Gå til sidens indhold

Forslag til Finanslov for 2018

"Et trygt og sammenhængende Danmark" hedder forslaget. Læs om alle initiativerne her.

Det går godt i Danmark, og med finanslovforslaget for 2018 tager regeringen endnu et skridt mod at gøre Danmark til et mere trygt og sammenhængende land.

Med flere penge til kernevelfærd styrker vi fundamentet for danskere, som bliver ramt af sygdom, har børn i skoler eller dagtilbud, eller som har brug for støtte til en god alderdom. Samtidig skal ekstra penge til politiet, hårdere straffe og en styrket indsats mod bander sikre, at lovlydige danskere kan færdes trygt overalt i landet.

Og med vigtige investeringer i infrastruktur vil regeringen sikre, at man nemt kan bevæge sig på tværs af Danmark til gavn for vækst, mobilitet og friheden i samfundet.

Fire områder i fokus

Forslaget til finanslov for 2018 består af et væld af initiativer, som du kan se en liste over længere nede på siden. Men her kan du læse om fire politiske områder, som er særligt i fokus på finanslovforslaget.

 

Listen over alle nye initiativer

Forslaget til finanslov for 2018 indeholder i sin helhed en lang række nye initiativer, hvoraf nogle indgår i de fire fokusområder ovenfor, mens andre ikke gør. Initiativerne er stillet op i listeform her nedenfor. Klik på hvert enkelt initiativ for at læse mere. 

Styrket velfærd

  • Velfærdsreserve

    Regeringen vil afsætte 0,5 mia. kr. årligt til at styrke kernevelfærden, herunder bl.a. til sundheds- og ældreområdet.

    Regeringen vil bl.a. præsentere et sundhedspolitisk udspil, som bl.a. skal følge op på udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udspillet skal sikre bedre behandling og pleje til gavn for bl.a. de ældre medicinske patienter. Det er en klar prioritet for regeringen at sikre en mere sammenhængende behandling og pleje af ældre og mennesker med kroniske sygdomme, jf. også regeringens arbejdsprogram for en sammenhængsreform.

    Regeringens sammenhængsreform har til formål at sikre mere tid til kerneopgaven for den enkelte medarbejder samt en klogere styring af den offentlige sektor ud fra, hvad der giver værdi og kvalitet for borgeren.

    Regeringen vil udarbejde et konkret forslag til udmøntning af velfærdsreserven.

  • Flere midler til kommunerne

    Regeringen har med aftalen om kommunernes økonomi for 2018 løftet den kommunale serviceramme med 0,8 mia. kr. til prioritering af borgernær velfærd. Sigtet er bl.a. at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere.

    Derudover målrettes de resterende 0,5 mia. kr., som er frigjort med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, til kernevelfærd i kommunerne.

    Aftalen om kommunernes økonomi indebærer samtidig en tilskudsordning til skattenedsættelser på 450 mio. kr. Tilskudsordningen målrettes kommuner, der nedsætter indkomst­skatten uden at hæve andre skatter.

    Endvidere har regeringen afsat et ekstraordinært finansieringstilskud på 3½ mia. kr., som styrker likviditeten særligt i kommuner med mindre gunstige økonomiske vilkår. Derudover er det aftalt, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 350 mio. kr. i 2018, og at der afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

    Herudover ønsker regeringen som en del af aftalen om kommunernes økonomi at stramme den eksisterende modregningsordning for kommunale parkeringsindtægter.

  • Øget sundhedsindsats i regionerne

    I aftalen om regionernes økonomi for 2018 tilføres sundhedsområdet 0,5 mia. kr. i 2018 til en fortsat udvikling af sundhedsvæsnet til gavn for patienterne.

    Aftalen sikrer rammerne for, at sundhedsvæsnet følger med tiden og lever op til borgernes forventninger i lyset af et stigende antal ældre og flere kroniske patienter. Derudover understøtter aftalen det videre arbejde med at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, der sætter patienten i centrum og skaber mest mulig sundhed for pengene.

    Endelig videreføres det regionale investeringsniveau på sundhedsområdet på 7,2 mia. kr. i 2018, så byggeriet af de nye supersygehuse kan realiseres efter planerne.

  • Støtte til socialt udsatte (satspulje)

    Regeringen ønsker, at udsatte og sårbare borgere mødes med en stærk og hjælpende hånd, så de kan komme bedst muligt videre i livet og blive bedre i stand til at tage vare på sig selv og på andre.

    Derfor vil regeringen med satspuljen for 2018 afsætte ca. 770 mio. kr. i 2018 til en række initiativer og temaer målrettet social-, sundheds- og beskæftigelsesrettede indsatser over for de borgere, der har det vanskeligst.

  • Skattefritagelse af daginstitutioner

    En række selvejende institutioner er skattefritaget, såfremt indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Det gælder bl.a. for skoler, hospitaler, offentligt tilgængelige museer mv. Daginstitutioner mv. er derimod ikke omfattet af skattefritagelse.

