Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Ukraine på dagsorden i Danmark

Ukraines premierminister har besøgt statsministeren, og sammen har de åbnet en international Ukraine-reformkonference

Statsministeriet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog imod Ukraines premierminister Volodymyr Groysman på Marienborg tirsdag formiddag. Statsministeren og Ukraines premierminister har åbnet den internationale Ukraine-reformkonference, som Danmark er vært for i København.

På konferencen vil udenrigsministre og øvrige højtstående repræsentanter fra bl.a. G7, EU og NATO drøfte, hvordan det internationale samfund bedst støtter Ukraines reformbestræbelser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte før besøget:
”Befolkningen i Ukraine har valgt Europa til. Det kræver stort mod og svære reformer, som landet er i gang med at implementere. Den rejse bakker Danmark op om.

Ukraine er samtidig udfordret udefra. Ruslands adfærd på Krim og i det østlige Ukraine over de sidste fire år er helt uacceptabel. Vi skal som internationalt samfund sige klart fra over for Ruslands metoder og presse Putin til at levere på Minsk-aftalen. Derfor vil regeringen også arbejde for, at EU forlænger sanktionerne på topmødet torsdag i Bruxelles.”

Statsministerens tale til konferencen 'Ukraine Reform Conference' i København.
 Statsminister Lars Løkke Rasmussen møder Ukraines premierminister Volodymyr Groysman(tv.) på Marienborg, tirsdag den 26. juni 2018 Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen møder Ukraines premierminister Volodymyr Groysman på Marienborg. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Kronik: Et nyt Ukraine på vej frem

Af Lars Løkke Rasmussen og Volodymyr Grysman

I denne uge samles det internationale samfund i København til Ukraine Reform Conference – et vigtigt skridt på vejen mod bedre tider i et land, der stadig er præget af krig. Der er meget på spil for Ukraine og Europa. Vi vil sammen benytte denne lejlighed til at minde hinanden om hvordan og hvorfor.

I 2014 – 25 år efter Berlin-muren faldt – befandt et europæisk land sig igen i et usandsynligt nulsumsspil, hvor forældede principper om indflydelse og territoriale krav fik Kreml til at bruge militær aggression mod et naboland. I dag, fire år senere, er Ruslands aggression mod Ukraine stadig ikke slut. Det kan man se på konflikten i Donbas, forsøget på at annektere Krim og andre forsøg på at destabilisere landet. Rusland har tilsidesat internationale love og regler og forårsaget ustabilitet i Europa. 1,5 millioner mennesker er på flugt og endnu flere lider. Mennesker dør i en konflikt på europæisk jord - i et land der er EU’s nabo.

Europa må ikke glemme, hvad der sker i Ukraine. Og hvad årsagen til det er: At frie ukrainske mennesker i vinteren 2014 traf et valg om en europæisk fremtid. Et valg som Rusland og den korrupte elite, i form af Ukraines tidligere præsident Janukovitj, forsøgte at forhindre med vold. Alligevel sejrede det ukrainske folk. Nu ledes Ukraine af demokratisk valgte ledere, der har forpligtet sig på europæiske værdier og på at gennemføre reformer.

Ukraine er nået langt siden 2014. Det skyldes ikke mindst det ukrainske folks vilje, det aktive civilsamfund og den stærke opbakning fra det internationale samfund. Ukraines regering har gennemført bemærkelsesværdige reformer for at sikre økonomisk vækst, effektiv ledelse, de menneskelige ressourcers udvikling, retsstatsprincippets implementering og kampen mod korruption. Regeringen har iværksat pensions-, uddannelses- og sundhedsreformer, muliggjort en transparent privatiseringspraksis og en effektiv styring af statsejede virksomheder. Derudover har regeringen påbegyndt reformer inden for banksektoren, energisektoren, offentlige indkøb, offentlig administration og decentralisering for blot at nævne et par få. Ukraine er i færd med at vise sit potentiale gennem denne reformindsats.

Ukraine har bevæget sig tættere på EU efter opnåelsen af visumfri status og associeringsaftalen mellem EU og Ukraine. Handelen med EU er vokset gevaldigt i løbet af de sidste to år, og potentialet er endnu større. Ukraines medlemskab af Det Europæiske Energifællesskab og dets fortsatte arbejde mod en fuldstændig integration med det europæiske energimarked er også vigtige skridt i denne retning. Ydermere forbliver Ukraine et strategisk nøgleland for gastilførslen til EU. Der er ingen tvivl om, at Ukraine har meget mere at tilbyde sine europæiske naboer.

Kampen mod korruption er afgørende for at reformprocessen skal lykkes. Det ukrainske parlament har for nyligt besluttet at etablere en anti-korruptionsdomstol – helt på linje med Venedig-kommissionens anbefalinger. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Ukraine forpligter sig til at oprette den nye domstol så snart som muligt. EU’s danskledede anti-korruptionsenhed er klar til at yde Ukraine den nødvendige støtte.

Vi ved, at enhver overgang fra et system og et værdisæt til et nyt er langtrukken og ikke er risikofri. Den ukrainske stræben efter europæiske værdier kan ikke tages for givet. Der er stadig andre stærke økonomiske og politiske interesser i Ukraine, som opererer i det skjulte. De er med til at sætte yderligere reformer på spil. Det ukrainske valg i 2019 bliver afgørende for, at reformerne kan videreføres. På daglig basis kan man se, at Rusland bogstavelig talt kæmper for at modsætte sig et vestligt orienteret Ukraine. I et sådant miljø kræver det en stærk politisk vilje at holde fast i vejen til reformer. Det kræver også, at der opbygges en tillid i befolkningen til, at regeringen virkelig har forpligtet sig til reformerne. Og så er stærk international støtte fortsat afgørende.

Vi tror på, at et reformeret og rigt Ukraines succes er af allerstørste betydning. Ikke bare for det ukrainske folk, men også for Europa i sin helhed. Vi er alle afhængige af international lov og etablerede principper og regler for staters forhold til hinanden. Uden det ville Danmarks lille, åbne og liberale økonomi ikke være i stand til at trives. Vi er alle nødt til at reagere, når vi bliver mødt af udfordringer for det internationale samfunds rammer, overtrædelse af en stats territorielle integritet og hindring af dets frie valg til at danne alliancer med andre stater. For Ukraine er en del af svaret at stå fast ved de europæiske værdier og bestræbe sig på et reformeret og rigere samfund.

Det er i Europas interesse at understøtte disse bestræbelser. Derfor giver Danmark 530 millioner kroner til at støtte op om menneskerettigheder, god regeringsførelse og vedvarende økonomisk vækst i Ukraine over de næste fem år. Derfor vil Danmark også være værter for ’The Ukraine Reform Conference’ d. 27. juni i København. Den københavnske konference er mere end en samling af regeringer; det er også et væsentligt skridt i indsatsen for et stærkere Ukraine og stærkere bånd mellem Ukraine og det internationale samfund.

Det er vores håb, at fremgangen for at nyt, reformeret Ukraine vil vise Rusland, at aggressioner der stammer tilbage fra det 19. århundrede ikke vil blive tolereret i det 21. århundrede i vores Europa.