Gå til sidens indhold

Nyt system for skilsmisser

Nyt og samlet familieretligt system: Læs om familieretshuset, familieretten, børneenheden og refleksionsperiode mv.

NY ORDNING FOR SKILSMISSE - NYE REGLER

Regeringen er sammen med alle Folketingets partier blevet enige om et nyt familieretligt system, hvor hensynet til barnet er altafgørende.

Læs på siden her om:

  1. Familieretshuset - ny administrativ myndighed, som er indgangen til systemet
  2. Familieretten - her træffer en dommer afgørelse i komplekse sager
  3. Børneenheden - ny enhed, som tager hånd om barnets trivsel
  4. Reflektionsperiode - på 3 måneder for ægtefæller med børn
  5. Ligeværdigt forældreskab - enige forældre skal f.eks. fremover kunne dele barnets bopæl i mellem sig

Download af aftaletekst: til højre på web - mobilbrugere: scroll til bunden af siden

  • Læs børne- og socialminister Mai Mercados kommentar

    ”Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at få lavet den bredest mulige aftale, som ændrer grundlæggende på den måde, skilsmissefamilier mødes på. Hensynet til barnet er afgørende i det nye system. Med etablering af en særlig børneenhed vil børnene fremover have en voksen, der har fokus på deres behov og ikke forældrenes konflikt,” siger børne- og socialminister Mai Mercado.

    ”Jeg vil gerne takke Folketingets partier for en god, grundig og konstruktiv forhandling. Nu har vi en aftale om et nyt system, der vil gøre en svær situation mindre svær for tusindvis af børn og forældre, og det skal vi være stolte af,” siger Mai Mercado.

    >>CV for Mai Mercado

1. Familieretshuset

Den ene del af det nye system er Familieretshuset. Den nye administrative myndighed er indgangen til systemet, og det er her, alle sager bliver screenet og på den baggrund visiteret til det rigtige sagsforløb.

OVersigtsgrafik.png

For at sikre, at systemet tilpasser sig familiernes behov for en forskellig tilgang til og behandling af deres uenigheder, oprettes der tre sagsbehandlingsspor

  • Grønt spor. De enkle sager, hvor familien har så godt som ingen eller kun begrænset behov for, at myndighederne involveres.
  • Gult spor. De mindre enkle sager med familier, som har behov for hjælp ved rådgivning til at dæmpe en konflikt, som endnu ikke er fastlåst, og først, hvis det ikke lykkes en afgørelse.
  • Rødt spor. De røde sager, som afgøres i Familieretten, er familier med behov for omfattende involvering af myndigheder for at sikre barnets trivsel.

Sagerne skal screenes, så den enkelte families behov mødes på den rigtige måde. Screeningen sker automatisk i forbindelse med ansøgningen om skilsmisse, hvor svarene på en række spørgsmål viser, hvilke problemer og behov familien har. Screeningen er grundlag for den efterfølgende visitation, som Familieretshusets medarbejdere foretager. 

Antal grønne sager i størrelsesordenen: ca. 60.000, antal gule sager: ca. 30.000, antal røde sager: ca. 7.000.

Familierne med de tungeste sager, hvor kommunen også ofte er inde over, skal mødes med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Derfor styrkes samarbejdet med kommunen bl.a. ved en tæt en tæt koordineret indsats myndighederne imellem og hurtig udveksling af oplysninger. Herudover kan kommunen – i helt særlige situationer – selv indlede en sag i Familieretshuset som et alternativ til mere indgribende afgørelser i det sociale system.

2. Familieretten

Den anden del i det nye system er Familieretten. Den ligger i byretterne, og her træffer en dommer afgørelse i komplekse sager, hvor konflikten er stor, og hvor der er andre problemer på spil samtidig som fx vold eller misbrug. Familieretten vil også tage sig af en række af de sager, hvor der ikke kan findes en løsning i Familieretshuset. Domstolene er ankeinstans for alle sager.