    Regeringen ønsker at skattefritage selvejende daginstitutioner, hvor det af daginstitutionens vedtægt fremgår, at indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Fritagelsen omfatter også fritidshjem og klubber, der opfylder tilsvarende betingelser, og frie grundskoler, der driver privatinstitutioner og private pasningsordninger.

    Der prioriteres 23 mio. kr. årligt til skattefritagelse af selvejende daginstitutioner, fritidshjem og klubber. Heraf skønnes ca. 6 mio. kr. at vedrøre frie grundskoler, der driver privat­institutioner og private pasningsordninger.

Tryghed og sikkerhed

  • Styrkelse af politiet og ny flerårsaftale for kriminalforsorgen

    Regeringen vil i forhandlingerne om finansloven for 2018 søge tilslutning til, at en del af forhandlingsreserven prioriteres til at styrke politiet i 2018 og 2019 i forbindelse med midtvejsevalueringen af politiet.

    Regeringen vil samtidig søge tilslutning til, at en del af forhandlingsreserven prioriteres til en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen.

    Regeringen ønsker at drøfte med partierne bag flerårsaftalen for politiet, hvordan politiet fremadrettet kan styrkes, herunder gennem optaget af politielever i 2018 og 2019. Samtidig har regeringen bedt politiet og forsvaret om forslag til, hvordan der kan frigøres politibetjente, således at de kan varetage andre vigtige opgaver.

  • Strafskærpelse for grov vold mv.

    Det skal have mærkbare konsekvenser, når borgerne bliver ofre for vold og overfald, og når borgernes tryghed i deres eget hjem krænkes. Regeringen vil derfor skærpe straffen for grov vold, straffen for indbrud begået, mens beboerne har været hjemme, samt straffen for digitale sexkrænkelser.

    Der afsættes 65 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

  • Øget indsats mod bandekriminalitet

    Regeringen har med Bandepakke III fra marts 2017 bl.a. givet politiet flere ressourcer og værktøjer til at bekæmpe bander. Bandepakke III indeholder i alt 35 initiativer rettet mod bandekriminalitet.

    Vi vil ikke tolerere, at bandeuroen går ud over almindelige borgere og skaber utryghed i København eller andre steder i Danmark. Regeringen vil derfor sætte endnu hårdere ind mod bandekriminalitet.

    Regeringen har for nyligt fremlagt en række nye initiativer til at bekæmpe bandekriminalitet. Der afsættes i den forbindelse midler til bl.a. at styrke det forebyggende arbejde, at skabe større lokal tilstedeværelse og synlighed på Nørrebro i København, at indkøbe nyt overvågningsudstyr som fx droner, kameraer og overvågningskøretøjer og samtidig at skærpe straffen for vidnetrusler.

    Regeringen afsætter 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til de 12 nye initiativer mod bande­kriminalitet.

  • National strategi for cyber- og informationssikkerhed

    Regeringen har besluttet at igangsætte arbejdet med en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed, jf. regeringsgrundlaget. Strategien skal gøre danske myndigheder og private aktører parate til at beskytte den danske digitale infrastruktur.

    Vi har i den seneste tid set eksempler på, hvordan Danmark står over for en reel cybertrussel. Når vores digitale infrastruktur angribes, kan det have alvorlige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Med en ny strategi vil regeringen styrke vores modstandsdygtighed over for cyber­angreb.  

    Strategien bygger videre på erfaringerne fra cyber- og informationssikkerhedsstrategien (2015-2016). Strategien skal sætte klare mål for Danmarks nationale cyber- og informationssikkerhed, og der skal tages højde for den fortsatte digitalisering af samfundet.

    Der afsættes 100 mio. kr. i perioden 2018-2021 til at sikre et samfundsmæssigt løft af cyber- og informationssikkerheden.

  • Retsområdet i Grønland

    Regeringen arbejder for, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland svarer til standarden i Danmark med de særlige fravigelser, der kan begrundes i de grønlandske forhold.

    Derfor prioriterer regeringen at styrke retsområdet i Grønland bl.a. til gavn for trygheden for borgerne. Det er regeringens ønske, at dette sker i samarbejde med Grønlands Selvstyre, så det sikres, at indsatsen bedst muligt tilpasses grønlandske forhold.

    Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021.

Bedre infrastruktur og styrket mobilitet

  • Kørsel i nødspor på vestfynsk motorvej

    Fynske Motorvej udgør en central forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark, men der er stigende trængsel i myldretiden.

    Regeringen vil derfor ombygge nødsporene på strækningen mellem Nr. Aaby og Odense V, så de kan benyttes til kørespor i myldretiden. Der etableres nødlommer, rampe­tilslutningerne justeres, og der etableres et intelligent transportsystem (ITS) med variable informations- og hastighedstavler til at styre trafikken i forbindelse med anvendelsen af nødsporet.

