Gå til sidens indhold

Danmark er foregangsland på energi og klima

Gennem en solid indsats over årtier har vi leveret imponerende resultater og opbygget en række styrkepositioner. Læs baggrunden her

Danmarks succes med at omstille til et bæredygtigt, grønt samfund er bredt anerkendt. Danmark ligger på førstepladsen i flere forskellige internationale sammenhænge. Bl.a. kårede World Energy Council i 2017 for andet år i træk det danske energisystem som verdens bedste.

Danmarks energi- og klimapolitik var i 2017 også til gennemsyn hos Det Internationale Energiagentur, der fremhævede Danmark som et internationalt forbillede, fordi vi bygger vindmøller til rekordlave priser og har gode elforbindelser til vores nabolande. 

Danmark satte verdensrekord

I 2017 satte Danmark verdensrekord med 43,4 pct. af den danske strøm produceret alene af vindmøller. Danmark er det land i verden, der kan dække den største andel af vores elproduktion med grøn strøm fra vindmøller.

Danmark er også europamester i eksport af energiteknologi. Danmark er det land i EU, hvor eksporten af energiudstyr udgør den største andel af den samlede vareeksport.

  • Ministerens forord

    Danmark er internationalt anerkendt som et foregangsland inden for energi og klima. Gennem en solid indsats over årtier har vi leveret imponerende resultater og opbygget en række styrkepositioner. Vi har opbygget et grønt energisystem i verdensklasse, som har givet en renere hverdag og grønnere energi samtidig med, at vi ligger i top med forsyningssikkerheden. Vi er gentagne gange blevet kåret som verdensførende.

    Vi har skabt et værdifuldt grønt brand, som har gjort os rigere og givet os mere velfærd, vækst og jobs i hele landet. Vores stærke grønne brand har ligeledes givet os en værdifuld udenrigspolitisk gennemslagskraft.

    Energipolitikken er gået fra at være udelukkende sektorpolitik til at få en bred samfundsmæssig betydning på tværs af en række politikområder såsom udenrigs- og sikkerhedspolitik samt erhvervs- og vækstpolitik.

    Energisektorens strategiske betydning for det danske samfund er dermed vokset væsentligt gennem årene. Sektoren har samtidig gennemgået en professionalisering, hvor private, kapitaltunge aktører i stigende grad ser forretningsmuligheder og foretager store milliardinvesteringer i bl.a. havvind i et omfang, som vi ikke har set tidligere.

    Vi er ikke kommet sovende til førstepladsen. Vores resultater skyldes først og fremmest, at vi på tværs af det danske samfund har haft et bredt samarbejde om vores grønne omstilling og energipolitik siden energikriserne i 1970’erne. Og gennem visioner og prioriteringer hos befolkningen, beslutningstagere og virksomheder.

    Det er der grund til at være stolt over. Og vi kan særligt være stolte, hvis vi kan lykkes med at kombinere en fortsat ambitiøs grøn omstilling for de kommende generationer med en stærk økonomi for de nuværende.

    I 12 af de seneste 16 år, hvor vi har styrket vores grønne position, har Danmark haft en borgerlig-liberal regering. Det giver ikke os patent på den grønne omstilling. Men det viser, at det ikke passer, når andre forsøger at tage det.

    Men vi kan ikke tage vores førerposition for givet.

    Der ligger en stor opgave forude, før vi har et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

    Der blæser nye vinde på energiområdet, og energisystemet vil fortsat skulle gennemgå store grundlæggende forandringer med væsentlige omkostninger
    til følge.

    Et fortsat højt ambitionsniveau forudsætter derfor et kursskifte, som også regeringens Energikommission har konstateret.

    Vi kan nemlig kun være foregangsland for andre, hvis vi viser, at det er muligt at tilrettelægge en omkostningseffektiv energipolitik, hvor indsatsen i forhold til miljø og klima går hånd i hånd med hensynet til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

    Med aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften, aftalen om en ny teknologineutral udbudsmodel for støtte til vind og sol i 2018-2019 samt den aftalte lempelse af elvarmeafgiften, er de første skridt i en ny energipolitik taget.

