Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Artikel

5. Agil erhvervsrettet regulering

AgilThumb.PNG

Regulering, der muliggør nye forretningsmodeller

Danmark skal have gode rammevilkår, så vi kan tiltrække og fastholde virksomheder, der vil anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

Det kræver, at reguleringen og myndighedernes håndhævelse af reglerne gør det enkelt at bruge nye teknologier og digitale forretningsmodeller, og at der er bedre muligheder for forsøg. Derudover skal vi være opmærksomme på regulering i udlandet og søge inspiration, så Danmark er på forkant med reguleringen på det digitale område. Regeringen vil gennemføre en række indsatser for at sikre, at virksomheder kan anvende nye forretningsmodeller:

5 principper for agil erhvervsrettet regulering

Fra 1. juli 2018 bliver det obligatorisk for myndigheder at vurdere, om erhvervsrettet regulering er agil ud fra følgende principper:

1. Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller

Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknologier, samtidig med at væsentlige samfundsøkonomiske eller beskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses.

2. Teknologineutral

Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at virksomhederne kan følge med i den teknologiske udvikling, bl.a. ved at undlade at stille krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål.

3. Mere enkel og formålsbestemt

Et klart fokus på formål frem for krav til proces kan forbedre virksomhedernes mulighed for innovation. Ny regulering bør i det omfang, det er muligt, undlade detaljerede krav og specifikke beskrivelser, der gør det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.

4. Helhedstænkende

Myndigheder skal i det omfang, det er muligt, sikre sig, at ny regulering tager højde for, om der er et samspil med andre reguleringsområder, som kan have betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller.

5. Sikre brugervenlig digitalisering

En god digital udmøntning af ny regulering er vigtig for virksomhedernes møde med det offentlige. Ny regulering skal, hvor relevant, indeholde en beskrivelse af, hvordan erhvervsrettede digitale løsninger gøres brugervenlige for at gøre det billigereog lettere at drive virksomhed.

Principperne indarbejdes i Justitsministeriets vejledning for lovkvalitet som en del af afsnittet vedrørende “Digitaliseringsklar lovgivning”. Som led i vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny regulering, skal myndighederne fra den 1. juli 2018 vurdere reguleringen i forhold til principperne. Erhvervsministeriet vil i tilknytning til arbejdet med at screene erhvervsrettet lovgivning for erhvervsøkonomiske konsekvenser følge op på myndighedernes vurdering af principperne.

Én tværministeriel indgang

Virksomheder skal kunne få en hurtig afklaring af, om de kan anvende nye teknologier og forretningsmodeller inden for rammerne af eksisterende regulering. Det tværministerielle samarbejde på området skal derfor styrkes ved etablering af én tværministeriel indgang, hvor virksomheder får et svar koordineret af relevante myndigheder. Svaret skal så vidt muligt afgives inden for tre måneder, alternativt etableres dialog med virksomheden om, hvornår en afklaring kan forventes.

Tjek af regulering i nabolande

I regi af én indgang vil det løbende blive undersøgt, om der er eksisterende erhvervsrettet regulering, som er utidssvarende i forhold til den digitale udvikling og bør justeres. Det vil bl.a. ske via et digitalt tjek af nabolandenes regulering på relevante lovgivningsfelter.

Bedre muligheder for forsøg

Der tegner sig allerede nu potentiale for digital vækst på en række områder, fx mobilitet, byggeri, finansielle services, forbrugerområdet og sundhed. Derfor skal der ses på bedre muligheder for forsøg i disse brancher under forudsætning af, at lovens overordnede formål og beskyttelseshensyn fastholdes. Fx kan der på forbrugerområdet laves forsøg vedrørende markedsføring af kreditter.

Der afsættes i alt 26 mio. kr. til indsatsen i 2018-2021.

 

Digitalisering til gavn for forbrugerne

De nye digitale muligheder skal udnyttes klogt til gavn for danske forbrugere. Det er regeringens vision, at det skal være nemmere at være forbruger, uanset om man handler på nettet eller skal optage komplicerede boliglån. Danske virksomheder skal have de bedste muligheder for at skabe nye innovative løsninger, der kan gøre det nemmere at være forbruger. Regeringen kommer derfor med et forbrugerpolitisk udspil i første halvdel af 2018, hvor regeringen bl.a. vil:

  • Arbejde for, at de oplysninger, virksomhederne skal give til forbrugerne digitalt, har reel værdi for forbrugerne. Formålet er ikke at begrænse forbrugernes rettigheder eller forringe deres vilkår, men at forbedre forbrugernes mulighed for at sammenligne produkter og vilkår på tværs af udbydere. Det skal samtidig sikre, at virksomhederne bedre kan udvikle innovative løsninger til gavn for forbrugerne.
  • Gøre det nemmere for forbrugerne at anvende egne data fra offentlige registre, som fx lønsedler, skatteoplysninger mv. til at indhente tilbud fra virksomhederne, bl.a. ved indhentelse af tilbud til boliglån.
  • Gøre tilstands- og elinstallationsrapporterne mere brugervenlige og skabe én digital indgang til relevante informationer og funktioner og en samlet værdikæde af digitale interaktioner mellem huskøbere/hussælgere, virksomheder og myndigheder.
  • Øge mulighederne for at udvikle nye innovative løsninger, fx på smartphones eller tablets, der kan gøre det nemmere for forbrugerneat afsøge markedet for boliglån.

