Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Aftale

Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer

Finansministeriet

Flere kommuner arbejder i dag målrettet med at skabe sammenhængende tilbud til borgerne, og der findes mange ildsjæle og dygtige sagsbehandlere i kommunerne, der arbejder for at give borgerne en helhedsorienteret indsats. En indsats, som bygger på borgerens egne drømme og forhåbninger, og som skaber sammenhæng og støtter borgeren i at mestre eget liv og finde sin egen plads på arbejdsmarkedet. Men en sektoropdelt lovgivning gør opgaven meget vanskelig. Sagsbehandlerne skal være ekspert i de mange detaljerede lovgivningssæt i stedet for at bruge tid og faglighed i mødet med borgeren. Aftaleparterne er derfor enige om at tage et grundlæggende opgør med silotænkningen i lovgivningen. Der er i forlængelse heraf enighed om principperne for en ny hovedlov, som skal skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse behov med det formål, at flere bliver i stand til at mestre eget liv og komme i beskæftigelse.

Sammenhæng kompleks.PNG
pdf (147 Kb)