    Regeringen vil inden længe tage næste skridt og præsentere et udspil til en ny energiaftale. Udspillet vil være regeringens bud på, hvordan vi gennem en mere markedsbaseret og omkostningseffektiv politik når de næste ambitiøse skridt i omstillingen og i forhold til regeringens mål om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030. Og så vi dermed kan fortsætte i højt tempo hen mod regeringens langsigtede mål om et Danmark som lavemissions samfund, der er uafhængig af fossile brændsler i 2050.

    Udspillet vil vise et ambitiøst kursskifte, der skal ruste det danske energisystem til fremtidens udfordringer, hvor vi samtidig bygger videre på vores styrkepositioner, udnytter vækstpotentialerne og bevarer en høj forsyningssikkerhed.

    Det skal ske samtidig med, at vi tager hensyn til de offentlige finanser, vækst og samfundsøkonomi, og så det bliver billigere at være dansker.

    Det kommende udspil skal danne grundlag for forhandlinger med Folketingets partier om en ny energiaftale. Det er målet, at der kan indgås en bred politisk aftale.

grøn-figur-5.png

Danmark har derudover også forpligtet sig til at nå en række målsætninger i EU. Her kan fremhæves:

  • “20-20-20”-mål i 2020:
    - Drivhusgasudledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer skal reduceres med 20 pct. i forhold til 2005.
    - EU’s energiforbrug skal være dækket af 20 pct. vedvarende energi.
    - Forøgelse af energieffektiviteten med 20 pct.
  • Årlige energibesparelser i 2014-2020 på 1,5 pct. af energiforbruget
    - EU skal reducere CO2-udledningen med mindst 40 pct. i 20307.
    - EU skal samlet reducere udledningerne i EU’s kvotehandelssystem med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005.
    - Danmark skal reducere udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer med 39 pct. i forhold til 2005.

Danmark har allerede overopfyldt EU-målene for 2020 om vedvarende energi og er godt på vej til at opfylde mål om henholdsvis drivhusgasreduktioner og energibesparelser frem til 2020.

Klimamålet for de ikke-kvotebelagte sektorer på 39 pct. i 2030 betyder, at Danmark har forpligtet sig til et af de højeste mål i EU. Der forhandles pt. i EU om nye mål frem mod 2030 for henholdsvis vedvarende energi og energieffektivisering og andelen af vedvarende  energi i transportsektoren.

Jobs og konkurrenceevne må ikke tage skade

Det er regeringens ambition, at målene skal nås på en måde, der tager hensyn til danske arbejdspladser og konkurrenceevnen samt en fortsat høj forsyningssikkerhed.

Af hensyn til en maksimal drivhusgasreduktion for pengene i de ikke-kvotebelagte sektorer, foreslår regeringen at bevæge sig i retning af en mere markedsdreven og teknologineutral klimapolitik. Forbrugernes og skatteborgernes midler er bedst brugt på en mere samfundsøkonomisk effektiv reduktion af drivhusgasudledning, der tager hensyn til vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

  • Eksempler på regeringens tiltag for at fremme grøn energiomstilling
    • PSO-aftale der afskaffer PSO-afgiften og igangsætter investeringer i kystnære havvindmøller og havvindmølleparken Kriegers Flak.
    • Investeringer for ca. 1 mia. kr. i vind og sol i 2018 og 2019.
    • Eksportstrategi for energi med mål om fordobling af dansk eksport af energiteknologi fra 70 mia. kr. i 2015 til 140 mia. kr. i 2030.
    • Beslutning om at bygge verdens længste elkabel Viking Link til ca. 11 mia. kr.
    • Afsat over en halv mia. kr. til energiforskningi 2018.
  • Eksempler på EU-tiltag med solide danske aftryk
    • Reform af EU's kvotemarked.
    • Beslutning om byrdefordeling af EU’s 2030-klimamål inden for boliger, landbrug og transport.
    • EU’s forslag om et liberaliseret el-marked med Norden som forbillede.
    • Ny forbedret energimærkningsordning.
    • Arbejder for højere mål i 2030 på vedvarende energi i EU.
    • Dansk værtskab for EU’s infrastrukturforum.
    • Dansk formandskab for Nordsøsamarbejdet om havvind i 2018-2019.