Fuldbyrdelse af Familieretten

Familieretten skal fremover behandle de sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve myndighedernes afgørelse om fx samvær eller forældremyndighed og derfor tilbageholder barnet (fuldbyrdelse af afgørelser og aftaler). Lovens forudsætninger for fuldbyrdelse ændres, så det er klart, at fuldbyrdelse kun kan ske af hensyn til barnet, og at den skal varetage barnets bedste.. Samtidig får retten flere redskaber til at nå frem til en løsning. Retten får mulighed for at sende en sag tilbage til ny behandling i Familieretshuset, og fremover er det helt klart, at tvangsbøder fastsættes under hensyn til forælderens indkomst, og at de skal kunne mærkes. Det bliver også muligt kortvarigt at frihedsberøve en forælder, der tilbageholder sit barn, så barnet kan blive hentet af den anden forælder, for på den måde at skabe en mere rolig og normal afhentningssituation.

skilsmisse tavle.jpg
Foto: Colourbox

3. Børneenheden

Skilsmisser kan være meget belastende for børn, og derfor er det altafgørende hensyn i systemet netop hensynet til barnet, hvis forældre skilles. Derfor laves der en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, der sikrer, at barnet vægtes over andet. Der skal være fokus på barnets trivsel gennem hele forløbet. Derfor oprettes en særlig børneenhed, som tager hånd om barnet og sørger for, at barnet altid har en voksen at snakke med eller spørge til råds, hvis barnet er ked af det eller har spørgsmål. I enheden er der også børnesagkyndige, der sørger for, at børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt.

Skilsmisse klip.jpg
Foto: Colourbox

4. Refleksionsperiode

En skilsmisse påvirker børnene og deres hverdag. Derfor indføres af hensyn til børnene en refleksionsperiode på 3 måneder for ægtefæller med børn, som er enige om at blive skilt. I den periode sikres forældrene tid til eftertanke. I refleksionsperioden tilbydes forældrene og barnet rådgivning, ligesom der vil være et tilbud om en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, der skal give forældrene viden om bruddets betydning for barnet og den bedste måde at støtte barnet på i situationen. Samtidig skal forældrene gennemføre et digitalt forløb, som ligeledes skal give viden bl.a. om barnets reaktion i brudsituationen, så forældrene bedst muligt kan støtte det.

Tilbuddet om en målrettet samtale gives også til ugifte forældrepar med fællesbørn, der bryder med hinanden.

 

Skilmisse art.jpg
Foto: Colourbox

5. Ligeværdigt forældreskab

Det nye system og reglerne for brudte familier skal give mulighed for, at forældre kan være forældre på lige fod. Derfor skal enige forældre fremover have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl hos dem begge. Samtidig skal reglerne om delte børnefamiliers økonomi afspejle den måde, familierne indretter sig på. Derfor skal forældre med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. Forældre i delte familier modtager således også halvdelen af ydelsen hver. Der igangsættes også en analyse af delte børnefamiliers økonomi, som skal belyse reglerne om børnebidrag og reglerne om offentlige tilskud til barnet og samspillet mellem dem

  • Hvornår træder det nye system i kraft?

    Lovforslaget fremsættes i efteråret 2018, og det nye familieretlige system træder i kraft 1. april 2019. Der skal følges op på, om ændringerne i systemet har den ønskede effekt og kvalitet, og om familierne mødes med enkle og sammenhængende forløb. Derfor bliver der løbende holdt øje med systemet, og der foretages en samlet evaluering af systemet på baggrund af erfaringer i de første fire år.

     

  • Læs om finansieringen af det nye familieretlige system

    De samlede udgifter til et nyt familieretligt system udgør 6,1 mio. kr. i 2018, 72,8 mio. kr. i 2019, 75,6 mio. kr. i 2020, 73,1 mio. kr. i 2021, 74,6 mio. kr. i 2022, 72,1 mio.kr. i 2023. Fra 2024 og frem udgør de samlede udgifter 71,3 mio. kr. Med aftalen om satspuljen for 2018 blev der afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2019 og frem til finansiering af systemet. Partierne bag satspuljen er enige om at tilvejebringe den resterende finansiering ved udmøntningen af satspuljen for 2019.

Grafik 2 skilsmisse.png