    Et ekstra spor i hver retning vil forbedre trafikafviklingen og reducere trængselsproblemerne på motorvejen samt give en mere robust og glidende trafikafvikling.

    Der afsættes ca. 230 mio. kr. i perioden 2018-2021 til anlæg af kørsel i nødspor på vestfynsk motorvej. Samtidig afsættes der 5,2 mio.kr. årligt fra 2020 og frem til drift af ITS-systemerne på strækningen.

  • VVM-undersøgelser af E45

    Motorvejen E45 er en central transportkorridor i Danmark. På finansloven for 2017 blev der afsat midler til en udvidelse af E45 mellem Århus og Skanderborg.

    Regeringen har det som en klar prioritet at forbedre fremkommeligheden på E45 yderligere. Der afsættes 48 mio. kr. til VVM-undersøgelser af udvidelse fra fire til seks spor på to strækninger af E45, hhv. Skanderborg S – Vejle (Hornstrup) og vest om Århus.

  • Hastighedsopgraderinger til 90 km/t og 130 km/t på hhv. landeveje og udvalgte motorvejsstrækninger

    Regeringen ønsker at gøre det muligt at øge hastigheden på udvalgte landeveje og motorvejsstrækninger.

    Der afsættes 52 mio. kr. til hastighedsopgraderinger til 90 km/t på en række konkrete landevejsstrækninger og 42 mio. kr. til hastighedsopgraderinger til 130 km/t på flere eksisterende motorvejsstrækninger.

  • Pulje til støjbekæmpelse langs eksisterende statsveje

    Vejstøj påvirker mange mennesker langs vejene i Danmark. Regeringen vil derfor prioritere en målrettet indsats for at reducere støjproblemer langs statens veje ved hjælp af støj­afskærmninger og støjisolering af boliger mv.

    Der afsættes 26 mio. kr. i 2018 til støjbekæmpelse langs eksisterende statsveje.

Uddannelse og forskning

  • Koblingsprocent til de frie grundskoler løftes med 1 pct.-point

    De frie grundskoler er med til at sikre et mangfoldigt uddannelsessystem. De giver forældre mulighed for at vælge skoletilbud med fx et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus. De frie grundskoler udgør derfor et vigtigt supplement til folkeskolen.

    Regeringen vil øge tilskuddet til de frie grundskoler ved at hæve koblingsprocenten yderligere med 1 pct.-point svarende til ca. 70 mio. kr. årligt. Tilskuddet øremærkes elever med særlige behov. Initiativet følger op på finansloven for 2017 samt 2016, hvor koblingsprocenten ligeledes blev hævet.

  • Fastholdelse af ambitiøst niveau for forskning

    Investeringer i forskning og udvikling er vigtige for at sikre en stærk og konkurrencedygtig økonomi.

    Regeringen vil fastholde et i international sammenhæng højt ambitionsniveau for de offentlige investeringer i forskning. Med finanslovforslaget for 2018 udgør statens forskningsbudget 16,5 mia. kr. i 2018. Det samlede offentlige forskningsbudget udgør 22,2 mia. kr., svarende til 1,00 pct. af BNP. Derved forventes det samlede offentlige forskningsbudget at stige med ca. 0,4 mia. kr. fra 2017 til 2018.

  • Udmøntning af forskningsreserven

    Regeringen har afsat en forskningsreserve på 1.010 mio. kr. Reserven består bl.a. af provenuet fra Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob (FØP/Fleks) fra 2012. I 2018 udgør reserven 760 mio. kr., som vil blive udmøntet som led i forhandlingerne om forskningsreserven.

    Regeringen foreslår, at FØP/Fleks-provenuet for 2018 udmøntes med fokus på at styrke både den fri grundforskning samt anvendelsesorientering og udfordringsdrevet forskning.

    Regeringen foreslår, at midlerne i Danmarks Innovationsfond udmøntes med udgangspunkt i FORSK2025’s temaer om grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder.

    Derudover har regeringen afsat yderligere 251 mio. kr. i forskningsreserven i 2018 til strategiske prioriteringer inden for forskning- og udvikling.

    Regeringen vil afsætte samlet 25 mio. kr. i 2018 til GUDP via Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

    Herudover foreslår regeringen at øge basisforskningsmidlerne til Aalborg Universitet, Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet (ITU) til samlet 75 mio. kr. i 2019 og 2020.

    Endvidere foreslår regeringen at afsætte 25 mio. kr. årligt i 2019-2020 til Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

    Endelig foreslår regeringen at sikre niveauet for en fortsat 3-årig bevillingshorisont for basisforsknings- og udviklingsmidler, så de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige forskningsinstitutioner fortsat kan gennemføre langsigtet forskning og udvikling.