Danmark har bevist, at grøn omstilling og økonomisk vækst følges ad

Vi er allerede kommet langt med omstillingen af energisystemet og med uafhængigheden af fossile brændsler.

Siden 1990 er den danske økonomi vokset med over 40 pct. Samtidig har vi vekslet en stigning i udledningen af drivhusgasser til et fald. Danmark har dermed vist, at høj vækst og grønne ambitioner kan gå hånd i hånd.

grøn-figur-2.png
Udvikling i BNP, bruttoenergiforbrug, CO2 og energiintensitet. Kilde: Energistatistik 2016, Engergistyrelsen

Grøn energi fylder mere i energisystemet

På vej mod fossil uafhængighed i 2050 er det regeringens mål, at mindst 50 pct. af energiforbruget skal være grønt i 2030. Og vi er allerede godt påvej. Andelen af vedvarende energi er stigende og dækker nu mere end 30 pct. af energiforbruget.

Udviklingen inden for både landvind- og solcellekapacitet er gået langt hurtigere, end det var forventet efter indgåelsen af energiaftalen fra 2012.

Det understreges af, at nettokapacitetsforøgelsen for landvind ved energiaftalens udløb i 2020 vil være mere end dobbelt så stor, som man forventede ved aftalens indgåelse.

I 2020 forventes VE-andelen at udgøre ca. 42 pct. Danmark overopfylder dermed med flere længder EU’s mål om 20 pct. vedvarende energi i 2020 samt Danmarks forpligtelse på 30 pct. VE i 2020.

Det betyder samtidigt, at der skal leveres ca. 10 pct. point ekstra vedvarende energi til regeringens mål om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030. Der er dermed tale om en meget ambitiøs målsætning. 

grøn-figur-3.png
Andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug.

Note Den grønne linje viser udviklingen fra Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018 uden ny politik. I fravær af nye tiltag falder VE-andelen fra 2022 og frem. Det skyldes, at basisfremskrivningen kun tager højde for eksisterende, vedtagne politiske tiltag. Det skraverede område er ikke udtryk for, hvordan målet i 2030 vil blive nået men blot en stiliseret fremstilling af forskellen mellem VE-andelen i 2020 på 39,8 pct. og 50 pct. i 2030.

  • Sådan sikrer vi høj forsyningssikkerhed

    I takt med at energien bliver mere og mere grøn, bliver det i stigende grad sværere at sikre en stabil energiforsyning, da energiproduktionen fra sol og vind varierer afhængig af, om solen skinner, og vinden blæser.

    Det til trods udmærker Danmark sig ved at have den højeste forsyningssikkerhed i Europa kun lige overgået af Luxembourg.

    Den store mængde vedvarende energi har indtil videre ikke haft indflydelse på forsyningssikkerheden i Danmark.

    Danskerne har strøm i kontakten i 99,996 pct. af tiden. Det betyder, at forbrugerne
    i gennemsnit kun mangler strøm 19 minutter årligt.

    Den høje forsyningssikkerhed sikres gennem de store kraftværker og i væsentlig og stigende
    omfang gennem Danmarks tætte integration med omkringliggende lande.

Sådan skaber vi billigere grøn energi

For at vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd, er det vigtigt, at der arbejdes henimod, at det er markedet, der driver udviklingen, og at støttebehovet til grøn energi gradvist udfases. I takt med stigende mængder vedvarende energi - og deraf en væsentlig teknologiudvikling - er der sket massive fald i priserne særligt på sol- og vindenergi, og denne tendens forventes at fortsætte.

Det er svært at forudsige, hvornår teknologierne kan klare sig på markedsvilkår. Meget tyder på, at det begynder at ske inden for de kommende år frem mod 2025.

