Gå til sidens indhold

Digitalt topmøde 2019

Sammen om en ansvarlig, digital fremtid for Danmark

Regeringen afholder den 14. marts 2019 Digitalt Topmøde for første gang. Regeringen har taget en række vigtige skridt mod en ansvarlig, digital fremtid, men det kræver et vedvarende fokus at være på forkant med den digitale udvikling.

Derfor går statsministeren og en lang række ministre sammen med førende erhvervsledere, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra undervisnings- og forskningsverdenen om at lægge sporene for Danmarks digitale fremtid.

På topmødet vil der være fokus på bl.a. dataetik, kunstig intelligens, ændrede behov på arbejdsmarkedet, undervisning, uddannelse, forskning og øvrige rammevilkår for dansk erhvervsliv.

Det er regeringens vision, at digitaliseringen skal komme alle danskere til gavn – gennem færre nedslidende jobs, et bedre sundhedsvæsen, flere miljø- og klimavenlige løsninger, og gennem gode og vellønnede job.

På topmødet deltager statsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Rasmus Jarlov, udenrigsminister Anders Samuelsen, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, undervisningsminister Merete Riisager og innovationsminister Sophie Løhde

Liste over ministerier til det digitale topmøde 2019

Du kan læse mere om formålet med topmødet og flere andre af regeringens indsatser i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst i menuen til højre på denne side - hvis du bruger PC. Hvis du bruger smartphone, skal du scrolle ned i bunden af siden.

Unge prøver virtual reality

Hvad har regeringen gjort indtil videre?

Regeringen har allerede taget en række vigtige skridt mod en ansvarlig, digital fremtid med Strategi for Danmarks digitale vækst fra januar 2018, reformudspillet ”Digital service i verdensklasse,” nedsættelse af Teknologipagten og gennem drøftelser i Disruptionrådet.

Det er bl.a. for at følge op på disse tiltag, at regeringen inviterer til Digitalt topmøde. Du kan læse mere om disse tiltag nedenfor

Kvinde iført virtual reality-ustyr