  • Skolepulje

    En stor gruppe unge forlader i dag folkeskolen med utilstrækkelige faglige forudsætninger. Et fagligt løft af folkeskolens svageste elever er derfor en væsentlig prioritet. Regeringen vil styrke skolernes indsats på området.

    Regeringen afsætter 500 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en pulje til løft af fagligt svage elever. Midlerne tildeles skoler over hele Danmark med mange fagligt svage elever, som formår at løfte det faglige niveau i dansk og matematik hos de svageste elever på de øverste klassetrin.

  • Et bevillingssystem med fokus på kvalitet og beskæftigelse

    Det nuværende bevillingssystem for de videregående uddannelser understøtter ikke i tilstrækkelig grad en høj kvalitet i uddannelserne og et fokus på beskæftigelse for de nyuddannede.

    Regeringen har derfor fremlagt et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, som i højere grad fremmer kvalitet i uddannelserne og koblingen til efterspørgslen på arbejds­markedet.

  • Reform af de forberedende tilbud

    De forberedende tilbud er et komplekst og uoverskueligt system, som hæmmer de unges muligheder for at blive klar til en ungdomsuddannelse eller et job. Regeringen vil derfor søge tilslutning til, at de eksisterende tilbud reformeres.

    Konkret ønsker regeringen at etablere en ny uddannelse for unge op til 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Med etableringen af den Forberedende Grunduddannelse vil regeringen samle flere af de eksisterende tilbud i ét og skabe et sammenhængende forløb, som gør op med unødvendigt bureaukrati, samtidig med at indsatsen over for de unge styrkes.

    Der afsættes ca. 250 mio. kr. i perioden 2018-2021 til etableringen af den Forberedende Grunduddannelse.

FNs verdensmål

  • Eksempler på initiativer på finanslovforslaget for 2018, der understøtter verdensmålene

    Verdensmål 3: Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

    Regeringen vil afsætte en velfærdsreserve på 0,5 mia. kr. til at styrke bl.a. sundheds- og ældreområdet. Herudover afsætter regeringen midler til en ernæringsindsats.

    Verdensmål 4: Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

    Regeringen har en ambition om at få skabt en ny forberedende grunduddannelse, som har til formål at give unge mennesker de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

    Regeringen har også en ambition om at ændre det nuværende tilskudssystem for de videregående uddannelser, så det i højere grad understøtter kvalitet og relevans. Samtidig vil regeringen sikre et mangfoldigt uddannelsessystem ved at hæve koblingsprocenten og øremærke tilskuddet til elever med særlige behov. Herudover ønsker regeringen at forbedre det nuværende voksen- og efteruddannelsessystem som en del af trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter.

    Verdensmål 15: Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land mv.

    Regeringen afsætter midler til flere grønne initiativer, herunder en grøn naturpulje for 2020 og 2030 og en ny fælles kemiindsats.

    Verdensmål 13: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

    Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet, og regeringen gør en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringerne. Finanslovforslaget for 2018 indeholder flere initiativer, som kan styrke indsatsen mod klimaforandringer. Regeringen vil bl.a. udnytte Mission Innovation-samarbejdet og styrke den danske energiforskning ved fx at prioritere midler til forskning i energiteknologi (EUDP). Herudover afsættes der midler til kystsikring og klimatilpasning.

    Verdensmål 1: Afskaffe alle former for fattigdom i verden

    Regeringen er opsat på at hjælpe udsatte mennesker på flugt fra konflikter, forfølgelse og natur­katastrofer. Derfor afsættes i alt 15,9 mia. kr. i 2018 til udviklingsbistanden, herunder 2,5 mia. kr. til nærområdeindsatsen i 2018, hvilket er det højeste beløb nogensinde.

  • Et nyt og bedre skattevæsen

    Det er afgørende, at vi har et effektivt og driftssikkert skattevæsen, som borgerne kan have tillid til.

    Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i efteråret 2016 en aftale om nødvendigheden af at opbygge et nyt skattevæsen. Siden indgåelse af aftalen har regeringen præsenteret en plan for reorganiseringen og placeringen af de opgaver, som i dag ligger hos SKAT. Det betyder konkret, at SKAT den 1. juli 2018 ophører med at eksistere og erstattes af syv nye styrelser, der bliver spredt ud over hele landet.

    Det er regeringens ambition, at den nye skatteforvaltning over de kommende år skal etable-res med et stærkt fundament. På finansloven for 2017 afsatte regeringen derfor 5 mia. kr. over perioden 2017-2020 til investeringer i skattevæsenet.

    Med finanslovforslaget for 2018 ønsker regeringen at styrke skatteforvaltningen med yderligere 5,5 mia. kr. over de næste fire år. Regeringen har dermed afsat mere end 10 mia. kr. til genopbygningen af skattevæsenet frem mod 2021. Dette er et markant og historisk løft af skattevæsenet.