Danmark har i en årrække konkurrenceudsat havvind og dermed bidraget til faldende priser. Således er der sket et prisfald på budprisen på ca. 60 pct. på dansk havvind i perioden 2010-2017. I 2016 slog den kommende vindmøllepark ved Krigers Flak alle rekorder med en budpris på blot 37,2 øre/kWh - den laveste på daværende tidspunkt.

Til sammenligning var budprisen for Anholt Havmøllepark i 2010 105 øre/kWh.

Regeringen skubber på for at få priserne længere ned. Senest med aftalen i efteråret 2017 med Dansk Folkeparti, hvor vi for første gang nogensinde herhjemme lader solceller og vindmøller konkurrere om at levere mest grøn strøm for pengene.

De faldende priser på vedvarende energi betyder, at nye vindmøller både på land og på havet i dag er billigere end nye kulkraftværker.

Kul hører derfor fortiden til i Danmarks energiproduktion. Regeringen besluttede derfor i efteråret 2017 at gå foran sammen med 17 andre lande i en alliance om at udfase kul fra elproduktionen frem mod 2030.

grøn-figur-4.png

Note Budpriserne er givet under forskellige udbudsvilkår, og der skal derfor tages forbehold for direkte sammenligning. Fx er kystnære havvindmøller inkl. nettilslutning. Dog viser figuren den klare trend med faldende budpriser på havvind.

Det betyder energipolitikken for Danmark og danske virksomheder

En opgørelse viser, at beskæftigelsen i den danske energisektor var på godt 73.000 fuldtidsstillinger i 2016, hvoraf godt 31.000 var beskæftiget i den grønne del af sektoren. Beskæftigelsen i den grønne energisektor vokser 6 gange så hurtigt som i erhvervslivet generelt. I 2016 var den således oppe på 31.200 fuldtidsstillinger. Det er en stigning på ca. 3.300 beskæftigede siden 2014.

Der er en overvægt af beskæftigede inden for den grønne energisektor i Jylland, hvor kommunerne Ikast-Brande og Aalborg ligger øverst.13 De fem kommuner i toppen tegner sig for ca. 43 pct. af de danske grønne energiarbejdspladser. Langt den største del af energibeskæftigelsen er i industrien og fremstilling af energirelaterede varer med godt 60 pct.

  • Energisektoren i tal
    • Investeringer for ca. 780 mia. kr. (2015).
    • Omsætning ca. 380 mia. kr. (2015).
    • Værditilvækst ca. 100 mia. kr. (2016).
    • Eksport 83,8 mia. kr. (2016).
    • Beskæftigelse 73.350 fuldtidsstillinger (2016).

Danmark er magnet for grønne investeringer og europamester i eksport

Danmarks grønne brand skaber også vækst ved at tiltrække udenlandske investeringer. Danmarks grønne energiforsyning, konkurrencedygtige energipriser og høje forsyningssikkerhed har medvirket til, at Apple har valgt at investere milliarder i nye datacentre i Viborg og Aabenraa.

Ligeledes har Facebook valgt at etablere et datacenter i Odense, og Google har fulgt trop med køb af to store grunde i Fredericia og Aabenraa. Denne udvikling giver rygvind til at styrke Danmark som et attraktivt investeringsland og dermed fremme vækst og beskæftigelse.

Danmarks grønne omstilling har skabt en milliardeksport af energiteknologi og service på 83,8 mia. kr. i 2016. Særligt eksporten af grøn energiteknologi, det vil sige blandt andet vindmøller og varmepumper, er steget de seneste 15 år.

I 2016 udgjorde eksporten af grøn energiteknologi over halvdelen af den samlede eksport af energiteknologi med 56,8 pct.

Siden 2010 har der været en samlet stigning i eksporten af energiteknologi- og service med samlet set 29,4 pct. Den nuværende eksport af energiteknologi svarer til 11,8 pct. af den samlede vareeksport, og Danmark er dermed det land i EU-15, hvor eksport af energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport.

energi1.jpg
Dansk energiomstilling skaber eksport og investeringer for milliarder - og en lavere energiregning for forbrugere og virksomheder
  • Globalt samarbejde fremmer danske eksportmuligheder

    Det danske eksempel kopieres verden over og skaber nye eksportmuligheder for danske virksomheder.

