebrydende aftale om, hvordan fremtidens europæiske menneskerettighedssystem skal se ud.

Dermed er regeringen kommet i mål med ønsket om at bruge det danske formandskab for Europarådet til at reformere menneskerettighederne.

”Jeg er både stolt og glad. Det har været en afgørende prioritet for regeringen at få fremtidssikret menneskerettighederne. Det er enormt vigtigt. Ikke kun for Danmark, men for hele Europa. Med aftalen indgået i København i dag får vi en beskyttelse af menneskerettighederne, som er både mere balanceret og mere effektiv, end den vi har i dag", udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen.

 

20180412-131031-L_54Mb.jpg
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Ansvaret ligger i landene

Aftalen gør det klart, at ansvaret for at overholde menneskerettighederne først og fremmest ligger hos de enkelte lande og deres regeringer, parlamenter og domstole. Samtidig understreger den vigtigheden af, at landene tager disse forpligtelser alvorligt.

”Vi har brug for et system, som kan slå hårdt ned på lande, som åbenlyst ikke overholder menneskerettighederne”, forklarer justitsminister Søren Pape Poulsen.

”Menneskerettigheds-domstolen skal ikke behandle småsager eller afgøre spørgsmål, som landene godt selv kan finde ud af. Den skal bruges til at løse de store og principielle menneskeretsproblemer, vi har i Europa.”

Reformaftalen blev forhandlet på plads på en stor konference i København. Blandt deltagerne var justitsministre fra bl.a. Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Bag reformaftalen, som bl.a. bygger videre på den såkaldte Brighton-aftale, ligger et omfattende forarbejde, hvor regeringen har inddraget eksperter og interesseorganisationer fra Danmark og udlandet.

Halvandet års benhårdt arbejde

"Det er kulminationen på 1 ½ års benhårdt forarbejde og vanskelige forhandlinger, hvor vi har skulle overbevise alle 46 medlemslande om vores reformidéer. Hvis du havde spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg ærligt talt været i tvivl, om det var realistisk at lande så ambitiøs en aftale. Men nu er det lykkedes. Og det er utrolig vigtigt", forklarer justitsminister Søren Pape Poulsen.

Reformaftalen indeholder en række elementer.

En særlig dansk prioritet har været at sikre, at lande, som tager menneskerettighederne alvorligt, har mulighed for at komme til orde, hvis de oplever, at Menneskerettighedsdomstolen er ude af kurs.

Det ønske opfyldes bl.a. gennem etableringen af et nyt pilotprojekt (den såkaldte ”Kokkedal-dialog”), hvor lande vil have mulighed for at diskutere fortolkningen af menneskerettighederne på områder, som de finder vigtige.

20110322-140951-pf_21Mb.jpg

Sådan har Danmark arbejdet for at få en reform

Justitsminister Søren Pape Poulsen har været vært for konferencen “Continued Reform of the European Human Rights Convention System – Better Balance, Improved Protection”.

En lang række ministre fra alle hjørner af Europa deltog i konferencen, ligesom bl.a. præsidenten for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Guido Raimondi, og generalsekretæren for Europarådet, Thorbjørn Jagland, deltog.

Formålet var, at lande en reformaftale (en ”København-erklæring”) på den internationale ministerkonference.

  • Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har hjemme i Strasbourg i det østlige Frank­rig og er underlagt Europarå­det, der tæller 47 europæiske lande.

    Domstolen har til opgave at sikre, at medlemslandene, som tilsammen har godt 800 mio. indbyggere, overholder Den Europæiske Menneskerettig­hedskonvention.

    De 47 dommere – en fra hvert medlemsland – udpeges af Europarådets parlamentariske forsamling. Her sidder fem medlemmer af Folketinget.

Som formand for Europarådet har Danmark siddet for bordenden i det store europæiske samarbejde, som foregår mellem 47 lande i Europarådet.

Ambitionen har været klar fra start. Hovedprioriteten har været at skubbe på for en reform af det europæiske menneskeretssystem, som skal være mere fokuseret og balanceret, end det er i dag.

Forud for København-mødet er der foregået omfattende forarbejde, og der har i de seneste måneder været intensive forhandlinger både i Strasbourg og ude i Europa, hvor Danmark har forsøgt at opnå opbakning til en ambitiøs politisk reformaftale.

Europarådets medlemslande har forhandlet erklæringsteksten siden, og før en politisk aftale kan blive indgået, skal der være enighed blandt alle Europarådets 47 lande.

20180206-093735-L_46Mb.jpg
Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix

Da Danmark overtog formandsskabet for Europarådet holdt statsministeren tale for Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg. 

Her fremlagde Lars Løkke Rasmussen nogle af reform-visionerne.

Inden talen udtalte statsministeren:

”Vi lever i en tid, hvor de internationale institutioner er vigtigere end nogensinde før. Danmark var med til at grundlægge Europarådet, som i årtier har kæmpet og fortsat kæmper for de værdier, vores samfund bygger på. Det kræver reformer at sikre fortsat opbakning til menneskerettighedssystemet.

Det er regeringens holdning, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang skal udvises af Danmark. Og vi har rejst en kritisk diskussion af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af konventionen, fordi den i nogle sager har ført til en urimelig situation.

Der er tegn på, at Menneskerettighedsdomstolen allerede lytter og er på vej i den rigtige retning. Det er positivt. Den udvikling skal vi fastholde og skubbe yderligere til i vores reforminitiativ. Det glæder jeg mig til at drøfte i Strasbourg.”

Læs statsministeren tale i parlamentet her

 

Justitsministeren i februar: Vi tror på, at vi kan opnå et resultat

I februar måned gik forhandlingerne om en reform af det europæiske menneskerettighedssystem i gang i Strasbourg.

Debatten om menneskerettighedernes rolle og udvikling har fyldt i Danmark siden november 2016, hvor regeringen nedsatte en Task Force i Justitsministeriet, der fik til opgave at forberede et politisk udspil til vedtagelse under det danske formandskab for Europarådet (november 2017 til maj 2018). 

"Det er afgørende, at vi får fremtidssikret menneskerettighederne, så landene bedre kan påvirke retningen, hvis de oplever, at Menneskerettighedsdomstolen er ude af kurs. Det er vigtigt både for Danmark og for Europa. Nu går vi nogle spændende måneder i møde, hvor vi skal overbevise de andre 46 lande om vores reformudspil. Det bliver ikke let. Men vi tror på, at vi kan opnå et resultat, og vi vil arbejde benhårdt for at få vores budskab igennem", sagde justitsminister Søren Pape Poulsen da forhandlingerne gik i gang.