4. Data som vækstdriver
Øget anvendelse af data i virksomheder
Mange danske virksomheder sidder i dag inde med data, der kan anvendes til at skabe vækst i virksomhederne selv. Virksomhedens egen data kan fx anvendes som et analytisk værktøj og føre til en optimering af processerne i forretningen hos virksomhederne selv, og det kan det føre til at virksomheder får viden om enkelte kunders behov, og udvikle mere specialiserede produkter baseret på kundernes individuelle behov.
Regeringen ønsker, at danske virksomheder bliver endnu bedre til at anvende data. Derfor vil regeringen:
Skabe klare retningslinjer for virksomheders dataanvendelse
Regeringen vil udarbejde virksomhedsorienteret informations- og vejledningsmateriale om reglerne for bl.a. ansvar, ejerskab og rettigheder ved anvendelse af data. Vejledningsmaterialet skal udarbejdes med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Det vil i vid udstrækning gå på tværs af de regelsæt, der regulerer dataanvendelsen, herunder persondata og andre typer af data, såsom salgsdata, produktionsdata og lign. Der afsættes 5 mio. kr. i 2018-2021.
Udvikle dataetiske anbefalinger
Danske virksomheder er generelt gode til at arbejde ansvarligt. Det skyldes bl.a., at Danmark var i front på dagsordenen om ansvarlig virksomhedsadfærd (CSR-dagsordenen). Med inspiration fra det arbejde, vil regeringen understøtte, at dataetik bliver en konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv. Konkret drøftes temaet i Disruptionrådet med henblik på udarbejdelse af anbefalinger for dataetik, herunder om muligt et dataetisk kodeks for virksomheders anvendelse af data. Da den digitale verden går på tværs af landegrænser, vil regeringen desuden tage initiativ til at emnet drøftes i relevante internationale fora. Der afsættes i perioden 2018-2020 5 mio. kr. til indsatsen.
Etablere en blockchain-løsning for skibsregister og certifikater
Indregistrering af skibe og ændring af registreringer og certifikater foregår i dag analogt. Processen er ressourcekrævende. Derfor vil Søfartsstyrlesen gennemføre en digitalisering af det danske skibsregister, der skal lette virksomhedernes byrder på området. Desuden vil et nyt digitalt skibsregister give virksomheder muligheder for at tilgå data om bl.a. registreringstype, antal og anvendelse, hvilket ikke tidligere har været muligt. Den digitale blockchain-løsning kan indarbejdes og anvendes af søfartsvirksomheder. Data fra registret vil blive tilgængeligt for virksomhederne og kan danne baggrund for nye forretningsmodeller om fx, hvilke slags skibe der handles, hvor de sejler, og hvilke aktiviteter de udfører. Der afsættes i alt 32 mio. kr. i 2019-2023.
Udvikle digitale eksportcertifikater
I dag foregår ansøgning og sagsbehandling af digitale eksportcertifikater til fødevarevirksomheder manuelt, og området er præget af megen administration med kørsel med fysiske papirer m.m. Digital understøttelse af hele processen vil sikre sporbarhed og transparens fra eksportørens ansøgning og effektiv udnyttelse af digitale data gennem hele systemet. Derudover åbnes op for helt nye muligheder i form af digital certificering direkte til myndigheder i andre lande, som allerede efterspørges af lande som Kina og Rusland, samt udnyttelse af Big Data fra systemet til mere smart og målrettet vejledning af eksportører om eksisterende markeder og deres krav. Der afsættes fra 2018-2021 i alt 9 mio. kr. til initiativet.
Understøtte forsøg med put & take data-lake for turismedata
For at fremme brugen af data i virksomhederne og mellem virksomhederne og offentlige aktører vil regeringen etablere et forsøg med en put & take data-lake i turismeerhvervet, der skal samle og tilgængeliggøre data for virksomheder og offentlige aktører. VisitDenmark vil afsøge mulighederne for sammen med turismeerhvervet at etablere og finansiere et pilotprojekt om en put & take-data lake for dansk turisme. Den statslige del af initiativet afholdes inden for eksisterende bevilling.
Data som vækstdriver – fri adgang til DMI’s data
Potentialet ved DMI’s meteorologiske data udnyttes ikke tilstrækkeligt i dag. Det skyldes for det første, at DMI’s data ikke er let tilgængelige, og for det andet at data er betalingsbelagte. Alene for el-, fjernvarme- og landbrugssektoren er der et uudnyttet effektiviseringspotentiale i størrelsesordenen 50-135 mio. kr. årligt.
For at udnytte det fulde samfundsøkonomiske potentiale ved meteorologiske data har lande som Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Holland og Tyskland allerede frisat deres meteorologiske data. Regeringen vil sætte DMI’s data fri samt sikre, at de formidles på en hensigtsmæssig måde. Det skal medføre, at data i langt højere grad bliver bragt i spil, så erhvervslivet kan udnytte den frie dataadgang til udvikling af nye, innovative produkter og tjenester til gavn for borgere og erhvervsliv.
Der afsættes i alt 82 mio. kr. til indsatsen fra 2019-2025.
Yderligere styrket anvendelse af offentlige data i virksomheder
Regeringen vil fortsætte arbejdet med at gøre flere offentlige data tilgængelige for dansk erhvervsliv på områder med kommerciel interesse, der kan åbne for at virksomheder kan skalere nye forretningsmodeller og ydelser.
Derfor vil regeringen:
Digital fysisk planlægning og plandata
For at sikre gennemsigtige og effektive planprocesser og give virksomheder, investorer og borgere bedre vilkår for byggeri, ombygninger og datadreven innovation vil regeringen i samarbejde med KL analysere mulighederne for en fuld digitalisering af den fysiske planlægning og plandata. Initiativet afholdes inden for eksisterende bevilling.
Forsøg med datarum for deling af data mellem virksomheder og myndigheder
I regi af Partnerskabet for åbne offentlige data mellem Erhvervsministeriet, KL, Danske Regioner og OpenData.dk analyseres grundlaget for at etablere et datarum, der kan understøtte deling af data virksomhederne imellem og mellem virksomheder og myndigheder. Initiativet afholdes inden for eksisterende bevilling.
Analyse og test af erhvervspotentiale i udvalgte offentlige data
I regi af Partnerskab om åbne offentlige data fokuseres i første omgang på transport- og mobilitetsområdet samt fødevareområdet. I de kommende år vil partnerskabet løbende søge at tilgængeliggøre flere data med et erhvervsmæssigt potentiale på andre områder. Der vil også, som led i partnerskabets indsats, blive afholdt aktiviteter, der skal fremme anvendelsen af data, så som challenges og hackathons på offentlig data. Initiativet afholdes inden for eksisterende bevilling.
Regeringen vil løbende evaluere og lægge fundamentet til fremtidens databaserede forretningsmuligheder, herunder hvordan anvendelse af satellitdata kan komme i spil i erhvervslivet. Der sker allerede meget. Fx understøttes etableringen af et internationalt førende testcenter for geolokation i Århus havn, og fremefter vil andre initiativer blive modnet ift. de øgede muligheder med satellitdata.
Senere på året fremlægges et udspil til yderligere digitalisering af den offentlige sektor som led i Sammenhængsreformen.