    Mange lande ser mod Danmark for at lære af vores erfaringer. Danmark samarbejder med i alt 12 lande bl.a. Kina, USA, Indonesien, Mexico, Sydafrika, Ukraine, Vietnam og Indien.

    I mange af disse lande er teknisk støtte til bl.a. energiplanlægning og strategiarbejde af afgørende betydning for at skabe effektive og langtidsholdbare løsninger.

    Gennem disse succesfulde myndighedssamarbejder udbreder Danmark vores energimodel til nogle af verdens største økonomier, som tilsammen har knap 4 mia. energiforbrugere, der udleder mere end halvdelen af verdens samlede CO2-udledninger.

    Regeringens samarbejdsaftale med Kina kan samlet set skære Kinas CO2-udledninger ned med,
    hvad der svarer til Danmarks samlede CO2-udledning på et år.

    Danmarks rådgivning gør landenes energisystemer mere effektive og omlægger  energiproduktionen til mere vedvarende energi. Samtidigt er det med til at reducere den globale CO2-udledning og skabe nye eksportmuligheder.

    Danmarks nye globale partnerskabsinitiativ Partnering for Green Growth and the Global Goals
    2030 (P4G) fungerer som en vækstmotor, der fremmer partnerskaber mellem grønne virksomheder og regeringer, regioner og byer - indtil videre 91 byer og 9 lande.

    I foråret er Danmark sammen med Sverige, Norge, Finland, Europa-Kommissionen og Nordisk
    Ministerråd vært for verdens største energikonference, Nordic Clean Energy Week, hvor ministre
    fra G20-landene og repræsentanter fra en lang række af verdens førende virksomheder gæster
    København og Malmö. Formålet med mødet er at levere løsninger og fremdrift på det  internationale arbejde efter vedtagelsen af Parisaftalen på COP21.

Nye udfordringer for dansk energipolitik

Det danske udgangspunkt er godt, og det danske energisystem er veldisponeret til at kunne fastholde sine styrkepositioner og realisere de grønne ambitioner.

Energiområdet er imidlertid i konstant bevægelse, og i disse år går det stærkt. En række udviklingstendenser udfordrer grundlæggende den måde, energipolitikken hidtil er blevet ført på. Hvis vi skal kunne fortsætte med at have et energisystem i verdenseliten, som er til at betale, er der behov for en række ændringer af vores energipolitik fremadrettet. Energikommissionen peger på, at vi står over for en række udfordringer, som ifølge Energikommissionen betyder, at der skal træffes nogle nye strategiske valg.

Energikommissionen peger bl.a. på, at energisystemet skal integreres på tværs af bl.a. el, fjernvarme- og gasforsyningen, så den grønne energi kan udnyttes bedre, og energisystemet udnyttes mere effektivt. Derudover foreslår kommissionen, at fleksibilitet i hele energikæden skal sikres på markedsvilkår.

Hermed menes, at der på tværs at produktion, distribution og forbrug (”energikæden”), skal sikres, at de aktører, der kan tilbyde ydelser i form af fleksibelt elforbrug, har lige adgang til markedet.

Strategiske valg

  1. Den grønne omstilling skal drage maksimal nytte af den øgede internationalisering af energimarkederne.
  2. Teknologi- og markedsudviklingen skal i højere grad udnyttes til Danmarks fordel.
  3. Afgiftsystemets skævvridning skal håndteres.
  4. Den offentlige støtte til vedvarende energiproduktion skal reduceres og inden for en overskuelig tidshorisont udfases helt.
  5. Energisystemet skal integreres.
  6. Fleksibilitet i hele energikæden skal sikres på markedsvilkår.
  7. Energieffektivisering skal fortsat yde et stort bidrag, og energieffektiviseringsindsatsen skal omlægges og gøres mere effektiv.
  8.  Digitaliseringen skal styrke sammenhængen mellem forbrug og forsyning og anvendes til at give forbrugerne nye ydelser.
  9.  Danmark skal i EU og andre internationale fora fortsat arbejde for etablering af fælles standarder for vedvarende energiteknologier, energiforbrugende udstyr osv.
  10. Danmark skal fastholde og videreudvikle førerpositionen inden for forskning og udvikling af grønne energiteknologier.