Indsatsen afholdes indenfor eksisterende bevilling.

 

Effektiv konkurrence på det digitale område

Den digitale udvikling påvirker konkurrencen på de fleste markeder. Fx kan en effektiv brug af data give væsentlige markedsstyrke til nogle få virksomheder. Det er derfor vigtigt, at konkurrencelovgivning håndhæves effektivt, så den også fremover understøtter velfungerende markeder, og så eventuelt markedsmisbrug imødegås. Regeringen vil iværksætte følgende:

  • Nationalt vil der fremsættes forslag om ændring af konkurrenceloven, så reglerne for anmeldelse af fusioner tilpasses digitale forretningsmodeller.
  • Ligeledes vil Danmark på EU-plan fortsætte arbejdet for, at de generelle konkurrenceregler som udgangspunkt gælder fx for platforme og portaler. Det vil forøge vækst og mindsker presset for mindre hensigtsmæssige særregler.
  • Desuden investeres i digitale løsninger til at styrke håndhævelsen af konkurrenceloven fx værktøjer til at identificere koordinering af priser på internettet.

Der afsættes i alt 4 mio. kr. til indsatsen frem til 2021.

Dansk interessevaretagelse i forhold til internationale rammer for digital vækst

Det økonomiske potentiale for danske virksomheder ved digital handel og overførsel af data på tværs af grænser er stort.

  • Regeringen vil arbejde for et reelt digitalt indre marked i EU, baseret på fælles regler, åbenhed, innovation og fremme af nyeforretningsmodeller, herunder overførsel af data på tværs af grænser.
  • Antallet af krav om tvungen datalokalisering på verdensplan er i vækst. Regeringen vil gennem EU’s frihandelsaftaler med tredjelande arbejde for at sikre friheden til at overføre data på tværs af landegrænser, således at der ikke skabes unødige handelsbarrierer for servicesektoren og en fremtidig digitalisering af produktionsvirksomheder. Friheden til at overføre data skal betinges af, at grundlæggende principper omkring fx beskyttelse af persondata respekteres.

Indsatsen afholdes inden for eksisterende bevilling.

 

Færre byrder for erhvervslivet gennem digitalisering

Brug af digitale løsninger i den offentlige servicekan lette hverdagen for virksomheder. Regeringen vil sætte ind på en række områder ved at:

  • Udarbejde en strategi for det digitale byggeri, der bl.a. handler om at fjerne nationale særkrav til brug af IKT i byggebranchen. Endvidere skal Bygningsstyrelsen som statens største bygherre gå foran og stille viden og best practice om brug af digitale værktøjer, som fx Building Information Modelling (BIM), til rådighed for aktører i byggeriet.
  • Udvikle et læringssite til nystartede virksomheder, der skal hjælpe dem med at håndtere deres indberetninger til SKAT.
  • Oprette en skattemappe for selskaber, hvor selskaber og fx revisorer hurtigt vil kunne få et overblik over de oplysninger, SKAT har om selskabet uden at skulle kigge i samtlige indberetningssystemer. Løsningen vil især skabe lettelser i forbindelse med selskabers og revisorers arbejde med årsregnskab, skatteregnskab og selvangivelse. Det vurderes, at ca. 220.000 selskaber, fonde, foreninger mv. og deres revisorer vil kunne få glæde af løsningen. Oplysninger fra revisorbranchen indikerer, at den samlede byrdelettelse med noget usikkerhed vurderes at udgøre ca. 250 mio. kr. årligt. Det omfatter både interne lettelser i selskaberne og lettelser til selskabernes revisorer.
  • Analysere mulighederne for yderligere effektivisering af ejendomsregistrering, bl.a. med fokus på fuld digitalisering og kvalitetsforbedring af høringsprocesser mellem landinspektør, statslige myndigheder og Geodatastyrelsen i forbindelse med ejendomsdannelse.
  • Øget brug af automatisering og robotteknologi i Sikkerhedsstyrelsen til at afgive straksgodkendelser på standardansøgninger, hvilket giver virksomheder og forbrugere mulighed for hurtigt at komme videre. Derudover øges brugen af datadreven risikovurdering, hvor Sikkerhedsstyrelsen bruger data til at målrette kontroller mod de væsentligste sikkerhedsrisici.
  • Analysere mulighederne for tilpasning af reglerne for outsourcing på det finansielle område, så de finansielle virksomheder i højere grad bl.a. kan udnytte udbuddet af cloud-tjenester uden at påtage sig yderligere risiko.

Indsatsen afholdes indenfor eksisterende bevilling.