Nyhed

Regeringen kaster lys over et mørkt kapitel i Danmarkshistorien

Social- og indenrigsministeriet
Kulturministeriet
Astrid Kragh og borgere på Marienborg

Nu starter en udredning, som skal afdække de svigt og overgreb, som børn, unge og voksne kan have været udsat for under sær- og åndssvageforsorgens institutioner under statens varetægt i perioden 1933-1980. 

Udredningen sker for at få historien frem og vil danne baggrund for beslutningen om en officiel undskyldning fra staten. Endelig vil alle fremadrettet få ret til adgang til egne oplysninger som følge af en ændring i arkivloven.

Et mørkt kapitel i Danmarkshistorien. 

Sådan beskrives de forhold, som mange udsatte borgere i Danmark blev udsat for, mens de var i den danske stats varetægt i det 20. århundrede. Det drejer sig blandt andet om mennesker med handicap, psykisk sygdom og tidligere anbragte på Livø og Sprogø. 

Regeringen fremlægger i dag et kommissorium, der ligger til grund for en udredning, der skal kortlægge, om børn, unge og voksne blev udsat for svigt og overgreb, mens de havde ophold i sær- og åndssvageforsorgens institutioner. 

Udredningen ser på perioden fra 1933, da staten med Socialreformen overtog ansvaret for forsorgen og indtil 1980, hvor ansvaret blev udlagt til amter og kommuner.

Formålet med udredningen er at afdække, om staten svigtede sit ansvar.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

”Det er et mørkt kapitel i vores historie, som vi har pligt til at kaste lys over. Vi må som samfund ikke lukke øjnene for fejl begået i fortiden, men derimod så må vi lære af dem. Derfor skal fortællingerne frem, uanset hvor ubehagelige de må være. Udredningen vil fokusere på de svigt og overgreb, som måtte være begået i sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Hvis det viser sig, at der er grundlag for, at staten giver en undskyldning, skal den falde.”

Samtidig med at udredningen, ændres arkivloven, så f.eks. tidligere anbragte nemmere kan få adgang til arkivoplysninger om deres sag.

Kulturminister Joy Mogensen siger:

”Denne regering er på de udsatte børns side. De mennesker, der har været anbragt på børnehjem, psykiatriske institutioner eller lignende, skal derfor sikres ret til at få adgang til at se deres egne oplysninger. Derfor foreslår vi en ændring af arkivloven, der giver alle en ret til arkivadgang til egne oplysninger, uden at man skal bede om dispensation. Det er almindelig ordentlighed at give mennesker adgang til deres egen historie.”

Det anslås, at ca. 20.000-30.000 personer var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen, og at ca. halvdelen af disse var anbragt på en institution. Regeringen har besluttet, at udredningen skal fokusere på personer med psykiske handicap, fysiske handicap, epilepsi, psykisk sygdom, voksne udsatte borgere og tidligere anbragte på Livø og Sprogø. Derudover er der mulighed for, at kortlægningen kan identificere flere relevante målgrupper.

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg står for arbejdet med udredningen, som skal afleveres til Social- og Indenrigsministeriet senest den 1. august 2021.

Læs kommissoriet for udredningen af sær- og åndssvageforsorgen

Den historiske udredning skal bl.a. beskrive:

Den historiske kontekst for etablering og udvikling af sær- og åndssvageforsorgen. De generelle forhold på de institutioner, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980 med særligt fokus på tidsperioden 1950-1980. De berørte målgrupper, som havde ophold i sær- og åndssvageforsorgens institutioner. De lovgivningsmæssige rammer for sær- og åndssvageforsorgen, herunder en beskrivelse af de fysiske indgreb, som blev udøvet over for målgruppen