    Som led i det fortsatte arbejde med at styrke og genopbygge skattevæsenet afsættes 438 mio. kr. i 2018, 1.154 mio. kr. i 2019, 1.445 mio. kr. i 2020 og 2.017 mio. kr. i 2021. Dette er en styrkelse, som kommer udover de betydelige ekstra midler på finansloven for 2017.
    Med bevillingsløftet videreføres initiativerne fra ”Et nyt skattevæsen” (august 2016), så pla-nen kan gennemføres i sin helhed. Det gælder særligt en række merbevillinger til de meget omfattende og komplekse udviklingsprojekter vedrørende nye ejendomsvurderinger, nyt inddrivelsessystem samt implementering af EU’s nye toldkodeks. De ekstra midler vil også understøtte reorganiseringen af SKAT fra én til syv nye styrelser, der placeres i hele landet.

    I tillæg til den generelle styrkelse af skattevæsenet vil regeringen investere i en styrket kontrol og vejledning, som målrettes en række områder, hvor der aktuelt er behov for at øge regelefterlevelsen og mindske skattegabet. Til dette formål afsætter regeringen 400 mio. kr. i perioden 2018-2021. 

  • Videreførelse af målrettet BoligJobordning

    Den nuværende BoligJobordning udløber ved udgangen af 2017.

    Regeringen ønsker at videreføre BoligJobordningen som en permanent ordning målrettet serviceydelser i hjemmet samt hæve skattefradragssatsen til ca. 40 pct. fra det nuværende ligningsmæssige fradrag på ca. 27 pct. (i en gennemsnitskommune). Det maksimale fra-dragsberettigede beløb vil fortsat udgøre 6.000 kr. Det kan bidrage til at reducere omfanget af sort arbejde. Derigennem understøttes beskæftigelsen i servicebranchen, der blandt andet er kendetegnet ved at beskæftige mange ufaglærte (rengøring mv.) 

    Ved at øge skattefradragssatsen vil bl.a. børnefamilier kunne betale sig fra husarbejde og dermed få mere tid i hverdagen.

    Målretningen afspejler bl.a., at en evaluering af lignende ordninger i Sverige har vist, at
    BoligJobordningen kan indrettes mere hensigtsmæssigt ved, at fradraget målrettes serviceydelser.

    Der prioriteres 180 mio. kr. årligt til videreførelse af en målrettet BoligJobordning.

Klima, miljø og fødevarer

  • Kystbeskyttelse og klimatilpasning

    Danmark skal sikres bedre mod stigende havniveau og nedbør. Derfor vil regeringen styrke indsatsen for at begrænse fremtidige oversvømmelser og erosion.

    Indsatsen skal både understøtte kommuner og grundejers etablering af forebyggende kyst­beskyttelse samt sikre, at nye ansøgninger og klagesager om etablering af kystbeskyttelse håndteres hurtigt og effektivt.

    Der afsættes 28 mio. kr. i perioden 2018-2021 til den styrkede indsats for kystbeskyttelse og klimatilpasning.

    Indsatsen ligger i forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2018 mellem regeringen og KL, hvor der blev afsat 7 mio. kr. i perioden 2018-2020 til at sikre en hurtigere sagsbehandling af kystbeskyttelsessager.

  • Modernisering af it- og observationsinfrastruktur i DMI mv.

    Borgere og virksomheder skal have vejrvarsler rettidigt og af høj kvalitet.

    Ny teknologi giver mulighed for at udarbejde bedre prognoser baseret på store mængder af data. Regeringen ønsker at modernisere it-infrastrukturen i Danmarks Meteorologiske Institut for at udnytte de nye teknologiske muligheder.

    Der afsættes 9 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til modernisering af arbejdet i Danmarks Meteorologiske Institut.

  • Klimaatlas

    Regeringen vil udvikle et ensartet, kvalitetssikret og opdateret datagrundlag, som kan sikre en effektiv klimatilpasning og kystbeskyttelse, hvor behovet er størst. Det kan lette planlægningen for borgere, virksomheder og myndigheder, herunder kommuner.

    Der afsættes 27 mio. kr. i perioden 2018-2021 til udviklingen af et nyt Klimaatlas, der på baggrund af opdateret data kan vise, hvilke områder i Danmark der er særligt udfordret ved ekstreme vejrbegivenheder.

  • Grøn naturpulje for 2020 og 2030

    Dansk natur skal indeholde et rigt og varieret dyre- og planteliv, og borgerne skal have gode muligheder for at få glæde af naturen.

    Der afsættes 17 mio. kr. i 2018 og 21 mio. kr. årligt i 2019-2021 til konkrete naturindsatser, bl.a. indsatser for beskyttelse af ferske enge og overdrev. Indsatsen skal understøtte det videre arbejde med naturbeskyttelse frem mod 2020 og 2030.

