Gå til sidens indhold

Cirkulær økonomi

Advisory Board for cirkulær økonomi har i dag afleveret 27 anbefalinger til regeringen, som sigter mod, at Danmark opnår en mere cirkulær økonomi, hvor nye grønne forretningsmodeller og et reduceret ressourceforbrug skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne til gavn for væksten i Danmark.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og erhvervsminister Brian Mikkelsen modtager i dag 27 anbefalinger fra Advisory Board for cirkulær økonomi.

Advisory Boardet blev nedsat i oktober 2016 med det formål at give regeringen anbefalinger til, hvordan den kan understøtte dansk erhvervslivs omstilling til cirkulær økonomi og dermed bidrage til bedre recirkulering af materialer og øget genanvendelse. Det kan styrke væksten og give gevinster for miljø og klima.

Advisory Board for cirkulær økonomi består af 12 erhvervsledere med Flemming Besenbacher fra Carlsberg som formand.

Hør formanden for regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi, Flemming Besenbacher, forklare, hvad cirkulær økonomi er.