Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Publikation

Fair og lige konkurrence

Regeringen
Finansministeriet
forsidefairogligekonkurrence.PNG
pdf (730 Kb)

Udspillet om fair og lige konkurrence indeholder tre overordnede temaer med en række initiativer, som skal sikre en mere fair og lige konkurrence:

  1. Klarere regler og begrænsning af offentlige erhvervsaktiviteter: Kommunalfuldmagtsreglerne om erhvervsaktivitet skal lovfæstes og strammes. Desuden vil regeringen begrænse den adgang til offentlig erhvervsaktivitet, der i dag følger med anden lovgivning, f.eks. finansloven og biblioteksloven.
  2. Fair prissætning og lige vilkår: Regeringen vil med afsæt i anbefalinger fra OECD sikre, at priser fra offentlige aktører ikke er konkurrenceforvridende.
  3. Bedre klagemuligheder og styrket håndhævelse af reglerne om offentlig erhvervsaktivitet: Regeringen vil etablere en ny klagemyndighed, der på baggrund af klager kan tage stilling til, om erhvervsaktiviteter i stat, regioner og kommuner er lovlige, og om prissætningen er rigtig.

Regeringen vil snarest invitere Folketingets partier til at drøfte udspillet.