Udfordringer

Det kommende energiudspil vil med afsæt i Energikommissionens anbefalinger indeholde regeringens bud på, hvilken kurs der er nødvendig for at håndtere udfordringerne bedst muligt. De væsentligste udfordringer ses særligt at være:

  • 1. Omstillingen vil fortsat kræve store investeringer

    Der er over årene investeret markant i omstillingen af det danske energisystem. Det har bragt os langt og givet os mange gevinster, men det har også kostet.

    Med PSO-aftalen blev den overvejende del af udgifterne til den grønne omstilling overflyttet til finansloven og skal nu indgå i den samlede finanspolitiske prioritering.

    Der vil i de kommende årtier fortsat være et væsentligt investeringsbehov for at fastholde det høje ambitionsniveau. Den grønne omstilling skal betales, og regningen lander hos skatteborgerne og energiforbrugerne.

    Øgede udgifter risikerer at udfordre virksomhedernes konkurrenceevne og begrænse borgernes råderum, som i forvejen har betalt en væsentlig del af omstillingen gennem årene.

    Derfor er det vigtigt, at omstillingen sker med så få omkostninger som muligt.

  • 2. Eksisterende regler og strukturer blokerer for en modernisering og billiggørelse af energisystemet

    Energipolitikken har i mange år været fastlagt i meget detaljeret regulering og energiplanlægning, hvor man fra politisk side har bestemt, hvordan energimarkederne skulle indrettes, og hvilken støtte der bør gives til specifikke teknologier.

    Denne tilgang udfordres af den væsentlige forandring, energiområdet undergår i disse år. En for ”håndholdt” politik har svært ved at få fordel af bl.a. de store fald i teknologiomkostningerne, den væsentlig øgede integration med omverdenen samt introduktionen af nye markedsaktører og løsninger.

    Resultatet er bl.a., at der betales forskellige priser for den vedvarende energi, og der er ikke mulighed for tilstrækkeligt at tage højde for forventningen om store prisfald på vedvarende energi fremadrettet.

    Vi er dermed heller ikke med til at skubbe tilstrækkeligt på, for at vedvarende energi kan klare sig på markedsvilkår, og vi kommer let til at betale for meget for den. Udviklingen inden for havvind, som netop er konkurrenceudsat, har vist, at der er væsentlige gevinster ved markedsbaserede løsninger.

    De nuværende rammer for el-markedet skaber desuden barrierer for, at andre kommercielle aktører end kraftværker kan få adgang til markedet, og dermed får vi ikke fuld fordel af nye forretningsmodeller, som kan bidrage til at nedbringe omkostningerne ved et fleksibelt og integreret energisystem, som vi har brug for i takt med, at vedvarende energi bliver den dominerende energikilde.

    Ligeledes er vores afgiftsstruktur fra en tid, hvor el var baseret på fossil energi. Regeringens afgifts- og tilskudsanalyse viser, at der stadig kan gøres meget i forhold til en bedre indretning af vores afgifts- og tilskudssystem.

    De høje afgifter på elvarme og el skaber barrierer for den grønne omstilling, gør det dyrt at bruge den grønne el, som vi selv producerer, og spænder ben for en mere samfundsøkonomisk optimal indretning af energipolitikken. Det betyder fx, at vi ikke vælger grønne løsninger såsom varmepumper.

    De høje afgifter reducerer endvidere rådighedsbeløbet for danske husholdninger. Dermed går vi glip af besparelser og gevinster for både samfundet, virksomhederne og borgerne. Samtidig er el-systemet under forandring, hvor stadigt stigende mængder fluktuerende energi tilsluttes distributionsnettet. Det kan give anledning til at overveje, hvorvidt den nuværende lovgivning på tarifområdet fortsat er tidssvarende, eller om der kan være behov for opdatering.