    Derudover vil regeringen prioritere 4 mio. kr. i 2018 til at opdatere naturkanonen fra 2009 for at sikre, at kendskabet til den danske natur udbredes.

     

  • Ny fælles kemiindsats

    Regeringen ønsker med en ny fælles kemiindsats for 2018-2021 at sikre, at forbrugerne i mindst muligt omfang udsættes for skadelig kemi. Den nye kemiindsats skal videreføre og styrke de eksisterende indsatser på området.

    Med den nye fælles kemiindsats lægger regeringen bl.a. op til at styrke informationsaktiviteterne på kemiområdet, så forbrugere og virksomheder er oplyste om, hvordan de skal anvende kemi på en forsvarlig og tryg måde. Forskning, udvikling og vidensopbygning om kemiske stoffers virkninger skal sammen med en stærk kontrolindsats også fortsat prioriteres. Endelig ønsker regeringen med den nye kemiindsats at fokusere på indsatsen for den internationale regulering af kemi.

    Der afsættes 265 mio. kr. i perioden 2018-2021 til kemiindsatsen.

  • Ernæringsindsats

    Regeringen vil prioritere en tværgående indsats på fødevare-, sundheds-, ældre-, undervisnings- og socialområdet, der skal understøtte sund kost og bedre ernæring for borgerne.

    Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021.

  • Økologisk landbrug

    Regeringen vil understøtte og videreudvikle en fortsat markedsbaseret udvikling af økologien i Danmark.

    Regeringen vil tage initiativ til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til at dække efterspørgslen efter tilskud til økologiske arealer, såfremt udgifterne hertil overstiger de afsatte bevillinger på finansloven for 2018.

  • Et Danmark i bedre balance

    Regeringen ønsker et Danmark i bedre balance. Landet skal hænge bedre sammen. Rege-ringen har taget en række initiativer, der gør det mere attraktivt at bo og drive virksomhed uden for de større byområder. Vi har allerede moderniseret planloven, afsat en større pulje til vanskeligt stillede kommuner, og prioriteret midler til at forbedre vejnettet flere steder i landet.

    Med finanslovforslaget for 2018 fremlægger regeringen en række tiltag, der vil binde Dan-mark bedre sammen og bidrage til, at den økonomiske fremgang kommer alle dele af landet til gode. Regeringen vil bl.a. sænke priserne på at krydse Storebæltsbroen og foretage en række konkrete investeringer i vejprojekter, der vil forbedre infrastrukturen og sammen-hængskraften i Danmark.

    Regeringen vil ligeledes styrke indsatsen for at beskytte de danske kyster. Fremtidige oversvømmelser og erosion skal begrænses. Borgere og virksomheder skal have bedre information om, hvilke områder af landet der er særligt udsatte i forhold til voldsomt vejr.

    Herudover ønsker regeringen, at de statslige arbejdspladser er placeret i hele Danmark. Regeringen har i 2015 med udspillet ”Bedre Balance” taget initiativ til at flytte knap 4.000 statslige arbejdspladser. Samtidig har vi tidligere på året fremlagt en plan for det nye skattevæsen, der placerer yderligere 1.500 arbejdspladser uden for hovedstadsområdet.

    Regeringen vil tage initiativ til at fremlægge forslag til yderligere flytning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med de allerede besluttede flytninger. Der er endnu ikke taget stilling til antal, placering eller tidspunkt for flytningen af yderligere statslige arbejdspladser.

    Der er teknisk reserveret 150 mio. kr. i 2018 på finanslovforslaget for 2018, som er øremær-ket flytning af statslige arbejdspladser. I tilknytning til det kommende udspil vil der blive taget stilling til, om der er behov for at tilføre yderligere midler i 2018 og de efterfølgende år.

  • Udviklingsbistand og styrket nærområdeindsats

    Regeringen afsætter i alt 15,9 mia. kr. i udviklingsbistand i 2018 svarende til 0,7 pct. af BNI. Det er 0,6 mia. kr. mere end i 2017.

    Samtidig betyder regeringens stramme og konsekvente udlændingepolitik et markant fald i antallet af asylansøgere. Det sikrer, at en langt større andel af udviklingsbistanden bruges i udviklingslandene frem for på danske asylcentre.

    Regeringen har derfor prioriteret at styrke nærområdeindsatsen, så der i 2018 afsættes 2,5 mia. kr. til områderne. Det er det højeste afsatte beløb nogensinde. Den styrkede nær-områdeindsats sikrer, at flere flygtninge kan hjælpes for de samme midler.

    Udover den akutte hjælp i nærområderne ønsker regeringen at styrke forudsætningerne for, at alle mennesker har frihed til at skabe en fremtid for sig selv og deres familier dér, hvor de har hjemme.
    Regeringen øger derfor Danmarks bidrag til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) til i alt 700 mio. kr., hvilket er det højeste beløb afsat nogensinde. Regeringen fastholder dermed Danmarks position som en stærk global fortaler for kvinder og pigers fundamentale menneskeret til at bestemme over eget liv, egen krop og egen seksualitet. Regeringen styrker herunder den danske HIV/AIDS-indsats ved at øge bidraget til FN’s Aids-bekæmpelsesprogram og Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria.

