Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Hvilken SMV har haft størst succes med digital omstilling?

Vinderen af Årets Digitale SMV:Omstilling kåres på Digitalt topmøde

Erhvervsministeriet

Regeringens nye pris ”Årets Digitale SMV:Omstilling” sætter fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som har gennemgået en større digital omstilling med succes. Det skal inspirere andre SMV’er til at gøre det samme.  

SMV’er udgør størstedelen af danske virksomheder, men er mindre digitale end de store virksomheder. Derfor har regeringen etableret SMV:Digital, som skal hjælpe virksomhederne i gang med digitalisering og e-handel.

Regeringen har udpeget et SMV:Board, der bl.a. skal anvise retning for SMV:Digital og komme med input til regeringen om perspektiver ved digital omstilling og e-handel i SMV’er. SMV:Boardet har udvalgt vinderen.

På regeringens Digitale Topmøde den 14. marts kårer erhvervsministeren sammen med formanden for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen, vinderen blandt de tre nominerede virksomheder:

Furnipart A/S
Hovmand A/S
Protect A/S