    Det kan fx være relevant i forhold til fleksibelt forbrug. Traditionelt har elsystemet været bygget op omkring kraftværkerne. Øget grøn fluktuerende energi og sammenkoblingen med udlandet udfordrer kraftværkerne, og indtjeningsgrundlaget er dalende med en presset elpris. Med grundbeløbets bortfald, og dermed den støtte kraftvarmeværkerne hidtidig har modtaget for at producere el, er der behov for se på de fremtidige rammevilkår for sektoren.

    En modernisering af fjernvarmesektoren vil give fjernvarmeværkerne og forbrugerne friere rammer og dermed de bedste forudsætninger for at foretage de rigtige investeringer samtidigt med, at der tages hensyn til forbrugernes varmeudgifter.

  • 3. Stigende mængder vedvarende energi udfordrer energisystemet

    I mange år har der været fokus på at udbygge så meget som muligt med vedvarende energi både herhjemme og i landene omkring os.

    Det udfordrer i stigende grad energisystemets evne til at udnytte den grønne energi optimalt og dermed nedbringe omkostningerne samt sikre forsyningssikkerheden. Hvis ikke Danmark formår at udnytte de stigende mængder vedvarende energi i et mere fleksibelt og integreret energisystem, vil det blive unødigt dyrt at bevare den nuværende høje forsyningssikkerhed i både el-, varme- og gassektoren.

    Samtidig skal elmarkedet i langt højere grad kunne håndtere udvikling af nye teknologier fx inden for lagring og off grid-løsninger ved at skabe mulighed for, at nye teknologier får adgang til markedet og dermed bidrage til at balancere energimarkederne.

    Energisektoren er et af de områder, hvor digitaliseringen endnu ikke er slået igennem i stor skala. Der er risiko for, at vi kan gå glip af væsentlige gevinster, hvis vi ikke formår at udnytte det forventede store potentiale for digitale løsninger og kommercialisering af data.

    Øget digitalisering forventes bl.a. at kunne skabe effektiviseringsgevinster i energiforsyningen og reducere omkostningerne forbundet med at gøre energisystemet mere fleksibelt og integreret.

  • 4. Danmark er ikke en energipolitisk ø

    Energiproduktionen fra vind og sol forventes at blive mere end fordoblet i Nordvesteuropa fra 2020-2035.17 Med de kraftigt stigende mængder vedvarende energi er det nødvendigt, at markederne integreres endnu mere på tværs af landegrænser.

    Forsyningssikkerheden er noget, der i stigende grad går fra at være et nationalt anliggende til, at Danmark skal kunne regne med nabolandene i situationer med knaphed. Vi påvirkes i væsentlig grad af vores omverden. Prisen på vindkraft i Tyskland og prisen på vandkraft i Norge har nu oftest større indflydelse på elprisen i Danmark end prisen på den strøm, som vi selv producerer.

    I 92 pct. af 2017 havde Vestdanmark samme elpris som et eller flere af vores nabolande, mens Østdanmark delte elpris med naboerne i 96 pct. af året. Med EU’s Energiunion og Europa Kommissionens seneste statsstøtteregler, der fastlægger ikke bare rammer men også i stigende grad indholdet af medlemslandenes energipolitik, tages der i disse år væsentlige skridt mod en fælles energipolitik, som landene skal opnå enighed om.

    Aktuelt forhandles der om nye ambitiøse mål for henholdsvis vedvarende energi, energieffektivisering samt en mere grøn transportsektor. Visionen bag Energiunionen er et grønt EU, hvor markedet spiller en væsentlig rolle for derigennem at nedbringe prisen på vedvarende energi og for at integrere energimarkederne, så energien kan flyde frit på tværs af grænser.

    Landene har dog meget forskellige udgangspunkter, som kan udfordre hvor ambitiøse reformer, der kan gennemføres. Nogle landes energisystemer er stadig isolerede. Andre har ikke udbygget deres interne energiinfrastruktur tilstrækkeligt, og endelig er der forskel på, hvor langt de enkelte lande er i omstillingen til en grøn energisektor.