    Der er behov for et paradigmeskifte i udviklingssamarbejdet fra offentlig til privat udviklings¬finansiering, hvor offentlig bistand i stigende grad er katalysator for private investeringer, overførsel af viden, teknologi, innovation og løsninger. Regeringen styrker derfor en række indsatser til fremme af bæredygtig vækst i udviklingslandene, herunder fremme af iværk¬sætteri og anvendelse af digitale teknologier.

Iværksætteri og eksport

  • Forhøjelse af grænsen for tildeling af skattefrie medarbejderaktier

    Det skal være lettere for virksomhederne at benytte medarbejderaktier til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af virksomheden med medarbejderne. Regeringen ønsker derfor at forbedre virksomhedernes mulighed for at tilbyde medarbejderne alternativ aflønning gennem medarbejderaktier.

    Efter gældende skatteregler kan selskaber tildele ansatte op til 10 pct. af lønnen i form af aktier, købe- eller tegningsretter til aktier uden indkomstskat hos de ansatte. Beskatning sker som aktieindkomst og først, når aktierne afstås.

    Der prioriteres 35 mio. kr. årligt til at forhøje grænsen for tildeling af medarbejderaktier til 20 pct.

    Iværksættervirksomheder er ofte mere likviditetsudfordrede end mere etablerede virksom­heder. De kan derfor have vanskeligt ved at tilbyde ansatte en attraktiv kontant løn og bruger ofte alternativ aflønning gennem medarbejderaktier.

    Regeringen ønsker derfor at forhøje grænsen for tildeling af skattefri medarbejderaktier til mindre virksomheder yderligere, så hele lønnen kan gives som medarbejderaktier i mindre virksomheder.

    Der prioriteres yderligere 45 mio. kr. årligt til forhøjelse af grænsen for skattefri tildeling af medarbejderaktier i mindre virksomheder som en del af Sammen om fremtidens virksom­heder.

  • Eksportfremme

    Regeringen vil styrke dansk eksport og tiltrække udenlandske investeringer. Det bidrager til vækst og beskæftigelse og er med til sikre, at Danmark fastholder sin konkurrenceevne internationalt.

    Der afsættes yderligere 20 mio. kr. i 2018 til eksport- og investeringsfremmeindsatsen stigende til 40 mio. kr. i 2020-2021.

    Herudover har regeringen fremlagt udspillet, Sammen om fremtidens virksomheder, der indeholder en lang række yderligere initiativer, som forbedrer vilkårene for danske virksomheder og iværksætteri.

Øvrige, mindre prioriteringer

Regeringen vil prioritere en række mindre tiltag, der bl.a. understøtter lokale aktiviteter, en styrket indsats rettet mod alvorligt syge børn samt beskyttelse af religiøse minoriteter.

  • Øvrige, mindre prioriteringer
    • Statens Museum for Kunst, Doverodde. Der gives et årligt tilskud på 1,5 mio. kr. i 2018 og frem til etablering og løbende drift af en ny filial af Statens Museum for Kunst i Doverodde.

    • Østersklækkeri, Nykøbing Mors. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i 2018 og frem til etablering af et storskalaprojekt til dyrkning af limfjordsøsters i Nykøbing Mors.
    • Modtagecenter til Østersturisme. Der afsættes 7 mio. kr. i 2018 og 4 mio. kr. i 2019 og frem til at etablere og drive et modtagecenter for stillehavsøstersturisme ved Limfjorden under hensyn til de naturbeskyttede områder.

    • Marinemuseet i Aalborg. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2018 til etablering af nye børne­faciliteter på Springeren Maritimt Oplevelsescenter i Aalborg.
    • Kattegatcenteret, Grenå. Det årlige driftstilskud til Kattegatcentret i Grenå forhøjes med 2 mio. kr. fra 2018 og frem.
    • AUHE Midtvest’s Støttefond. Der afsættes 3 mio. kr. i 2018 til AUHE Midtvest’s Støttefond, som skal understøtte samarbejdet mellem studerende ved AUHE og det lokale erhvervsliv i Midt- og Vestjylland.
    • Center for Kyst- og Lystfiskerturisme, Assens. Der afsættes 8 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til et Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens.

    • Klimasikring af flyhangaren for Zeppelin-luftskibe i Tønder. Der afsættes 0,7 mio. kr. i 2018 til at klimasikre Zeppelin-hangaren fra Første Verdenskrig ved Tønder.
    • Bocuse d’Or. Tilskuddet til Bocuse d'Or øges med 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 for at øge Danmarks muligheder for at præstere på den internationale gastronomiske scene.
    • Udviklingsmuligheder for Mosede Fort. Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2018 til en opgradering af Mosede Fort, der er et kystværk opført ved Greve under Første Verdenskrig.
    • Bornholms lufthavn. Der afsættes 0,4 mio. kr. årligt over en 15-årig periode til finansiering af en udskiftning af lufthavnens ILS (Instrument Landing System).
       
    • Forhøjelse af beløbsgrænse vedr. børneopsparing. Den årlige beløbsgrænse for indbetaling til børneopsparing hæves fra de nuværende 3.000 kr. til 6.000 kr. Den samlede indbetaling fordobles til 72.000 kr. Der prioriteres 3,5 mio. kr. fuldt indfaset.
    • Børnehospice. Der afsættes 5 mio. kr. fra 2018 og frem til Lukashusets Børne- og Ungehospice i Hellerup, som kombinerer en specialiseret palliativ indsats med fysiske rammer, der giver børn med livstruende sygdom mulighed for at have deres forældre og søskende omkring sig.
    • Mindelunden. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til et løft af bl.a. vedligeholdelsen af Mindelunden.
    • Religiøse minoriteter. Der afsættes 2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 med henblik på at styrke indsatsen mod forfølgelser af religiøse minoriteter, herunder kristne minoriteter.
    • Digital ajourføring og ophavsret af den oprindelige kulturkanon. Der afsættes 1 mio. kr. i 2018 og 0,3 mio. kr. fra 2019 og frem til digital ajourføring af den oprindelige kulturkanon med henblik på øget tilgængelighed og fornyelse af rettigheder.
    • Støtte til Øresundsakvariet. Der afsættes 2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til Øresundsakvariet i Helsingør.
    • Videreførelse af Start Up Denmark efter 1. januar 2018. Der afsættes 2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til videreførelse af Start Up Denmark og en øget markedsføringsindsats overfor udenlandske iværksættere.
    • Etablering af satellit-kontor i Sorø. Der gives som forsøg 1 mio. kr. årligt i 2018 og 2019 til etablering af et satellit-kontor i Sorø, som gør det lettere at bo i Midtsjælland men arbejde andetsteds.
    • Team Danmark. Der gives et supplerende driftstilskud til Team Danmark på 4 mio. kr. fra 2018 og frem.
    • LGBTI-koordinationsenhed. Der afsættes 3 mio. kr. i perioden 2018-2021 til etablering af en koordinerende funktion på LGBTI-området (lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans­kønnede og interkønnede), herunder til at understøtte arbejdet med en handlingsplan på LGBTI-området.
    • Forhøjelse af støtten til Dansk Arkitektur Center. Der gives et forhøjet driftstilskud til Dansk Arkitektur Center (DAC) i perioden 2018-2021, så det samlede driftstilskud udgør 13 mio. kr. årligt.
    • Dansk Skoleskak. Der gives et tilskud til Dansk Skoleskak på 2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021.

    Regeringen vil samlet afsætte ca. 200 mio. kr. i perioden 2018-2021 til initiativerne.

Væksten i det offentlige forbrug

Danmark er blandt de lande i verden, som har den største offentlige sektor og det højeste skattetryk. For regeringen er det derfor en vigtig sigtelinje, at den private sektor skal fylde mere, og de samlede offentlige udgifter over årene skal udgøre en mindre del af samfundsøkonomien. Regeringen vil samtidig effektivisere og omprioritere inden for de samlede offentlige udgifter, så centrale velfærdsområder kan styrkes yderligere.

Regeringen har bl.a. på den baggrund tilrettelagt finanspolitikken med udgangspunkt i målsætningen om en basisrealvækst på 0,3 pct. i det offentlige forbrug. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed.

Med finanslovforslaget for 2018 forudsættes det offentlige forbrug at vokse med 0,5 pct. Forbrugsvæksten i 2018 afspejler udover en basisrealvækst på 0,3 pct. også et bidrag fra finanslovforslagets regerings- og forhandlingsreserver, der kan udmøntes til et løft af danskernes sikkerhed og tryghed mv.

Regeringens økonomiske politik er planlagt efter, at underskuddene på de offentlige finanser gradvist reduceres de kommende år. Den økonomiske politik skal tilrettelægges, så den understøtter et holdbart opsving og modvirker kapacitetspres i økonomien. Forslaget til finanslov for 2018 ligger inden for den økonomiske ramme i ”Vækst og Velstand 2025” og understøtter, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser forventes at udgøre 0,3 pct. af BNP i 2018.

Finanslovforslaget er her samlet i en oversigtsgrafik.

ffl18 oversigt.png

Baggrund

Hvad er en finanslov for en størrelse og hvordan forhandles den? Bliv klogere ved at klikke på videoen herunder. Du kan også se, hvordan finansloven for 2017 endte med at komme til at se ud.